Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Feature

Mandens kraftcenter: »Det her handler om mod og store nosser«

Testiklerne er både mandens kraftcenter og det mest sårbare punkt. Til sammen vejer de under 50 gram, men i flere tusinde år har de været symbolet på mod og styrke. Og sådan er det stadig i sportens verden, hvor »store nosser« er den største anerkendelse, man kan få.

SAS Ligaen, Randers vs FC Midtjylland: Randers forsvar fra venstre Søren Berg, dobbelt målskytte Yura Movsisyan, Kasper Lorentzen og Jonas Damborg der er blevet ramt af bolden i skridtet under kampen mod FC Midtjylland mandag d. 26. april 2010 på Randers stadion.
SAS Ligaen, Randers vs FC Midtjylland: Randers forsvar fra venstre Søren Berg, dobbelt målskytte Yura Movsisyan, Kasper Lorentzen og Jonas Damborg der er blevet ramt af bolden i skridtet under kampen mod FC Midtjylland mandag d. 26. april 2010 på Randers stadion.

Arsenals herrehold i Premier League mangler nosser. Så enkel var diagnosen fra Watfords Troy Deeney, da hans hold i oktober slog evigt underpræsterende Arsenal med 2-1. Udtalelsen vakte en del opsigt. For på samme måde som det er den største kompliment i sports-lingo at fremhæve nogens testikler, så er det en tilsvarende fornærmelse at påpege deres fravær. Specielt hos en modstander man lige har besejret. For i sproget i almindelighed og i sport i særdeleshed er testikler symbolet på mod, risikovillighed, frygtløshed, og, i sidste ende, mandighed. At sige, at din modstander mangler nosser, er det samme som at sige, at han ikke er mand, lyder rationalet. Hans Bonde, professor i idræt og kønsforsker på Københavns Universitet, forklarer:

»I Europa og USA er sport opstået som en mandighedskult, hvor man har kunnet udvikle sin maskulinitet, såvel fysisk som psykisk. Sport er historisk et maskulint laboratorium. Et laboratorium, der er fyldt med maskuline forestillinger,« siger Hans Bonde.

De er overalt

Et blik på avisernes sportssider bekræfter hans påstand. Racerkører Kevin Magnussen kan næsten ikke stoppe med at tale om testikler, når han beskriver, at den nye Formel 1-bane i Canada »kræver nosser«, og når han beder en rival om at »sutte« sit vedhæng under et live-interview. Zlatan Ibrahimovic tog den endnu længere, da han i år opfordrede sine kritikere til at »æde deres kugler«. I dansk fodbold skorter det heller ikke på testikel-metaforer. Randers-angriberen Marvin Pouries opskrift på krisestyring er større aggressivitet og villighed til at »vise nosser«. Vendingen er så normal, at der skal en særlig oratorisk præstation til, før nogen bider mærke i testikel-klicheerne. Som den lydbid, der blev optaget af Radio24syv i Brønshøjs omklædningsrum i pausen under en fodboldkamp i 2013. Her råbte, nej skreg, Brønshøj-anfører, Rasmus Minor Petersen:

»Vi vil skide på, hvad folk siger og skriver om os. Det her, det handler om mod og store nosser. Det handler om at slå ihjel for den der står ved siden af. Nu går vi ud og smadrer det pigekor, der står ude ved siden af, som var det to pikke, der banker mod hinanden.«

Efterfulgt af holdkammeraternes »Jaaa, kom så!«-råb. Blandt sportsinteresserede har klippet kultstatus. Men hvorfor er det en effektiv peptalk, og hvad er det befriende morsomme ved den primale tone? Hans Bonde siger:

»I det pæne civilsamfund uden for sportens verden er kønsbiologiske forklaringer, særligt om mænds særlige kunnen, forbudte. Mange kønsbiologer mener, at der er væsentlige biologiske komponenter i kønsforskellene. At testosteron indvirker på adfærd. Men det må man ikke sige. Der er et kulturelt hegemoni, der foreskriver, at alt skal forklares med kultur. Synes man noget andet, er man ikke fin eller dannet. Og derfor udvikler der sig nogle særlige rum som sport og stand up-komik, hvor man kan få lov til at give udtryk for forestillinger, som er tabu og politisk ukorrekte i det øvrige samfundsliv,« siger Hans Bonde.

Ud fra en biologisk betragtning er det oplagt, at testikler er metafor for frygtløshed og mandshjerte, i hvert fald hvis man accepterer en klassisk forståelse af maskulinitet. For testiklerne har groft sagt to hovedfunktioner: At producere sæd og testosteron. Hvad det sidste angår, så viser forskning, at der er en sammenhæng mellem høj testosteron og risikovillighed, dominerende og socialt aggressiv adfærd, konkurrencelyst og målrettethed. Naturen tager højde for det ved at sikre, at der fødes flere drenge end piger, og kompenserer derved for, at flere mænd end kvinder dør på grund af risikabel adfærd fra puberteten og frem.

Det er ikke størrelsen...

Men konkurrencetrang og risikovillighed er ikke kun lig med forhøjet dødelighed, det er også kvaliteter som trænere i elitesport værdsætter. Det var af samme grund, at Atletico Madrid-træner Diego Simeone for et par år siden sendte en tak til sine spilleres mødre for at have født sønner med »så store kugler«. Men holder metaforen også så langt, at store testikler er lig med højere testosteronniveau?

»Ikke mig bekendt,« siger Michael Borre, professor og overlæge på urologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Snarere kan store testikler være et problem for en sportsudøver. For jo større, de er, desto mere udsatte er de, og heraf følger det paradoks, at mandens biologiske kraftcenter også er det mest sårbare sted på mandekroppen. Umiddelbart var det smartere, hvis testiklerne havde været gemt dybt inde i kroppen ligesom på en elefant. Men det er der en grund til, at de ikke er, forklarer Michael Borre:

»De hænger, hvor de hænger, fordi den lidt lavere temperatur uden for kroppen er mere gunstig for sædcellernes modning«, siger han.

I fosteret bliver testiklerne ellers anlagt ved nyrerne, men vandrer så gradvist nedad i løbet af fostrets udvikling. Men udgangspunktet langt oppe i kroppen er en af grundene til, at slag i testiklerne gør så ondt.

»De trækker nervebaner og blodforsyning fra midt i maven, og det er også en forklaring på, at det mest ubehagelige ved et slag i testiklerne er den følelse, det giver i maven,« siger Michael Borre.

Men der er også en anden grund, ifølge den evolutionære biologi. Fordi mænds forplantningsevne afhænger af testiklernes sundhed, så er mænd »kodet« til at passe på dem og reagere skarpt, nogle vil måske sige hysterisk, hvis testiklerne er i fare. Det er også derfor, at mænd, der læser dette, næppe bliver påvirket af tanken om en knust fodrodsknogle, men prøv i stedet, mand, og tænk på de ishockeyspillere, der har fået knust en testikel af en puck, der har ramt med 150 kilometer i timen. Ikke rart, vel? Selv efter årtiers arbejde på området har Michael Borre heller ikke aflagt sig det spontane ubehag, forklarer han.

Eliteidrætsudøverens typiske alder, 20-34 år, er også det aldersinterval, hvor testiklerne er mest i fare, for det er her, at risikoen for testikelkræft er størst. Cykelrytteren Lance Armstrong er den mest kendte sportsudøver, der har fået fjernet en testikel. Tidligere landsholdsangriber i fodbold Ebbe Sand er en anden. Han måtte ikke bare overvinde sygdommen, han måtte også lægge øre til sangen »sten sten, Ebbe har kun én«, da han, rask igen, var klar til at tørne ud for Brøndby på stadions i provinsen.

Rent fysiologisk har én testikel ellers ikke noget problem med at gøre arbejdet for to. Men nosser er lig mandighed, og i det hypermaskuline sportsmiljø bliver manden med den manglende testikel latterliggjort. Ikke at der er noget nyt i det. I Femte Mosebog står der, at ingen »der har fået sine testikler knust (…) har adgang til Herrens forsamling«. Såvel de antikke grækere og romerne så også testikler som et symbol på mandsmod. På den tid sværgede man med hånd på skridtet, og der er en etymologisk forbindelse mellem det engelske »testify« (at sværge) og testikel.

Hårdtslående mænd

Nævekamp er lige så gammel som både Bibelen og grækerne, men i boksning spiller testiklerne ikke bare en symbolsk rolle. Man risikerer at blive slået i dem. Omvendt trives der i sporten også ideer om, hvordan den rette behandling af testiklerne kan bidrage til sejr. Skal en rystet bokser kvikkes op, så ynder trænere at trække ud i bokserens shorts og hælde isvand derned. Eller som mexicanske Erik Morales’ træner råbte mellem omgange til sin klatøjede bokser: »Lad mig øse noget vand på dine kugler!«

En anden af de seneste års største boksere, puertoricaneren Miguel Cotto, er kendt for sine velvoksne testikler, som synes at have deres egen centripetalkraft, når man ser deres tights-klædte ejermand i træningsmontager. Cottos manager joker med, at de i træningslejren har én bil til Cotto og en anden til hans testikler. Det berømte par mellem Cottos ben har sågar en fanside på Twitter.

At testikler dominerer både sproget og humoren i et krast miljø som boksning er ikke så mærkeligt, men med tanke på, hvordan kønsdebatten ellers udspiller sig, så kan det undre, at nossernes rolle i sportens sprog forbliver stort set uantastet. Men trangen til at beholde dette frirum er dyb, mener Hans Bonde:

»Mænd har tilsyneladende stadig behov for at udtrykke noget specifikt maskulint om det at være mænd med nosser og en pik, og det kan de så udtrykke i sport. Når man hører den måde, det bliver sagt, efterlades man også med et indtryk af, at det giver mændene et kick at sige det,« siger Hans Bonde.

Troy Deeneys metaforiske los i skridtet på Arsenal-spillerne har tilsyneladende også haft en effekt. Siden Watford-nederlaget har Arsenal vundet fire kampe i streg, og slår de Røde Stjerne i aften, kan det blive fem. Både træner Arsene Wenger og spillere har efter hver af sejrene haft travlt med at understrege, at jo, jo, de har skam masser af karakter og mandsmod. Eller måske nærmere, at de er rigtige mænd.

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.