Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det hjælper mig at tænke på, at dem, der døde, selv har forvoldt dødsfald«

»Jagerpiloterne« er embedded dokumentarisme, men er selv klar over det, og giver et blik ind i en ekstrem arbejdsplads.

 AFP PHOTO US AIRFORCE/US AIRFORCE/usaf/pbz/mn/sw
AFP PHOTO US AIRFORCE/US AIRFORCE/usaf/pbz/mn/sw

Det var under den første Golfkrig i 1990, at man for alvor begyndte at diskutere, hvorvidt de pressefolk, der fulgte de amerikanske styrkers operationer, reelt havde mulighed for at levere en objektiv dækning af krigshandlingerne. I ørkenområdet mellem Kuwait og Irak var der få muligheder for journalister til at bevæge sig på egen hånd, væk fra de allieredes fremrykkende bataljoner. Siden har fjendtlige styrker og terroristgrupper, der specifikt kidnapper journalister, gjort det livsfarligt rapportere fra mellemøstlige krigsområder, med mindre journalisterne selv er beskyttet af venligtsindet militær.

Den situation er selvsagt ikke presseetisk ideel. Det er vanskeligt at få et objektivt sted at rapportere fra, når man dukker sig for de samme kugler som soldaterne, og mange oplysninger får journalisterne ganske enkelt ikke adgang til af sikkerhedshensyn.

DRs dokumentarserie »Jagerpiloterne« foregiver ikke at være objektiv i traditionel journalistisk forstand. At den er resultatet af en sikkerhedsmæssig redigering gøres klart allerede i introen, og en vis form for slækken på i objektiviteten kan man også registrere, når man i seriens afsnit følger danske jagerpiloter og deres drengede begejstring over at kunne beherske et F-16 fly.

Serien i fem afsnit, hvoraf det fjerde blev sendt i aftes, følger både de nyuddannede piloter under deres videre træning i USA, hvor de skal lære at klare sig i ørkenområder, men der er også optagelser med erfarne piloter på togter over Syrien og Irak, hvor danske F-16 fly blev sat ind mod IS’ stillinger.

Øvelsesturene og bombetogterne er filmet med kabinekameraer, der også registrerer piloternes besværede vejrtrækning, når de kaster flyene ind i g-kræfterne. Når jagerpiloten trækker sin hjelms sorte visir ned foran øjnene, bliver han en modvillig dødsengel, der kan afslutte mange menneskers liv ved et tryk på en knap. Det er frygteligt og fascinerende, men i krigen dæmpes piloternes begejstring, og man får et glimt af de følelser, der kommer af bevidstheden om den død, de har spredt på tolv kilometers afstand. De fleste piloter har fundet måder at holde følelserne stangen.

»Det er ikke noget, jeg tænker på, for jeg kan ikke bruge tanken om, at jeg har gjort nogen faderløse, til noget som helst. Men det hjælper mig at tænke på, at dem, der døde, selv har forvoldt dødsfald,« siger en pilot, der også understreger den gamle visdom om livet ved fronten. Man tænker først og fremmest på at få sig selv hjem i live. Strategien har sågar et navn: »Kill and survive« – dræb og overlev.

Men piloterne er ikke robotter, der blot parerer ordrer, og for dem, er der også moralsk forskel på missionerne. Det er nemmere at smide bomber i hovedet på IS, når man ved, hvilke afskyelige forbrydelser de har på samvittigheden – og hvilken skæbne der venter nedskudte tilfangetagne piloter i IS’ hænder. Sværere var det for to år siden under luftkrigen mod diktatoren Gaddafis soldater, der var fanget som lus mellem to negle – de fremmede styrker og deres egen kommando, der ikke tøvede med at henrette overløbere.

En pilot trøster sig med, at han kunne se de libyske soldater flygte fra en gruppe kampvogne, der var blevet udset som et bombemål, men det forhindrer ham ikke i at sætte spørgsmålstegn ved hele den militære operation.

»Der skal helst være en mening med, at vi bomber. Jeg drømte om at kunne holde strandferie i Libyen, når vi havde befriet landet for Gaddafi. Men det er ikke gået den rigtige vej,« siger en pilot.

Selv om »Jagerpiloterne« først og fremmest er båret af en fascination af krigsteknologien, rummer den også stof til eftertanke. Det ser så gnidningsløst ud, når kameraerne registrerer, hvordan flyenes raketter finder og udsletter fjendens baser i lydløse eksplosioner. Men det er stadig mennesker, der udslettes, og det er stadig mennesker, der skal trykke på dødsknappen. Det skjules heldigvis ikke i »Jagerpiloterne« selv om serien kun følger piloterne, og ikke dem, der får bomberne i hovedet.

»Jagerpiloterne«. DR1 mandage kl 20.45. Kan streames fra dr.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.