Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar:

Dorthe Nors er en succes - uanset hvad

Søren Kassebeer
Søren Kassebeer

Som Dorthe Nors selv påpegede det onsdag aften: At hun var shortlistet til The Man International Booker Prize  for sin fine roman »Spejl, skulder, blink« var i sig selv en stor ting. Der er ingen grund til at græde over, at prisen i stedet gik til israelske David Grossman. Heller ikke selv om Dorthe Nors så heller får ikke de 50.000 britiske pund, som hun i givet fald skulle have delt med sin oversætter. Dorthe Nors har nemlig fået så meget andet.

Først og fremmest har hun fået en international opmærksomhed, som ingen andre danske forfattere uden for krimiens verden har fået, siden dengang i 1990erne, da Peter Høeg bragede globalt igennem med »Frøken Smillas fornemmelse for sne«. Nors’ forfatterskab er kendt i verden, også i USA, og det er en opmærksomhed, som alle, der har læst hende, vil vide er i dén grad velfortjent.

Opmærksomheden er i øvrigt ikke af ny dato, men blev hende allerede til del, dengang hun i 00erne begyndte at få noveller trykt i førende amerikanske magasiner.

At hun i år var shortlistet til The Man International Booker Prize er set i det lys ikke sensationelt. Det er på sin vis forventet. Det er det seneste udtryk for, at hun kan noget helt særligt. Endnu et skulderklap til en af vores fineste forfattere.

Og lad os så også huske, at litterære priser ikke er mere, end hvad de er. De er – i bedste fald – måder at pege på kvalitet på, men de gør ikke et forfatterskab hverken værre eller bedre. Det er ordene, der tæller, og hos en forfatter som Dorthe Nors tæller de i dén grad, og nu skal hun hjem til Vestjylland og skrive. Til glæde for sig selv og til glæde for alle os andre, danskere såvel som ikke-danskere, der holder af litteratur, når den, som hos Dorthe Nors, er bedst.
Hun er en succes. Med eller uden store internationale priser i ryggen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.