Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dosmersedlen - en tumpes redskab til at huske

Lister kan hjælpe os med at håndtere tilværelsens kaos, viser forskning.

Det er ingen dum ide at skrive lange lister over sine gøremål. Men der er et problem med dosmersedlen: Den er truet.  
Det er ingen dum ide at skrive lange lister over sine gøremål. Men der er et problem med dosmersedlen: Den er truet.  

En dosmer er en dumrian, og dosmersedlen er dermed tumpens redskab til trods alt at huske noget af det, han (for det er selvfølgelig en mand) skal.

Det lyder dumt, men det er det ikke. Huskesedlen eller to-do-listen, som den mere kækt kaldes, giver vældig god mening, hvis man skal tro forskningen på området. Studier har nemlig vist, at folk der skriver lister, klarer sig bedre end de, der ikke gør. Som psykologen og bestsellerforfatteren David Cohen sagde til The Guardian forleden: »Min familie synes, jeg er kaotisk. Men jeg ville være meget værre, hvis jeg ikke havde mine lister – de har holdt mig kørende i årevis.« Som han ser det, har dosmersedlen mindst tre egenskaber: Den kan tage toppen af frustrationen over tilværelsens kaos, give struktur og fungere som bevis på, at vi rent faktisk får noget gjort.

Også et klassisk studie inden for pyskologien viser, indirekte, dosmersedlens magt. Vi taler om Zeigarnik-effekten, opkaldt efter Bluma Zeigarnik. Den russiske psykolog havde lagt mærke til, at tjenere bedre kunne huske de bestillinger, som var på deres seddel frem for dem, de allerede havde effektueret. Han konkluderede, at vi husker uafsluttede opgaver bedre end dem, vi har klaret. Og her hjælper listerne. Zeigarnik-effekten kan i øvrigt også forklare, hvorfor vi ikke kan modstå cliffhangere, men det er en anden historie.

Et nyere studie udført af forskere fra Wake Forest University, refereret i The Guardian, har også vist, at ting vi ikke har ordnet, stresser os, men så snart vi laver en plan for dem, slapper vi mere af - og bliver samtidig mere effektive.

Så lister er gode. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad vi skriver på dem. Opgaverne på listerne skal være præcise.

»Det er ikke nok at grifle ordene »mor« eller bank« ned på en post-it. Der skal flere detaljer til. Er der tale om en mail, et besøg eller en telefonopringning? Hvis ens to-do-lister ikke er klare og præcise, vil man måske ikke få udført opgaven rigtigt, og man vil heller ikke på samme måde prioritere opgaven,« siger David Allen, som er forfatter til bogen »Getting Things Done - The Art of Stress-Free Productivity«, til The Guardian.

På samme måde skal målene være realistiske. Store opgaver bør opdeles i mindre og mere opnåelige. Det kan for eksempel ikke anbefales at notere »skriv min roman« på listen, forklarer Allen. Så er »Skitser det første kapitel til en roman« langt mere spiseligt.

Det eneste rigtige problem ved dosmersedlen - i en dansk sammenhæng - er faktisk, at den er på vej ud. Altså rent sprogligt. Ordet har længe været på sprognævnets liste over truede ord. Det er dumt.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.