Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gamle København

»Dette hus hader uret, elsker de retfærdige, straffer forbrydelser, skærmer retten, ærer de skyldfri«

De to adskilte pladser blev reelt forenet, da rådhuset forsvandt ved bybranden i 1795, men navnene Gammeltorv og Nytorv blev alligevel bevaret. Arkivfoto
De to adskilte pladser blev reelt forenet, da rådhuset forsvandt ved bybranden i 1795, men navnene Gammeltorv og Nytorv blev alligevel bevaret. Arkivfoto

Alle ved, at Gammeltorv og Nytorv udgør én stor sammenhængende plads. Man kan derfor mene, at hele to stednavne er ét for meget. Men sådan har topografien ikke altid været her i centrum af middelalderbyen, og vi skal tilbage til Christian IVs hovedstad for at finde forklaringen på navnenes oprindelse.

Det, vi nu kalder Gammeltorv, har altid eksisteret som byens vigtigste handelsplads, og her blev der i 1479 opført et rådhus med facade ud mod torvet. Men det var først i 1610, da kong Christian ryddede grunden på bagsiden af rådhuset, at der opstod et helt nyt torv. Navnet gav sig selv.

De to adskilte pladser blev reelt forenet, da rådhuset forsvandt ved bybranden i 1795, men navnene Gammeltorv og Nytorv blev alligevel bevaret. De vidner om et kapitel i hovedstadens historie, og i dag viser en markering i flisebelægningen på Nytorv den eksakte placering af byens rådhuse gennem 300 år.

På dette sted indtog en uendelig række af dygtige og uduelige borgmestre byens fornemste sæde, og her drev bystyret indtægtsgivende virksomhed i form af en yderst indbringende vinhandel fra rådhusets velassorterede vinkælder. Magistraten havde i den henseende flere forskellige privilegier frem for byens andre »vinførere«, skrev historikeren Carl Brun i 1887, og han kunne endvidere oplyse, at »den store rådstuesal hyppigt blev anvendt ved fornemme borgerfolks bryllupper.«

Skikken tog imidlertid overhånd, »hvilket fremgår af en forordning fra 1624, hvori misbrug forbydes.« Om denne forordning vedrørende misbrug af rådstuesalen til private bryllupsfester stadig står ved magt, skal være usagt, men det er evident, at man i vore dage aldeles savner en rådhuskælder som den, der i 1600tallet var indrettet i bygningens østlige ende, »og hvorudi de, som ville være for sig selv og drikke et glas vin, kunne have deres magelighed.«

En fortræffelig ordning. Værten havde pligt til at holde sig forsynet »med alle slags fremmede og uforfalskede vine«, som skrevet står, og det var helt i renæssancekongens ånd.

Da han moderniserede rådhuset og anlagde Nytorv satte han en marmortavle over indgangsdøren med følgende fyndige indskrift:

»Dette hus hader uret, elsker de retfærdige, straffer forbrydelser, skærmer retten, ærer de skyldfri« – ganske vist på latin, men det skulle minde om, at rådhuset ikke kun var til fest og gemytlighed for ærlige folk.

Også byens forbrydere havde nemlig deres gang i huset. Naboen til vinkælderen var »byens hægte«, hvor misdædere afventede mødet med retsvæsenet på første sal ud mod Nytorv. Her fik de dom som fortjent, og herfra var der udsigt til skafottet på torvet og til mestermandens bolig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.