Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Digteren bag »Don Quixote« fundet

Cervantes’ grav har været ukendt i århundreder, men dukkede op forleden – lige midt i Madrid.

Eksperter undersøger den fundne kiste med initialerne M.C., som formodentlig indeholder de jordiske rester af Miguel de Cervantes. Foto: Reuters
Eksperter undersøger den fundne kiste med initialerne M.C., som formodentlig indeholder de jordiske rester af Miguel de Cervantes. Foto: Reuters

Spanske arkæologer gjorde deres livs fund forleden: De gravede sig ned til et lille kapel i Madrid og opdagede en kiste med indskriften »M.C.«.

Bogstaverne ses som en forkortelse for Miguel de Cervantes – en af Europas første romanforfattere i større stil og særligt kendt for ridderparodien »Don Quixote«.

Cervantes’ hovedværk handler om Don Quixote af Mancha: Den ikke så heldige adelsmand rejser rundt med hesten Rosinante og trofaste Sancho Panza som væbner.

Formålet er vistnok den evige kamp mod ondskab og uretfærdighed. Eller vil han bare have fingrene i kønne Dulcinea?

Romanen har haft meget stor indflydelse på europæisk litteratur og tankegang i almindelighed. Dens fortællinger om håbløse kampe og sikre nederlag er blevet genfortalt i generationer – med kampen mod vejrmøllerne som den mest berømte.

Cervantes selv fik selv fik et overordentligt dramatisk liv:

Han arbejdede som proviantør for den spanske armada. Blev taget til fange af tyrkiske sørøvere og solgt som slave til Afrika. Lod sig løskøbe af sine forældre og en gruppe nonner i Madrid formedelst 500 guldstykker.

Og henslæbte så resten af sine dage som halvfattig forfatter i Spaniens hovedstad og lettere handicappet af sukkersyge.

Han døde ti dage før kollegaen Shakespeare i april 1616 og blev efter eget ønske begravet på klosterjord i Madrid.

Ønsket om en begravelse på klostrets viede jord var hans tak til nonnerne for deres redning. Men hans jordiske rester forsvandt under en renovation allerede i 1673 og har været væk siden. Først inddragelsen af en topmoderne radar skulle gøre en genopdagelse mulig. Og det er den, man realiserede forleden. Arkæologernes fund blev altså ikke gjort tilfældigt. Det er resultatet af ni måneders målrettet arbejde og har været genstand for megen opmærksomhed.

Kisten med de lovende initialer lå indfældet i en mur og indeholdt rester fra flere forskellige individer.

Resterne skal nu granskes grundigt. At få Cervantes identificeret med sikkerhed bliver ikke det store problem: Han havde både deform venstrehånd, dårlige skulderblade på grund af gigt og til overflod en større skade efter skud i brystet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.