Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Distortion er klar med årets gadefester på Vesterbro

Den københavnske gadefest er nu klar med offentliggørelsen af årets gadefester og værter på Vesterbro-delen af den store begivenhed.

Billede fra Distortion 2016.
Billede fra Distortion 2016.

Festglade personer kan godt begynde så småt at forberede sig på årets Distortion, der starter den 31. maj. Den årlige gadefest, der fejrer det Københavnske natteliv, er nemlig nu klar med offentliggørelsen af årets gadefester og gadeværter til den del af festivalen, der foregår på Vesterbro.

Ifølge arrangørerne er det fælles for de forskellige gadeværter, at de er ambitiøse festmagere, som vil hylde det københavnske natteliv. Og det gør de på en række forskellige måder, med alt fra vilde rockfester til hawaiiskjortefester og det såkaldte »GAYSTORTION«.

Her får du en oversigt over de forskellige gadefester på Vesterbro-delen i år:

Sønder Boulevard
Her kan du i år feste med Culture Box, der normalt holder til på Kronprinsessegade. Her vil stedets faste DJs holde benene i gang med musik fra den elektroniske undergrund. På Sønder Boulevard kan du også deltage i Ibiza-trancefest med Insaniac.

Og skulle det ikke være nok, kan du også feste blandt brandbiler, når Firestarter CPH ruller deres amerikanske partybrandbil ud, mens Dunk-istortion stiller op med deres hjemmebyggede brandbil med specialbygget musikanlæg.

Mysundegade
Fest som i kridttiden! Lyder det som noget for dig? Så skal du besøge Mysundegade, hvor Club T-Rex spiller acid, house og techno blandt palmer og dinoer.

Halmtorvet
På Halmtorvet får du techno og tacos til maven på én og samme tid, når Rumzar og Hija de Sánchez spiller op til fest.

Liva Weels Plads
Ifølge arrangørerne skal det hele ikke være techno og trance. Derfor har de arrangeret et mobildiskotek ved navn GTDisco, der vil stå for en mere traditionel vejfest med plads til hygge ved langborde og grillhygge til lyden af 80erne og 90ernes popmusik.

Pladsen skal også danne ramme for FOLKED/STORTION, der inviterer til folkemusik og kædedans.

Haderslevgade
Har du lyst til at se på Danmarks dygtigste street-fodboldspillere folde sig ud, og måske endda spille mod dem? Så er det på Haderslevgade, du skal hænge ud.

Oehlenschlægersgade
På Oehlenschlægersgade kan du til gengæld hvile fødderne med en drink i hånden hos Camping Baren.

Skjalm Hvide Gade
For at det hele ikke skal blive fyldt af for mange »københavnersnuder«, har Distortion inviteret en masse fynboer til at spille på Odense Scenen. Her kan du holde fest med en Albani-øl fra Bar Rar.

Bevtoftgade
Den svenske festival Levande Charader styrer direkte mod København og slår sig ned i Bevtoftgade, hvor de vil lære Vesterbro »hur man festar på svenska«. Så hvis du har mod på at lære en ny måde at feste på, ja, så er det på Bevtoftgade.

Enghave Plads
Sort Distortion vil i år være at finde på Enghave Plads. Ifølge Distortion vil de afrikanisere pladsen med mad, musik og god stemning, direkte importeret fra afrika.

Dybbølsgade
På Dybbølsgade kan du, ligesom på Sønder Boulevard, feste blandt brandbiler, når Firestarter CPH ruller deres amerikanske partybrandbil ud, mens Dunk-istortion stiller op med deres hjemmebyggede brandbil med specialbygget musikanlæg.

Istedgade
På Istedgade byder Politiken endnu engang velkommen til uddelingen af deres iBYEN-prisfest, hvor vært Lucia Odoom vil være klar til at holde en fest. Arrangørerne lover et line-up, der siger spar to.

Og skulle skægget gro for meget, står Rope of Dope-gadefesten klar med professionelle barberer fra Barberians.

cphdistortion.dk kan du se det fulde program.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.