Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dorthe Nors før stor international prisuddeling: »Jeg skal nok lige ha' børstet tænder«

Danske Dorthe Nors er blevet et navn i international litteratur. 14. juni kan hun få én af briternes største internationale litteraturpriser ved en stor gallamiddag midt i London – og allerede nu er opmærksomheden eksploderet.

Dorthe Nors
Dorthe Nors

Skruer vi tiden 10 år tilbage, kunne vi i København møde en 36-årig forfatter ved navn Dorthe Nors. Men vi ville nok ikke lægge mærke til hende – det gjorde de færreste i 2007. Hun havde godt nok udgivet tre romaner ved et Samleren, et etableret dansk forlag, modtaget arbejdslegater og vundet andenpræmien i Landbrugets Kulturfonds novellekonkurrence, men hun var stadig ukendt i den brede offentlighed.

10 år senere har Dorthe Nors udgivet tre bøger mere og fået trykt noveller i nogle af de mest anerkendte internationale litteraturtidsskrifter, og 20. april fik hun et opkald, der fik hende til at bryde sammen i glædestårer. Hendes forlægger i England kunne fortælle, at hun med romanen »Spejl, skulder, blink« er en af de kun seks finalister med chance for at modtage Man Booker International Prize, en af de helt store internationale priser inden for litteratur.

Pengepræmien er 50.000 pund, som Dorthe Nors skal dele med sin oversætter, Misha Hoekstra, hvis hendes navn gemmer sig i konvolutten. Og billedet af den ukendte forfatter for 10 år siden står i direkte kontrast til Dorthe Nors’ program for de næste par dage, hvor interview-aftalerne ligger i halen på hinanden: TV, radio og aviser vil alle have en bid af forfatteren, som bl.a. skal interviewes af BBC World, der har flere end 300 millioner seere.

»Jeg skal nok lige have børstet tænder,« siger hun og griner, da Berlingske fanger hende over telefon.

Onsdag 14. juni kulminerer den hektiske periode ved en gallamiddag i London, hvor alle seks finalister er til stede sammen med journalister, forlæggere og andre forfattere.

»Det er sådan noget med dresscode, og den slags kegler jeg jo rundt i, vi forfattere er jo ikke Hollywood-skuespillere,« siger Dorthe Nors, der har valgt at tage hele oplevelsen som sejr, også selv om hun ikke skulle vinde på onsdag. »Det er en meget stor oplevelse og en meget stor anerkendelse, så lige nu er det en følelse af ren glæde.«

Man Booker International Prize er en ny opfindelse, og prisen er kun blevet uddelt en gang før i sin nuværende form. Tidligere blev den uddelt hvert andet år på baggrund af et helt forfatterskab, men arrangørerne bag prisen har ønsket at skabe større opmærksomhed om den – derfor den stort anlagte gallamiddag – og nu gives prisen for en enkelt bog, som er oversat fra et fremmedsprog til engelsk.

»Tidligere var prisen noget fluffy,« siger Claire Armitstead, litteraturredaktør på The Guardian. »Den blev ofte givet til en forfatter, hvis bedste arbejde lå årtier tilbage. Sidste år var der langt større begejstring og opmærksomhed i forbindelse med prisuddelingen.«

Modtageren sidste år var sydkoreanske Han Kang med bogen »The Vegetarian«. Den er netop oversat til dansk, hvor den naturligt nok er kommet til at hedde »Vegetaren«. Den engelske oversætter Deborah Smith lærte sig selv koreansk for at oversætte »Vegetaren«, og den historie var i sig selv med til at skabe interesse for bogen.

»Sidste år virkede det nærmest, som om der var mere interesse for den internationale pris end den oprindelige,« siger Claire Armitstead, der dog samtidig påpeger, at den originale Man Booker Prize stadig er en større begivenhed i engelsksproget litteratur. »Vi er berygtet for at være dårlige til at læse oversat litteratur,« siger hun.

Forfatteren Dorthe Nors bor til hverdag i Vestjylland, men på onsdag må hun trække i gallakjolen, når hun er blandt de nominerede til Man Booker International Prize, der bliver uddelt i London. Foto: Henning Bagger
Forfatteren Dorthe Nors bor til hverdag i Vestjylland, men på onsdag må hun trække i gallakjolen, når hun er blandt de nominerede til Man Booker International Prize, der bliver uddelt i London. Foto: Henning Bagger

Claire Armitstead kendte ikke til Dorthe Nors, før hun var blandt de sidste seks i opløbet til at modtage Man Booker International Prize, men ifølge litteraturredaktøren træder den danske forfatter ind i et tomrum, som er ved at opstå i engelsksproget litteratur.

»Der har været en tendens til, at denne litteratur har været domineret af en generation, der nu er oppe i 60erne. Jeg tror, at mange leder efter forfattere, som vil fortælle historier på en lidt anden måde. Det har fået læsere til at åbne øjnene en smule mere for international litteratur,« siger Claire Armitstead, der betragter Dorthe Nors som en eksperimenterende forfatter med en unik tone. »Især det med at give stemme til de kvinder, der ellers ikke siger så meget, er noget, der har vakt opsigt herovre,« siger hun.

Blandt de sidste seks forfattere er der tre, som Claire Armitstead ikke kendte godt i forvejen, og som hun betragter som outsidere til at vinde, heriblandt Dorthe Nors. De tre mere etablerede navne i forhold til engelsklæsende læsere er de to israelere David Grossman og Amos Oz samt franske Mathias Enard.

»Min følelse er, at Grossman vinder. Men jeg kunne tage fejl,« siger Armitstead, der selv er begejstret for argentiske Samanta Schweblins »Distancia de rescate« »(engelsk »Fever Dream«), der for nylig udkom på dansk med titlen »»Redningsafstand« og fik fem stjerner her i avisen. Den sidste på listen er norske Roy Jacobsen, som også har flere bøger oversat til dansk og tidligere har høstet store roser, bl.a. i Berlingske.

Prismodtager eller ej, selve det at være blandt de sidste seks i en prisuddeling af denne størrelse er en bedrift, som siger meget om Dorthe Nors. Det mener Gyldendals litterære direktør Johannes Riis, der har udgivet hendes seneste roman.

»Det er et stort skulderklap til dansk litteratur og selvfølgelig i særdeleshed til Dorthe Nors,« siger han, »alene nomineringen betyder, at der nu bliver lagt mærke til hende på en anden måde ude i den store verden.«

Det er i høj grad Dorthe Nors’ egen fortjeneste, at hun er, hvor hun er i dag. Da hun for ti år siden sad i København, kunne hun se sin karriere glide langsomt ud i ingenting.

»Jeg kunne ikke få vejgreb,« siger hun, »det var økonomisk hårdt, jeg savnede Jylland, og jeg havde svært ved at finde en platform at udvikle min litteratur fra. Jeg tænkte, at det kommer aldrig til at gå i Danmark.«

Men tre ting ændrede det:

1. Den nordvestjyske forfatter Knud Sørensen lånte hende sit sommerhus. Her skrev hun sin første novellesamling, »Kantslag«, som fik flotte anmeldelser.

2. Hun blev kontaktet af herboende, britiskfødte Martin Aitken, der pegede på mulighederne for at blive trykt i magasiner i udlandet og spurgte, om han kunne oversætte nogle af hendes noveller.

3. Dorthe Nors tog chancen og begyndte at sende novellerne til det hav af litterære tidsskrifter, der findes i USA.

Der var hul igennem, og udenlandske forlag begyndte at interessere sig for danske Dorthe Nors. Da hun udgav »Spejl, skulder, blink« blev den hurtigt oversat til flere sprog og rost i alverdens aviser.

»Den historie tjener jo til Dorthes ære,« siger Johannes Riis.

»Det vidner om, hvor opfindsom og energisk, hun er med sit værk. Men det er ikke en metode, der vil ikke lykkes for hvem som helst, det er lykkedes for Dorthe, fordi hun i den grad har noget at have sine ambitioner i. Kvaliteten i hendes værk er ubetvivlelig.«

Har Dorthe Nors’ inspireret jer til at se nogle nye muligheder for danske forfattere på det udenlandske marked?

»Der er flere måder at komme ind på det internationale marked,« svarer Johannes Riis.

»Dorthes hører til de mere usædvanlige. Vi laver i forvejen prøveoversættelser af forskellige tekster. Men det er klart, at magasinvejen er noget, vi er blevet mere opmærksomme på, når noget som dette sker.«

I dag bor Dorthe Nors i Vestjylland. Hun skriver på noveller til flere tidsskrifter og lover, at de bliver endnu en bog inden alt for længe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.