Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Det svære lette

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

Nogle forfattere er næsten for lettilgængelige til virkelig at blive anerkendt.

Graham Greene er et godt eksempel. Denne fortræffelige britiske skribent burde helt klart have modtaget Nobelprisen, som jo, hvad enten man kan lide det eller, er med til at danne mange menneskers mening om, hvad der virkelig er værd at læse.

Få andre har som netop han formået at forene fornem stil og intelligente plots med noget altid elementært underholdende, men han fik den ikke, prisen, skønt han vist nok var tæt på, han havnede i stedet på listen over Det Svenske Akademis mange undladelsessynder.

Det gjorde Astrid Lindgren også. Hun, der ellers har præget og underholdt generationer af børn og unge - og voksne for den sags skyld – med noget af det fineste, der er skrevet i det 20. århundrede, ikke bare for yngre læsere, men for læsere i det hele taget.

Og så er der Stefan Zweig, der efter denne litteraturredaktørs ringe mening hører til alle tiders bedst skrivende. Østrigeren opstillede nogle simple dogmer for sig selv: Skriv aldrig en kedelig side! Lad der hele tiden ske noget! Ked aldrig din læser! Så enkelt. Så elementært. Så svært at føre ud i livet. Men så tilsyneladende let for netop Zweig, der blev én af sin tids mest læste og elskede tyskskrivende forfattere, inden han tog sit eget liv i sorg over det Europa, der var ved at gå tabt til nazismen.

For nylig udkom på dansk et Zweig-værk i den genre, som ved siden af hans mageløse fortællinger gjorde ham verdensberømt, nemlig hans lille, voldsomt medrivende portræt »Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie«.

Bogen handler, jvf. titlen, om Erasmus, men den handler lige så meget om Stefan Zweig selv, for Stefan Zweig spejlede sig selv og sin tid i den frie og uafhængige ånd Erasmus og hans tid, i humanisten, der hellere ville kæmpe med ordet end med sværdet. Den spejling giver bogen ekstra energi, drive, ånd.

»Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie« er kort sagt en pragtfuld tekst. Nyoversættelsen ved Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad er desuden strålende. Dén udgivelse kan næsten ikke anbefales nok.

Så, jo: Stefan Zweig er stor. På sin egen måde. Han er ikke en forfatter med dybder, som man kan bruge et liv på at udgrunde. Alting er så klart, så ligetil.

Af samme grund er det nok, at sekundærlitteraturen om ham er så meget mindre end for eksempel sekundærlitteraturen om det næsten jævnaldrende geni Franz Kafka. Af samme grund er det nok også, at en af alle tiders fineste forfattere stadig ikke er én, man som litterær feinschmecker typisk vil nævne i samme åndedrag som en Proust, en Mann, en Borges eller en Joyce.

Det er lidt synd, synes jeg. At være let med format er nemlig ikke spor let. Måske er det endda noget af det sværeste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.