Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kunst

Det klare lys fra Italien

Dansk guldalder i Den Hirschsprungske Samling.

Hvem ville ikke gerne til Italien? De danske og norske guldaldermalere ville meget gerne til sol og varme og nye motiver for at arbejde. Indimellem spise de også - og så var der endnu et motiv som i P.S. Krøyers »Frokost i Sora« fra 1880.
Hvem ville ikke gerne til Italien? De danske og norske guldaldermalere ville meget gerne til sol og varme og nye motiver for at arbejde. Indimellem spise de også - og så var der endnu et motiv som i P.S. Krøyers »Frokost i Sora« fra 1880.

Rom var mere end Paris hovedadressen for de danske guldaldermalere i første halvdel af 1800-tallet. Vist havde Eckersberg været elev hos David, den store nyklassicistiske maler, i Paris. Men det var Rom, der forløste ham. Det var i Rom, Eckersberg fik sit kunstneriske gennembrud og Rom, der lagde kimen til den danske guldalder.

Så ændrede det sig. Det blev Paris, der til langt over midten af det 20. århundrede var den vigtigste metropol i europæisk maleri. Men i nogle år i 1880erne rejste danske og norske kunstnere stadig til Italien for at bo og arbejde under den stærke sol, i de smukke landskaber og blandt indbyggere, der blev oplevet som eksotiske hjemme i Danmark.

Det er emnet for udstillingen i Den Hirschsprungske Samling.

Malere som P.S. Krøyer, Kristian Zahrtmann, Joakim Skovgaard, Viggo Pedersen, Theodor Philipsen og andre tog til Rom og derfra videre til byer ude på landet som Sora ved Lirifloden og den lille bjergby, Civita d’Antino, der ligefrem kalder sig selv en dansk by.

Så massiv var tilstedeværelse af først og fremmest Kristian Zahrtmann, der var der næsten hver sommer i hen ved 25 år, og nogle af hans elever og kolleger, at han stadig mindes.

I Italien skete to afgørende ting

Traditionen for Rom var der i forvejen. Til Rom rejste Eckersberg og andre af, hvad der senere blev kaldt guldaldermalerne, for at møde den kulturelle fortids store stille enfoldighed, for nu at parafrasere den tyske oldtidsforsker J.J. Winckelmanns sammenfatning af antikkens kvaliteter. Med sig hjem bragte de det stærke lys og fremmedartede motiver som gamle bygninger.

De lå der stadig, og Solen skinnede med uformindsket styrke, da et nyt kuld af danske malere nogle årtier senere tog til Italien som for at være i træningslejr, inden nogle af dem som P.S. Krøyer slog sig ned i Skagen og gjorde byen til et hovedmotiv i tidens danske kunst.

I Italien skete, som udstillingen i Den Hirschsprungske Samling fortæller, to afgørende ting. Dels dyrkede de danske malere udover deres venskab og arbejdsfællesskab en fascinerende motivkreds, der stadig vakte opsigt i Oslo og København. Udsigten til bjergene og markerne og det pittoreske folkeliv med mennesker på torve, ved gamle brønde og osterier - restauranter og andre steder hvor indbyggerne er mødtes i middagsheden for at få lidt forfriskninger og sager.

Og dels bevægede deres maleri sig mod en friere penselføring uden på nogen måde at forlade den motiviske forandring. Tværtimod. Netop det naturalistiske kunstsyn blev skærpet. Hvor der havde været romantik i den blå luft over guldaldermalernes gengivelser af Colosseum og andre ældre bygninger i Rom, insisterede 1870ernes og 80ernes danske malere i Italien på at male hverdagen realistisk.

Hvad: I Italiens Lys. Hvor: Den Hirschsprungske Samling, København. Hvornår: tirsdag-søndag kl. 11-16. Til 29. januar

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.