Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det antikke Athens hemmelighed lå gemt under vandet

Et team af græske og danske arkæologer med danske Bjørn Lovén i spidsen har udgravet en 2.500 år gammel flådebase i havnebyen Piræus ved Athen i Grækenland.

Et team af græske og danske arkæologer med en danske Bjørn Lovén i spidsen har udgravet en 2500 år gammel flådebase i havnebyen Piræus i Grækenland.
Et team af græske og danske arkæologer med en danske Bjørn Lovén i spidsen har udgravet en 2500 år gammel flådebase i havnebyen Piræus i Grækenland.

Det er ikke hver dag, der sættes et dansk fingeraftryk på et betydningsfuldt arkæologisk fund i Grækenland, men det bliver der lige nu i havnebyen Piræus uden for Athen, hvor et team af græske og danske arkæologier under ledelse af den danske marinarkæolog og lektor i klassisk arkæologi ved Saxo- Instituttet på Københavns Universitet Bjørn Lovén har udgravet en 2.500 år gammel flådebase.

Flådebasen, der blev grundlagt af den atheniensiske politiker og hærfører Themistokles i år 493 f.Kr., har spillet en central rolle i beskyttelsen af det antikke Athen. Den blev oprettet efter en række mislykkede persiske erobringsforsøg, hvor det blev tydeligt, at Athens flåde skulle styrkes, hvis Athen og de andre græske bystater skulle sikres.

Basen bestod først og fremmest af flere rækker skibshuse, der skulle beskytte hundredevis af krigsskibe, de såkaldte triere, mod vind, vejr og pæleorm. Derudover er der rundt om området et kæmpe befæstningsværk, der skulle sikre Piræus mod udefrakommende.

På grund af sin størrelse og sine monumentale bygningsværker har flådebasen været et af tidens største bygningsanlæg i området. Men fordi den aldrig officielt er blevet dokumenteret, har den ikke fået samme opmærksomhed som andre store græske bygningsværker som for eksempel Akropolis med Parthenon-templet.

»Man har altid vidst, at flåden var vigtig for Athen, men nu har vi endelig kunne give flådebasen den plads, som den er berettiget,« siger Bjørn Lovén og fortsætter: »Det har været et imponerende syn, og folk, der har gæstet havnen, må have rystet i bukserne.«

Afgørende historisk betydning

Selve bygningerne har været 50 meter lange, og ved havnen i Mounichia fandt arkæologerne en ti meter bred befæstet mole, der var hele 146 meter lang.

Skibshusene er ved hjælp af gamle potteskår og træ blevet dateret til 520-480 f.Kr. eller umiddelbart derefter. Det betyder, at de med meget stor sandsynlighed har huset de skibe, som blev anvendt til at bekæmpe Xerxes’ persiske invasionsstyrker under slaget ved Salamis 480 f.Kr.

Dermed har flådebasen haft afgørende betydning for den vestlige verdens historie, mener Lovén:

»Slaget ved Salamis sikrede Athen det magtgrundlag, der gjorde, at grækerne har kunnet handle overalt, hvilket har givet en enorm rigdom og mulighed for det kæmpe kulturfremstød, der gør, at det antikke Grækenland i dag har en central betydning for vores kultur.«

Netop det 4. og 5. århundrede f.Kr. benævnes det antikke Grækenlands guldalder, fordi det var i denne periode, at den græske kunst, arkitektur, videnskab og filosofi for alvor udviklede sig. Det var også i denne periode, at det antikke demokrati blev etableret. Og netop i denne sammenhæng spiller den maritime historie en vigtig rolle.

»Krigsskibene blev roet af den laveste klasse, og netop flåden var med til at skabe sammenhængskraft klasserne imellem,« fortæller Bjørn Lovén.

Gammel fisker havde nøglen til fundet

Udgravningen er den første større, systematiske undersøgelse af området. Der har været flere såkaldte nødudgravninger i området, men dette er den første deciderede forskningsudgravning.

I 1885 foretog den tyske arkitekt og arkæolog Wilhelm Dörpfeld således en nødudgravning, der blandt andet gav nogle tegninger af området, som det nye hold arkæologer kunne bruge sammen med moderne 3D-modeller.

Zea Harbour Project har været en meget ressourcekrævende udgravning, da havnebunden rummer et virvar af nutidige genstande såsom mobiltelefoner, vielsesringe og ankre, der enten tabt, kasseret eller forkastet har endt deres dag på bunden af havet. Derudover er det antikke materiale bygget oven på hinanden af mange omgange, og det har derfor været et kompliceret puslespil af murbrokker at udrede.

Havnen var blevet undersøgt flere gange uden held, og hvor flådebasen helt konkret gemte sig, måtte der en gammel fisker til at fortælle. Den lokale fisker Mitsakos kunne berette, at han som barn havde siddet på en antik søjle midt ude i havnen og fisket med sin fiskestang. Mitsakos havde udpeget stedet ret nøjagtigt, og Bjørn Lovén sendte to marinarkæologer ud for at undersøge området nærmere. Søjlen kunne marinearkæologerne ikke finde, men de fandt derimod levn fra to søjlegange og en mur fra et skibshus.

Derfra kunne arkæologer arbejde sig videre og fandt i alt seks skibshuse.

Stærk forurening

Flådebasens nuværende placering i fiskeri- og lystbådehavnen Mounichia i havnebyen Piræus gav udfordringer for arkæologerne. Ofte var sigbarheden i vandet helt ned til 20 centimeter.

»Forestil dig at udgrave hele Akropolis kun med lyset fra et stearinlys,« siger Bjørn Lovén.

På grund af den stærke forurening i havnen måtte marinarkæologerne også bruge særlige dykkerdragter, der beskyttede dem mod det usunde vandmiljø. Det var derfor helt afgørende, at de græske myndigheder gav arkæologerne en dobbelt så lang arbejdsperiode som normalt hvert år til at færdiggøre udgravningerne.

»Selvom man siden 1800-tallet har vidst, at der lå noget i havnen, er det først, når man graver i havbunden, at man ved, om der er noget at finde. Det har derfor været helt afgørende, at Carlsbergfondet, som har støttet os økonomisk, har vist stor risikovillighed. Generelt mangler det i den danske forskning, der er støttet af offentlige midler,« siger Bjørn Lovén, der er taknemmelig for den støtte, projektet har fået.

I Grækenland har udgravningen vakt stor interesse. Man håber, at det nye fund vil give flere turister lyst til at blive i byen, der ellers mest bliver brugt som en transitby, og med 20 millioner gennemrejsende hvert år er der et stort uudnyttet potentiale.

Fundet vil blive markeret på flere forskellige måder, blandt andet på fundstedet, hvor der vil blive sat informationstavler op. Derudover vil et nyt museum for undervandsarkæologi blive opført i Piræus indenfor de nærmeste år.

Bjørn Lovén er ved at skrive en bog om fundet, der udkommer i løbet af næste år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.