Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det nye Frihedsmuseum er på gyngende grund

Tidsplanen for det nye Frihedsmuseum skrider. Jordbunden i Churchillparken volder problemer for det underjordiske museumsprojekt, og byggetilladelsen er endnu ikke på plads. Fra museets støtteforening lyder opfordringen: Drop vinder­­projektet og byg i stedet på jorden.

Det nye Frihedsmuseum er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der har placeret det meste af byggeriet under jorden.
Det nye Frihedsmuseum er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der har placeret det meste af byggeriet under jorden.

Det bliver ikke i denne vinter, at byggemaskinerne rykker ind i Churchillparken ved Kastellet i København for at opføre det nye Frihedsmuseum. Byggetilladelsen, som skulle have været færdigbehandlet inden nytår, er endnu ikke på plads, og dermed er entreprenører og tilbud heller ikke valgt. Det var planen, at museet skulle stå færdigt i 2018, men som det ser ud nu, vil museet tidligst kunne åbne i sidste halvdel af 2019.

»Projektet har været udfordret af særlige grundvandsmæssige forhold,« oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en e-mail. Fordi museet fortrinsvist skal ligge under jorden, har det været nødvendigt at foretage ekstra undersøgelser af grunden. Området ligger tæt ved vand – både i form af en voldgrav og et havnebassin – og det kan give byggetekniske udfordringer. Samtidig lader byggetilladelsen fra Københavns Kommune vente på sig.

Forsinkelsen skuffer den tidligere modstandsmand Jens Ege:

»Det nærmer sig det skandaløse. For pokker, det er jo ikke en Storebæltsbro, der skal bygges. Det er meget beklageligt og ubegribeligt.«

Han frygter, at der ikke er flere overlevende modstandsfolk tilbage til at indvie museet, når det står færdigt. Samme bekymring har formanden for Frihedskampens Frednings- og Mindefond, Christian Eugen-Olsen.

»Når man tænker på den alder, modstandsfolkene har nu, så er det meget skuffende, at de ikke kan få byggeriet færdigt til tiden. Modstandsfolkene har nu en gennemsnitsalder på 91 år, og de glæder sig til at få Frihedsmuseet tilbage.«

Hos støtteforeningen Frihedsmuseets Venner lyder opfordringen: Drop vinderprojektet og vælg et andet, der kan bygges hurtigere.

»Vi er bange for, at det ender i hat og briller med det underjordiske byggeri. Området består af ren sump, og når der allerede nu har været problemer, mener vi, at man bør tage en rask beslutning og vælge et af de andre projekter, der hovedsageligt ligger på jorden,« lyder det fra formanden Niels Gyrsting.

Lundgaard & Tranberg Arkitekters illustration af museets kommende bygning, hvoraf det meste er placeret under jorden.
Lundgaard & Tranberg Arkitekters illustration af museets kommende bygning, hvoraf det meste er placeret under jorden.

Det gamle museum brændte ned

Den nye version af Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945 skal opføres på stedet, hvor den oprindelige museumsbygning lå. Den gamle bygning fra 1957 nedbrændte natten til 28. april 2013 ved en påsat brand, men nærmest mirakuløst blev alle museumsgenstande reddet. Faldskærmsdragter, fotografier, våben og andre sager fra besættelses­tiden blev kørt til Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede.

Daværende kulturminister Marianne Jelved (R) udskrev en arkitektkonkurrence om det nye museum, og i maj 2015 præsenterede hun Lundgaard & Tranberg Arkitekters museumsprojekt som vinder. En diskret rotunde-bygning med indgang og nedgang til udstillingsområdet bliver det eneste synlige over jorden. Som symbol på modstandsbevægelsens undergrundsvirksomhed skal selve udstillingen ligge i kælderplan.

Men netop det underjordiske udstillingsrum gav tekniske problemer allerede i foråret sidste år. Det viste sig umuligt at grave så dybt, som projektet lagde op til. Loftshøjden i udstillingslokalet blev derfor justeret til at blive omkring fire meter i stedet for seks meter. Det skulle minimere risikoen for vandindtrængning.

Efterfølgende har Folketingets finansudvalg besluttet at udvide projektets økonomiske ramme med 14,2 mio. kr. Kulturministeriet skrev til Finansudvalget i november sidste år:

»Det har vist sig, at jordbundsforholdene er mere problematiske end først antaget, og der på trods af den hævede bundkote (loftshøjde, red.) er behov for grundvandssænkning og etablering af grundvandskontrolanlæg i forbindelse med byggeriet.«

På trods af forsinkelsen og fordyrelsen fastholder Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, som også sad i arkitektkonkurrencens dommerkomité, at man i sin tid valgte det rigtige vinderprojekt.

»Vi valgte det projekt, vi mener og mente, er det rigtige. Vi vil selvfølgelig gerne have museet færdigt så hurtigt som muligt, men vi må bøje os for de vanskelige byggetekniske forhold. Jeg er ikke byggetekniker, men det handler om, at det er et meget vådt område.«

»Vi har valgt det rigtige projekt«

På nuværende tidspunkt lyder det fra Slots- og Kulturstyrelsen, at den tidligst vil kunne overdrage den nye museumsbygning til Nationalmuseet i starten af 2019.

Derefter skal Nationalmuseet indrette udstillingslokalerne, og det vil tage mindst et halvt år. Per Kristian Madsen kan godt forstå, at forsinkelsen bekymrer de tidligere modstandsfolk, som gerne vil deltage, når museet skal indvies:

»Men man skal huske, at vi bygger et museum til fremtiden. Det må vi gøre, så godt vi kan, og vi arbejder på alle ledder og kanter for at få det her til at gå hurtigt.«

I april 2013 brændte det gamle Frihedsmuseum. (FOTO: Lars Rievers/SCANPIX DANMARK 2013 )
I april 2013 brændte det gamle Frihedsmuseum. (FOTO: Lars Rievers/SCANPIX DANMARK 2013 )

Per Kristian Madsen giver ikke meget for den opfordring, Frihedsmuseets Venner er kommet med, om at man bør vælge et andet projekt, som er lettere og hurtigere at opføre.

»Den projektkonkurrence er for længst afgjort, og det er vinderprojektet, vi følger.«

Han tilføjer, at de andre projekter i konkurrencen også havde underjordiske arealer.

Byggetilladelsen er på vej

Hos Lundgaard og Tranberg Arkitekter er meldingen, at projektet – med justeringen af højden på det underjordiske udstillingslokale samt de nye undersøgelser af jordbunden – nu skulle være køreklart. Samtidig forsikrer Københavns Kommune, at behandlingen af byggetilladelsen er i gang:

»Forvaltningen bad om supplerende materiale i december. Det har vi fået, og det er vi i gang med at behandle. Selv om der har ligget et museum før, så er der sket meget, siden den gamle bygning fik en byggetilladelse. Derfor skal sagen behandles efter de nugældende regler og det nye plangrundlag, og derfor skal alle andre myndigheder, som f.eks. brandvæsenet og miljømyndighederne, også behandle sagen igen. Vores forventning er dog, at byggetilladelsen kan gives inden udgangen af januar, såfremt der ikke opstår større forhold, der skal afklares hos andre myndigheder,« siger centerchef Pia Holm fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Men på trods af myndighedernes behandling af byggeprojektet er Frihedsmuseets Venner ikke trygge ved den underjordiske løsning.

»Vi bryder os ikke om, at de uerstattelige effekter skal placeres under jorden. Der har tidligere været oversvømmelser i Friheds­museets kælder, hvor vi måtte tage pumper i brug. Vi frygter, at det kan ske igen. Når udstillingslokalet alligevel ikke får den højde, der var lagt op til i det oprindelige projekt, og projektet bliver 14 mio. kr. dyrere, synes vi, det giver bedst mening at bygge på overfladen. Så er man på den sikre side,« siger Niels Gyrsting.

For den tidligere modstandsmand Jens Ege er der opstået et tomrum, efter at Friheds­museet brændte.

»Frihedsmuseet er det eneste, store sammenhængende vidnesbyrd om den tid og om modstandsbevægelsens indsats dengang. Jeg er kommet på Frihedsmuseet mindst én gang om året i årevis, og hver gang har jeg opdaget nye detaljer fra den tid. Men vigtigst af alt mangler de nye generationer et sted at gå hen og få viden om besættelsen. Der er et hul i øjeblikket.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.