Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det gamle København: Telefonen ringer

For en almindelig arbejder kostede det næsten en halv årsløn at have telefon hjemme i stuen, da Københavns første telefoncentral åbnede i 1881. Så det havde han ikke, og det var der praktisk taget heller ingen andre, der havde. 150 kroner lød regningen på.

Telefontårnet i Jorcks Passage, hvorfra luftledninger strakte sig ud til tusindvis af telefonabonnenter i hele byen.
Telefontårnet i Jorcks Passage, hvorfra luftledninger strakte sig ud til tusindvis af telefonabonnenter i hele byen.

Telefonen var endnu en helt ny opfindelse. Graham Bell havde præsenteret den på Verdensudstillingen i Philadelphia i 1876, men de færreste betragtede det besynderlige lydforplantningsapparat som andet end et morsomt legetøj for velhavere. Alligevel gik telefonen sin sejrsgang fra hovedstad til hovedstad i Europa, og blot tre år senere tog Kjøbenhavns By- og Hustelegraf den nye teknik i anvendelse som en praktisk løsning på et presserende problem. Tiden krævede hastværk, og fra selskabets hovedcentral i Hotel Royal nær Børsen, de store banker og Christiansborg Slot etablerede man telefonisk kontakt til en halv snes små stationshuse rundt om i byen. Her sad en hær af bude parat til hurtigt at springe ud til de ventende kunder, når de via telefonen havde modtaget en vigtig meddelelse, som skulle viderebefordres.

De første telefonledninger holdt deres indtog i København som et synligt symbol på den moderne tidsalder. Og det udviklede sig i de følgende år til, at hele kvarterer blev pakket ind i et net af luftledninger, som var fastgjort til store kvadratiske stativer overalt på byens tage. Få år senere var telefonen ikke længere et legetøj for folk med masser af penge og teknisk snilde. Den var blevet et vigtigt kommunikationsmiddel for erhvervsledere, og så fik tidens indflydelsesrige industribaron C.F. Tietgen også interesse for sagen. De 22 abonnenter var blevet til 400, og væksten fortsatte det følgende år til 700.

Tietgen havde mange jern i ilden, men han var først og fremmest bankdirektør, og da han i 1882 stiftede Kjøbenhavns Telefon-Selskab gav det sig selv, at Privatbanken fik telefonnummer 1. Navnet blev senere ændret til Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, og Tietgen var selvfølgelig formand for bestyrelsen. Men personligt ville han ikke have noget med det moderne tekniske vidunder at gøre, for tanken om, at han skulle sidde hjemme i sin egen stue og blive ringet op af en hvilken som helst urtekræmmerdreng, var ham vederstyggelig. Det var ikke en holdning, han var ene om. I de fornemme herskabshuse, var det tyendets opgave at besvare telefonopkald, og i anstændige erhvervsvirksomheder blev telefonen anbragt i direktørens forkontor.

I 1883 kom den første telefonbog. Et lille hefte, man altid kunne have i lommen, for nu var der så mange abonnenter, at ingen længere kunne huske alle numrene.

I 1896 havde man for længst passeret de første 5.000 telefonbrugere i København og op langs Strandvejen. Her lå borgerskabet på landet i sommertiden, og så var det praktisk, at grossereren ikke nødvendigvis måtte ind til hovedstaden for at forhøre sig om forretningens drift. Samme år åbnede »Verdens største Telefonbureau« i Jorcks Passage med et gigantisk telefontårn højt oppe over gadevrimlen. Det var udsmykket med løgkupler og lignede et maurisk palads, men det tog ingen anstød af.

Luftledninger var imidlertid udsat for vind og vejr, og i 1904 gik det helt galt. En snestorm væltede de mange tagstativer. Ingen kunne ringe i flere uger. Derefter begyndte man at lægge telefonkablerne under jorden, og det mauriske palads blev revet ned i 1912 og solgt som gammelt jern.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.