Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR beklager efter kritik af racistiske jokes

Det var unødigt krænkende, erkender DR om P3-program, der gav los for usædvanligt grovkornede jokes.

P3-programmet LOL DK gik over stregen, siger DR nu.
P3-programmet LOL DK gik over stregen, siger DR nu.

DR indrømmer, at man brød med sin egen etik, da DR-ledelsen gav los for, at P3 programmet »LOL DK« lovede såkaldt frit lejde til de grummeste vittigheder i Kongeriget,

»Det er en del af DRs etik, at vi ikke må være unødigt krænkende, og det var ikke overholdt nok her,« siger konstitueret P3-chef Jan Laursen efter kraftig kritik af programmet og især de grove vittigheder, der blev sendt ud af DR.

Målet med programmet var at finde »Danmarks bedste vittighed.« Derfor skulle der ikke være nogen grænser, og det benyttede lyttere sig af til at ringe ind til programmet med de mest racistiske og sexistiske jokes, der kan støves op. Fremfor at afdække humorens inderste væsen, resulterede det i løbet af torsdagen i en ophedet debat om, hvad man kan tillade sig som licensfinansieret public service station.

For at give en prøve på niveauet i P3’s lytter vittigheder, så er her et par eksempler. Lytteren Patrick spørger: »Hvad er ligheden mellem en neger og en motorsav? De arbejder begge to bedst med en kæde på,«

En anden lytter Christoffer havde denne vits om kunstneren og cykelkommentatoren Jørgen Leth: »Han ligger og knepper en thailænder bagfra, så banker hun tænderne op i sengegavlen og flækker to tænder. Så siger han ’hov hov, jeg skal nok betale for nogle nye tænder’. Så kigger hun på ham og siger: ’det er bare mælketænder.’«

De grovkornede og diskriminerende vittigheder, handler også om blondiner og en vifte af etniske minoriteter. Jurist og blogger på Politiken Mary Consolata Namagambe, som er afrodansker, indledte kritikken. Hun er rasende over radioprogrammet og kunne ikke tro sine egne ører, da hun hørte det en formiddag i ugen.

»Jeg er fuldstændig mundlam og virkelig vred. Det her program består af hvide mænd, der nedgør minoriteter,« siger hun til dagbladet B.T.

De to værter i programmet siger tydeligt, at de har fået lov af både deres chef Adam Duvå Hall og en advokat til at åbne for grovhederne, så lytterne skal ikke være bange for at sprede deres vittigheder.

»Det sker på bekostning af os minoriteter, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at DR med fuldt overlæg sender racistisk radio. Kunne vi ikke have haft et program, der faktisk gik i dybden med denne danske racistiske jokekultur, og hvor skadeligt det er for minoritetsdanskere, i stedet for at give racister taletid?,« spørger Mary Consolata Namagambe.

Hun får nu medhold af DR-ledelsen i, at programmet gik over stregen.

»Tanken var, at ved at skabe et frirum og et rum, der var klart deklareret, så kunne man tale om det. Også de rigtig grove vittigheder. Men vi må nok også bare sande, at også i en sådan sammenhæng kan de krænke, og den sammenhæng, de kom ind i var ikke stærk nok. Nu samler vi op på det her i de kommende dage. Det er ikke et segment, der fortsætter, og i morgen tager vi debatten om hvor grænsen egentlig går ind i selve programmet,« siger konstitueret P3-chef Jan Laursen.

Efter at Berlingske lagde historien om programmet på nettet har det fået masser af kommentarer - både negative og positive.

Kenn Brix Sørensen skriver: »Føj for fanden, og det betaler vi licens for?! DR skulle skamme sig over, at tillade den slags blive lukket ud i æteren.«

Men en stor del af læserne støtter programmet, og har svært ved at forstå kritikken:

Torben Mathiassen skriver: »Det har altid været en del af dansk humor at gøre grin med andre. Om det er minoriteter, politikere, royale, blondiner, rødhårede, tykke, mænd med unge piger uanset hudfarve, cougars, religiøse, handicappede, høje eller lave osv. osv. Hvis ikke vi kan få lov til at være danske i Danmark bliver det et trist samfund,«

Og så er der dem, som ligger omtrent midt imellem. Nina Nielsen skriver:

»Jeg kan heller ikke lige se, hvorfor man skal bringe den slags platte humor frem i lyset. Kan ikke selv se det morsomme i det. Men igen...der findes jokes om alt og alle...det bedste er bare at lukke ørerne, i stedet for at bruge kræfterne på at blive vred over det.«

Men fra DRs side er man tilbøjelig til at give kritikerne ret:

»Programmet har jo skabt en debat om, hvor grænsen går, og det er meget tydeligt, hvor forskellige holdninger, der er til det, og det var også en del af præmissen. Men det ændrer ikke ved, at rammen ikke var nok til at bringe det, og at ideen om at skabe et frirum ikke fungerede,« siger Jan Laursen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.