Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er ikke ligegyldigt, hvad et maleri hedder

På Statens Museum for Kunst er man ikke i tvivl: Man må gerne ændre kunstværkers titler, for de er stort set aldrig lavet af kunstnerne selv.

»Hoved af en afrikaner« af hollandske Karel van Mander III (1610-1670). Et af de malerier på Statens Museum for Kunst, som nu har skiftet navn.
»Hoved af en afrikaner« af hollandske Karel van Mander III (1610-1670). Et af de malerier på Statens Museum for Kunst, som nu har skiftet navn.

Sind er sat i kog. Holdninger er kørt i stilling. Argumenter er føget frem og tilbage: Statens Museum for Kunst har ændret titlen på 14 værker og med et pennestrøg gjort negre til »afrikanere« eller lignende.

Museets beslutning blev kendt i mandags og har været talk of the town lige siden. For kan man virkelig det? Og hvorfor vil man i det hele taget det?

Når museet går ud med omdøbningerne netop nu, har det ingen sammenhæng med den senste tids ophedede debat herhjemme. Andre museer verden over er allerede i gang med samme proces. Rijksmuseum i Amsterdam ændrede for eksempel titlerne på hele 132 malerier sidste år og beskrivelserne på næsten lige så mange: Ordet »neger- tjener« i titlen på et maleri af Margaretha van Raaphorst blev til »ung sort tjener«. »Ung negerpige« af Simon Maris blev omdøbt til »Ung pige med vifte«.

Det nye tiltag på Statens Museum for Kunst har mødt kritik fra flere kredse og er blevet kaldt historieforfalskning og politisk korrekt.

Kulturminister Bertel Haarder (V) er heller ikke vild med ideen:

»Jeg vil ikke blande mig i den måde, Statens Museum for Kunst vælger at præsentere enkelte værker,« siger han – »men personligt synes jeg, at Danmark bliver fattigere, hvis vi glemmer vores fortid som kolonimagt.«

De ansvarlige på Statens Museum for Kunst forstår slet ikke kritikken.

»Næsten alle titler på gamle billeder er kommet til længe efter, at de blev malet. Ikke sjældent 200 år senere eller mere. Vi kender måske endda ikke den oprindelige titel – hvis maleriet overhovedet har haft en,« siger Peter Nørgaard Larsen, Samlings- og Forskningschef på Statens Museum for Kunst.

Afspejler en anden epoke

Hvad et maleri hedder, er ikke helt ligegyldigt. Flere undersøgelser har påvist en klar sammenhæng mellem et maleris titel og vores måde at opfatte det på. Vi læser konkrete betydninger ind i et værk – også selv om maleren måske ikke har tænkt på dem. Hvis en sort i motivet kaldes »slave«, ser vi billedet på den baggrund.

Men mange af titlerne i vore dage er altså mellemmænds påfund. De er opfundet af kuratorer, kunsthandlere og museernes for-midlingsfolk. Og de afspejler dermed ofte tendenser i mellemmændenes epoke, ikke kunstnerens egen.

En særlig afgørende epoke var omvæltningerne for et par hundrede år siden. Fordums velgørere og adelige kunstsamlere blev afløst af skatteborgere og andre dødelige. Kunstværkerne blev solgt fra de samlinger, de oprindeligt indgik var del af – og skulle med ét kunne gøre sig på et marked.

En titel var helt nødvendig på sådan et marked. Kunderne skulle kunne skelne det ene billede fra det andet. Og måske endda vide, hvad de skulle tænke og føle foran billedet.

Tendensen fik yderligere fart af analfabetismens udryddelse: Folk kunne nu ikke bare gå på museum eller købe et maleri selv. De kunne også læse og skrive. Og dermed værdsætte en titel.

Et godt eksempel på den udvikling er to af danskeren C.W. Eckersbergs mest berømte portrætter fra 1818. De hænger i dag på Den Hirschsprungske Samling under titlerne »Ostindisk købmand Schmidt« og »Madam Schmidt«, men blev oprindeligt bare kaldt »Tvende portrætter«.

Titler på et kunstværk er altså nært knyttet til kunstmarkedet og fremkomsten af det offentlige kunstmuseum. Og præcis den epoke var en tid, hvor man sagde »neger« og »hottentot«. Eller »eskimo«.

Hvad der virker politisk korrekt i dag, kan med andre ord lyde helt uhyrligt i morgen. Titlerne har været ændret før – og bliver det sikkert også igen.

»De er alle sammen titler, der har haft deres tid,« siger Peter Nørgaard Larsen fra Statens Museum for Kunst. »De har aldrig været i kunstnerens eget hoved. Og de er antikverede.«

Statens Museum for Kunst har i øvrigt ikke ændret én eneste originaltitel. Kun de titler, eftertiden har sat på.

Man har af samme grund indtil videre beholdt det belastede ord i ét af museets værker: Jørgen Gudmundsen-Holmgreens skulptur fra 1943 med titlen »Neger«.

»Vi er i gang med at undersøge den,« siger Peter Nørgaard Larsen. »For vi vil gerne vide, hvad han var for en mand. Intentionen i det her er jo at være så præcis som muligt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.