Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Det evigt gode

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

Hvilke danske bogudgivelser var de bedste i året, der gik?

På det seneste er jeg blevet stillet det spørgsmål en del gange, for det er sådan noget, man som litteraturredaktør bliver bedt om at svare på på diverse platforme, når bogåret går på hæld, og tak til dem, der spurgte.

Jeg har i dansk skønlitterær sammenhæng nævnt sådan noget som Helle Helles nye roman, »Hvis det er«, og Bent Vinn Nielsens »Den svævende tankbestyrer«, og jeg kunne også have peget på andre, for der er hvert år i snesevis af nye romaner, novellesamlinger og digte, jeg gerne vil anbefale, men som der ikke bliver plads til. Sådan er vilkårene.

Og nu begynder så så småt et nyt bogår, og tillad mig i den anledning at pege på tre af mine egne uaktuelle favoritter. Titler, som man efter min mening ikke bør snyde sig selv for. To romaner og en digtsamling.

Jeg begynder med den norske forfatter Dag Solstad. Meget af ham er oversat til dansk, men det er hans roman fra 1994 »Genanse og verdighet« ikke, og det er lidt synd og ret mærkværdigt.

Men bortset fra det: Dag Solstads norske er, skulle jeg hilse og sige, ikke svært at læse, og fortællingen om lektor Elias Rukla og hans kvaler rummer alt det bedste fra en mand, der efter min mening hører til de mest læseværdige nordiske romanforfattere: En antihelt af en hovedperson og en uhyre præcis beskrivelse af tilværelsens ulidelige fremmedgjorthed, tilsat underfundig humor.

Lige så utilpasset er hovedpersonen i den østrigske forfatter Thomas Bernhards »Udslettelse - en nedbrydningshistorie«, der udkom på tysk i 1986. Hvis man vil have den på dansk, bliver man nødt til at anskaffe den antikvarisk, men det er besværet værd, for sjældent har generel utilpassethed og og et generalopgør med familie og samfund fundet en så veloplagt agressiv stemme som hos jegfortælleren Franz-Josef Murau. På én gang meget skræmmende og meget, meget morsom i sine vilde overdrivelser.

Og digtsamlinger? Her vil jeg anbefale franske Francis Ponges prosalyriske »Le parti pris des choses« fra 1942, der for ti år siden udkom i en smuk oversættelse til dansk med titlen »At tage tingenes parti«. Den er udsolgt fra forlaget, men prøv at støve den op! Ingen kan som Francis Ponge beskrive det konkrete poetisk. Som her:

»Som i svampen er der i appelsinen en higen efter at genvinde fatningen, når den har undergået presseprøven. For svampen lykkes det altid, men ikke for appelsinen: dens celler er bristet, dens væv revet itu. Imens skallen ved egen kraft svagt genfinder sin form takket være sin spændstighed, er der løbet en ravgul væske ud, som ledsages af en liflig friskhed og duft ...«

Om 2015 vil byde på højdepunkter som ovennævnte er umuligt at sige. Jeg glæder mig, uanset hvad, til det nye bogår, men vil ikke af den grund give slip på det evigt gode. Noget af det er hermed anbefalet.

Godt nytår.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.