Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR løfter sløret for ny, stor dramaserie

DR løfter sløret for detaljer om ny stor dramaserie og sætter navne på de bærende roller i DRs dramatisering af »Liberty«, som er baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn.

Connie Nielsen skal spille med i DRs dramatisering af »Liberty«.
Connie Nielsen skal spille med i DRs dramatisering af »Liberty«.

Når DR i 2018 sender dramaserien »Liberty« i den bedste sendetid søndag aften, vil blandt andet Carsten Bjørnlund, Sofie Gråbøl og Connie Nielsen være på rollelisten.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

»Liberty« er baseret på Jakob Ejersbos roman med samme titel og handler om danske Christian, der flytter med sine forældre til Tanzania. Romanen tager i vid udstrækning udgangspunkt i Jakob Ejersbos egne oplevelser som barn og ung og kredser om hans identitetsøgen, konfliktfyldte forhold til forældrene og venskabet med afrikanske Marcus.

Optagelserne af TV-serien begynder i dag, og Anton Hjejle kommer til at spille hovedrollen som Christian. Anton Hjejle går på Den Danske Scenekunstskole og er endnu ikke færdiguddannet som skuespiller.

Anderledes erfarne kræfter ses i en del af de øvrige bærende roller. Sofie Gråbøl og Carsten Bjørnlund spiller Christians mor og far. Connie Nielsen har rollen som den svenske kvinde Katrina Larsson, mens Magnus Krepper skal spille den dæmoniske Jonas Larsson. I rollen som Christians gode afrikanske ven, Marcus, ses den kenyanske skuespiller Charlie Karumi.

»Jakob Ejersbos roman er et hovedværk i moderne dansk litteratur, og det er en gave og en udfordring at lave »Liberty« til tv-drama. Vores hovedforfatter Asger Leths greb på romanen er originalt og en udvidelse af fortællingen. Det er en relevant historie om at rejse ud og møde sig selv og sine muligheder og begrænsninger,« udtaler DRs dramachef, Piv Bernth, i en pressemeddelelse.

Hovedforfatteren bag serien Liberty« er Asger Leth, mens svenske Mikael Marcimain er konceptuerende instruktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.