Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det spøger i danskerne

Hver tredje voksne dansker tror på SPØGELSER, HOROSKOPER OG CLAIRVOYANTES påståede evner til at læse andres tanker og skabe kontakt til afdøde. For kvinders vedkommende er andelen endda markant højere, viser en stor Gallup-undersøgelse. Vi har spurgt en spøgelsesjæger, en tankelæser, en religionshistoriker og en videnskabskvinde, hvorfor det forholder sig sådan.

»Det er u-u-u-hyg-ge-ligt,« siger de to opvaskere i Lars von Triers berømte spøgelsesserie »Riget«.

Og hvad er det så helt præcist, der er uhyggeligt? Genfærd med raslende kæder? Rallende gespensters stemmer fra det hinsides? Nej. For en del rationelle mennesker må det uhyggelige være, at i en højteknologisk og videnskabeligt funderet verden, hvor vi kan fjernstyre robotter på Mars, skabe kloner af næsten alle dyr eller aflure universet en lang række af dets dybeste hemmeligheder, tror en tredjedel af alle danskere stadig på spøgelser, horoskoper og clairvoyante.

Sådan lyder de nøgne facts i den første Gallup-undersøgelse nogensinde af det, man kunne kalde for »danskernes tro på overtro«.

Ja, du hørte rigtigt. 37 procent af alle danskere over 18 år tror på spøgelser eller ånder. 34 procent af alle danskere er overbevist om, at der findes ægte clairvoyante, som kan komme i kontakt med afdøde eller læse andres tanker. Og 29 procent af alle danskere mener, at det stjernetegn, man er født i, har betydning for ens personlighed og skæbne. Tallene bliver endda sat yderligere i relief af, at mellem 11 og 22 procent af danskerne ikke kan tage umiddelbar stilling til disse spørgsmål. De aner simpelthen ikke, hvad de skal tro på.

Det er med andre ord ikke sådan, at et absolut flertal af danskere ikke tror på spøgelser eller clairvoyantes påståede evner.

Kun 45 ud af 100 kan siges at være absolut ikke-troende i de spørgsmål. Kun i forhold til horoskoper mener et flertal, 60 procent, at de ikke kan anvendes til ret meget andet end at pakke fisk ind i.

Der røg billedet altså af den rationelle og logisk tænkende dansker anno 2008.

I hvert fald er billedet røget for kvindernes vedkommende. For er der én, der er overtroisk, så er det den moderne danske kvinde. Mere end fire ud af ti kvinder er fast overbevist om clairvoyantes evner til at tale med døde og læse tanker, samt at spøgelser og ånder virkelig stavrer rundt iblandt os. Oven i købet er der flere kvinder, som tror på spøgelser, ånder og clairvoyante, end der er kvinder, som ikke tror på dem.

Det samme kan ikke siges om mændene, hvor et flertal (54 pct.) hverken tror på spøgelser eller clairvoyante. Og tager man troen på stjernetegn, er kønsforskellen endnu mere markant, for rundt regnet dobbelt så mange kvinder som mænd mener, at horoskoper taler sandt.

»Jeg må desværre sige, at det er oplysninger, som på én gang ryster mig og gør mig en smule skuffet på mit køns vegne,« siger en af Danmarks førende videnskabskvinder, astrofysikeren Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet i København.

Hun er en af de få kvinder, der er medlem af foreningen Skeptica – en fremtrædende gruppe af danske skeptikere med et kritisk syn på pseudovidenskab, folketro og paranormale fænomener. Og hun taler lige ud af posen, når hun bliver bedt om at forklare den kønsmæssige skævvridning:

»Den pæne forklaring er, at kvinder er mere åbne over for alting, men derfor behøver de jo ikke gå med hovedet under armen. Den mindre pæne forklaring er mangel på bedre viden. At de ikke sætter sig ordentlig ind i tingene – eller, hvis jeg skal være lidt grov, læser for lidt Illustreret Videnskab og for meget Alt for Damerne. Men det er altså ikke alene kvindernes skyld. Det har også noget at gøre med budskabsformen. Alt, hvad der har med teknik at gøre, bliver pakket ind i sort papir, mens alt, hvad der har med horoskoper, healing, clairvoyance, sten og auramassage at gøre, er pakket ind i lyserødt silkepapir.«

Anja C. Andersen hæfter sig også ved, at den gamle folkeovertro stadig florerer blandt os. Ifølge Gallupundersøgelsen bliver en fjerdedel af alle danskere således bekymrede ved synet af en sort kat på vej over gaden, næsten en femtedel mener, at det bringer uheld at gå under en stige, og hele syv ud af ti kan finde på at banke under bordet og sige »7-9-13« i håb om at forhindre en eller anden grum skæbne.

»Det er deprimerende, at folk tror, at det betyder noget, for vi burde forlængst være kommet ud over den gamle folkeovertro. Jorden er altså ikke flad længere. Det er som om, at videnskaben har bevæget sig enormt langt, men så render folk alligevel rundt med et eller andet middelalderbillede af, hvordan verden er skruet sammen,« siger forskeren, der mener, at medierne har et stort ansvar i den forbindelse. Især hæfter hun sig ved, at de nationale TV-stationer DR1 og TV 2 rask væk inviterer astrologer i studiet, når der er kongelig fødsel eller barnedåb.

»Medierne bør ikke give den slags mennesker ukritisk taletid. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, når jeg ser astrologer eller numerologer få fri taletid i fjernsynet.«

Ude i den overnaturlige branche« kan man tale med om mediernes magt.

»Jeg er sikker på, at lige så snart din artikel har været i avisen, får vi en stigning i antallet af henvendelser,« siger formanden for Clairvoyantforeningen, Birgit Boye Friis, der kan nikke genkendende til billedet af kvinder som de mindst kritiske over for sådan nogle som hende selv.

»De fleste af mine kunder er kvinder, og det skyldes, at kvinder bruger deres intuition mere.«

Der er folk, som vil hævde, at du er en kvaksalver. Hvad siger du til dem?

»Jamen, hvis folk har lyst til at kalde mig det, så værsgo. Det viser bare, at mennesker har forskellige måder at være i verden på.«

Mener du virkelig, at du kan komme i kontakt med døde mennesker?

»Ja, men der kan være forskellige ting, som ikke gør det muligt. Det kan være, hvis den afdøde er i den hvileperiode, som vi alle skal igennem, når vi forlader den fysiske verden. Der kan man ikke skabe kontakt, og det kan vare op til ti måneder efter døden.«

Men derefter er det muligt?

»Ja, hvis den afdøde selv er interesseret i det.«

Du påstår også, at du kan læse andres tanker...

»Det er det nemmeste. Det kan alle mennesker lære. Det er bare at bruge sin intuition og fornemme, hvordan det andet menneske har det – bruge sin empati.«

Videnskaben kan ikke bevise, at du kan gøre de ting, du påstår. Hvad er din kommentar til det?

»Nej, det kan ikke måles eller vejes. Men hvad er det for nogle beviser, man har brug for? Er det det menneske, der sidder og lytter, og som kan genkende sig selv og får noget ud af det? Kun det menneske kan bevise over for sig selv, om det kan bruges eller ikke bruges.«

Uanset om man tror på Birgit Boye Friis eller ej, så har hun og hendes ligemænd stor succes. På få år har Clairvoyantforeningen fået over 160 medlemmer, der alle praktiserer clairvoyance, og ifølge formanden kan der sagtens være fire-fem gange så mange clairvoyante, healere og lignende uden for foreningen i Danmark.

Og ligesom der er mange danskere, som tror på spøgelser, så er der naturligvis også nogle, der jager spøgelser – eller i hvert fald ofrer megen energi på at afgøre, om de hjemsøger danskeres boliger. På bare to år har de danske »Ghostbusters«, Paranormalt Institut, ifølge eget udsagn haft over fem mio. unikke besøgende på deres hjemmeside, heraf mange skolebørn, og de tre hovedmænd bag siden bliver på det nærmeste bestormet af spøgelseshjemsøgte danskere.

»Hele sidste år havde vi cirka 200 henvendelser fra folk, der følte sig hjemsøgte. Allerede nu er vi oppe på 87 tilsvarende henvendelser i år,« siger en af instituttets stiftere, Shane Eno, der til daglig er i transportbranchen.

I de fleste tilfælde kan spøgelsesjægerne ved hjælp af infrarøde kameraer, måleinstrumenter og lignende afgøre, at det, som folk opfatter som spøgeri, blot er kraftig elektromagnetisk stråling eller lignende: »Men i to-tre tilfælde ud af ti er der ikke nogen naturlig forklaring på fænomenerne, og så kan det altså godt være spøgelser eller i hvert fald en eller anden form for uforklarlig koncentreret energi,« forklarer Shane Eno, der kategorisk afviser enhver påstand om, at han skulle være kvaksalver, fordi jobbet som spøgelsesjæger er ulønnet.­

Religionshistorikeren Mikael Rothstein har beskæftiget sig med såvel den religiøse som den overnaturlige tro, og ifølge ham vækker det ikke som udgangspunkt bekymring, at folk tror på spøgelser og frygter sorte katte på vejen.

»Problemet er, hvis disse forestillinger lægges til grund for vigtige beslutninger og spiller en rolle, når der udøves magt i samfundet: Derfor bør kirkens rolle og alle mulige andre religiøse systemers rolle – herunder såkaldt overtro – ikke blive for stor,« siger Mikael Rothstein, der ikke ser den store forskel mellem religion og overtro:

»I begge tilfælde forholder man sig til noget, der ikke findes, men som man tillægger betydning. Religion bæres frem af sociale systemer og institutioner, mens såkaldt overtro er et folkeligt fænomen, som hviler i sig selv. Tro er med andre ord en form for socialt acceptabel overtro. Hvorfor er det overtro at tro på spøgelser eller rumvæsner, når Gud og engle er tro? Forskellen ligger i forestillingernes samfundsmæssige placering.«

Iøvrigt er danskerne ikke dybt overtroiske på alle områder. Færre end hver tiende er således bekymret for den påståede skæbnesvangre symbolik, der ligger i tallet 13, kun seks procent mener, at tarotkort kan forudsige begivenheder i fremtiden, mens kun tre procent (men fire gange så mange kvinder som mænd) tror på numerologiens lyksaligheder – altså f.eks. på, at der knytter sig en særlig skæbne til den talværdi, som bogstaverne i ens personnavn udgør.

7-9-13 – lad os håbe, at danskerne har ret i det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.