Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dommen er klar: Fordommene om Wikipedia er gjort til skamme

Internationale undersøgelser har vist, at engelsk Wikipedia er mindre fejlbehæftet end Encyclopedia Britannica. Dansk Wikipedia, der fylder 15 år i dag, er ikke på samme niveau, men er bedre end sit rygte, mener to eksperter.

Der er en tendens til mistro til onlineinformationer, og at de skulle være dårligere end de informationer, man finder i aviser og bøger. Men det er uden hold i virkeligheden, mener eksperter.
Der er en tendens til mistro til onlineinformationer, og at de skulle være dårligere end de informationer, man finder i aviser og bøger. Men det er uden hold i virkeligheden, mener eksperter.

223.118 artikler, 1.076 aktive bidragsydere og 27 administratorer. Sådan lød dansk Wikipedias egen status på det digitale leksikon i går, som var opslagsværkets sidste dag som 14-årig.

I dag er det nemlig 15 år siden, at dansk Wikipedia gik i luften.

»I begyndelsen var der ikke mange, der troede på Wikipedia. Brugerne mente, at det ville blive upræcist, fyldt med løgne og usandheder og en masse subjektive historier. Men fordommene om Wikipedia er blevet gjort til skamme. Der er lavet undersøgelser, der viser, at det engelske Wikipedia er mindre fejlbehæftet end Encyclopedia Britannica. Og hvordan kan det så gå til? I forhold til både dansk og engelsk Wikipedia hænger det sammen med, at »wisdom of the crowds« for en gang skyld virker,« mener Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles forskningschef, Jakob Linaa Jensen.

Han er ekspert i internettet og har generelt et godt øje til det brugerdrevne, digitale leksikon.

»Generelt er troværdigheden høj, og det gælder både for dansk og engelsk Wikipedia, for fejl bliver som oftest hurtigt korrigeret. Men jeg vil understrege, at der forekommer fejl,« siger Jakob Linaa Jensen, der peger på, at Wikipedias retningslinjer, som skal sikre objektive oplysninger, placerer Wikipedia i en kategori for sig, når det kommer til brugerskabte digitale opslagsværker.

»Et eksempel, der kendetegner både dansk og engelsk Wikipedia, er, at der jævnligt bliver lukket for adgangen til at redigere i artikler om en bestemt person eller et særligt emne. Det kunne eksempelvis være Donald Trump, hvor man godt kan forestille sig, at nogle vil føle trang til at skrive en masse meget grimt, mens andre vil have incitament til at forherlige ham. Så generelt virker Wikipedias metode godt, selv om man indimellem er nødt til at skride ind, fordi brugere gerne vil præsentere det, man med et moderne ord kalder »alternative fakta«,« siger Jakob Linaa Jensen.

Lektor Jeppe Nicolaisen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet arbejder med kildekritik. Også han mener, at Wikipedia er bedre end sit rygte.

»Men det danske Wikipedia er ikke lige så godt som det engelske. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er langt flere, som bidrager til den engelsksprogede version. Grunden til, at Wikipedia kan fungere, er, at bidragsyderne er dedikerede. Når nogen laver fejl, er der andre, der retter fejlene. Over tid har vist sig at fungere på den engelske version over tid, mens det fungerer mindre godt på dansk Wikipedia, og det handler selvfølgelig om størrelsen af den kritiske masse,« forklarer Jeppe Nicolaisen.

Jakob Linaa Jensen mener dog ikke, at man kan sige, at dansk Wikipedia har haft afgørende betydning for vores forhold til videnssøgning.

»Men det har internettet, og Wikipedia fremstår som en af de autoritative kilder. Andre danske digitale leksika som »Leksikon for det 21. århundrede« har gennem tiderne vist sig at være meget bias og meget politiske. Wikipedia er standarden for digitale leksika,« siger Jakob Linaa Jensen, der blandt andet mener, at det er overdrevent, når skolelærere underkender Wikipedia som kilde:

»Der er en tendens til mistro til online-informationer, og at de skulle være dårligere end de informationer, som man finder offline - for eksempel i aviser og bøger. Men det passer jo ikke. Der bliver også skrevet masser af horrible ting på papir. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at sige, at skoleelever ikke må bruge Wikipedia som kilde. Mine studerende må gerne bruge Wikipedia, men de skal selvfølgelig dobbelttjekke oplysningerne,« siger Jakob Linaa Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.