Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Døv 13-årig charmerer Cannes-festivalen: »Jeg rystede nærmest af bevægelse«

Ved hjælp af tegnsprog gav Millicent Simmonds Cannes-pressen et indblik i, hvordan det var at spille med i »Wonderstruck«, der er med i konkurrencen om årets Guldpalme.

Den amerikanske filminstruktør Todd Haynes og den 13-årige skuespiller Millicent Simmonds, der her med tegnsprog beskriver sit arbjede på instruktørens film »Wonderstruck«. EPA/Andreas Rentz / Getty Images / POOL
Den amerikanske filminstruktør Todd Haynes og den 13-årige skuespiller Millicent Simmonds, der her med tegnsprog beskriver sit arbjede på instruktørens film »Wonderstruck«. EPA/Andreas Rentz / Getty Images / POOL

CANNES: Da filminstruktøren Todd Haynes sidste år skulle filmatisere Brian Selznicks roman om en døv pige, insisterede han på at finde hende blandt ikke-hørende skuespillere, og i dag kan han takke sit held for at have fundet den 13-årige Millicent Simmonds, der spiller den ene af de to bærende barneroller i filmen “Wonderstruck”.

Selvom anmeldelserne i Cannes af filmen er blandede, er der enighed om, at Millicent Simmonds er et fund til filmen.

“Vidunderligt udtryksfuld” skrev Indiewires anmelder om Millicent Simmonds.

Efter visningen af filmen i Cannes fortalte Todd Haynes om den første gang, han så Millicent, hvilket var på en filmoptagelse, som den unge pige selv havde sendt ind til filmselskabet.

- Jeg rystede nærmest af bevægelse, og fik svært ved at trække vejret, da jeg så hendes optagelse. En fantastisk udstråling, hvilket jo også fremgår af filmen, sagde Todd Haynes.

“Wonderstruck” er en børnefilm, men ikke en helt almindelig en, da den som instruktørens øvrige værker er en komplekst fortalt historie, der bruger et arsenal af filmtekniske virkemidler. Millicent Simmonds spiller en døv pige i 1920erne, der løber hjemmefra for at finde sin mor, der er stumfilmsstjerne i New York. Denne historie bliver krydsklippet med en parallelhistorie om en dreng der rejser fra Minnesota til New York for finde ud hvem der er sin biologiske far. Denne historie foregår i 1970erne, og hvordan de to tråde hænger sammen er filmens fortløbende gåde.

Millicent Simmonds, der aldrig har filmet før, spiller ikke overraskende rollen som døv særdeles overbevisende, men har dertil et udtryksfuldt ansigt, der formidler filmens følelsesladede historie.

Den unge nyslåede filmstjerne svarede på spørgsmål ved hjælp af tegnsprog og en tolk, og fortalte om sit forhold til sin karakter.

- Hver morgen begyndte jeg at forberede mig på optagelserne ved at læse scenen i manuskriptet. Men manuskriptet var så spændende at jeg aldrig kunne holde op med at læse det. Jeg prøvede at fokusere på den scene jeg skulle lave, men endte med at læse manuskriptet om og om igen, sagde Millicent Simmonds, der kaldte det en stor ære at arbejde med Todd Haynes.

- Han er så venlig og varm, at jeg ikke engang kan udtrykke det ordentlig. Jeg havde aldrig drømt at mit liv skulle føre til det her og jeg kan ikke takke ham nok. Dette øjeblik vil jeg aldrig nogensinde glemme, sagde Millicent Simmonds på tegnsprog.

Hendes unge medskuespiller Jaden Michael har spillet i adskillige film, og tacklede pressekonferencen som en veteran i branchen. Den 13-årige skuespiller imponerede blandt andet den forsamlede presse ved at fortælle, at han havde forberedt sig på rollen ved at se Todd Haynes sidste film “Carol”, der er et lesbisk kriminaldrama.

- Da jeg så “Carol”, tænkte jeg, wow, den var cool. Det er en ære at arbejde sammen med den films instruktør, sagde Jaden Michael, der også - som en sand professionel - takkede Todd Haynes for at tage velvilligt imod ideer til rollen fra den meget unge skuespiller.

»Wonderstruck« deltager i konkurrencen om Guldpalmen, der afgøres den 28. maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.