Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor flager vi i dag

15. juni kaldes for Valdemarsdag og er en fejring af vores flags fødsel. Men flaget kom måske slet ikke til verden den dag. Og det kunne meget vel være portugisisk!

Dronning Margrethe starter sit sommertogt i Kalundborg tirsdag 13. juni 2017. Dronningen og Kongeskibet Dannebrog lægger til i Kalundborg Havn. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)
Dronning Margrethe starter sit sommertogt i Kalundborg tirsdag 13. juni 2017. Dronningen og Kongeskibet Dannebrog lægger til i Kalundborg Havn. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)

Tid: 15. juni i det Herrens år 1219.

Sted: Estlands hovedstad, Lyndanisse - i dag kendt som Tallinn.

Valdemar Sejr er viklet ind i et storpolitisk spil. Paven i Rom har givet ham et valg mellem pest og kolera:

Den danske konge kan enten gå med i et korstog til Palæstina eller sende en hær i krig mod de gudløse baltere.

Kongen vælger balterne. Simpelthen fordi han samtidig kan give Sværdbroderordenen kamp til stregen og dermed vinde en mere lokalpolitisk sejr.

Ridderne har i årevis kæmpet for mere kristendom i Estland og skal snart blive en magtfaktor i Den Tyske Orden - kendt for det lidt kedelige flag med sort kors på hvid bund.

Valdemar vil altså slå to fluer med ét smæk: Han vil vise sig stærk over for Paven i Rom og kan samtidig sætte en stopper for sværdbrødrenes militante ekspansion i Estland.

Og han sætter alt ind på sit projekt. Kongen har faktisk kommanderet ikke færre end 1.500 skibe ud.

Tallet lyder ret så imponerende og står muligvis heller ikke til troende. Historien er trods alt skrevet af en munk ved navn Peder Olsen over tre århundreder senere og sikkert blevet bedre med årene.

Men altså: Danskernes konge skaffer sine 1.500 skibe og gør landgang.

Hans korstog mod sværdbrødrene med det kedelige flag går bare ikke for godt.

Noget tyder i hvert fald på, han har forregnet sig og ikke haft skibe nok med. Så han anråber om »guddommelig hjælp«, skriver munken - håber på et tegn fra himlen om krigslykke.

Og han får sin hjælp. Kongen ser en fane dale ned fra det høje. »Et banner, der faldt ned fra himlen og var mærket med et hvidt kors.«

Dannebrog var en realitet. Kongen havde omvendt »det overvundne land til Kristus og lod folket døbe,« skriver Peder Olsen.

»Han førte præster dertil fra Danmark og byggede Reval, der nu er en vigtig by og særdeles udmærket og kendt« - i dag identisk med Tallinn.

Vi kender ikke de præcise omstændigheder længere.

For eksempel hvad der rent faktisk skete den dag. Eller om det skete den 15. juni 1219 og ikke i 1208 eller på et helt tredje tidspunkt.

Men vi mindes begivenheden i vore dage med flaget til tops den 15. juni og fejrer ved samme lejlighed genforeningen med Sønderjylland i 1920.

Historien kan også være stærkt inspireret af en lignende anekdote i portugisisk historie:

Den portugisiske hær havde ligget belejret ved Alcácer do Sal og fik en fane fra himlen som hjælp mod de grumme maurere, endda i det Herrens år 1217 - to år før danskernes krig nordpå.

Fortællingen kunne for eksempel være nået til Danmark via kong Valdemars portugisiske kone, Berengária.

Dannebrogs forbilleder kunne endda være tidligere endnu.

Bayeux-tapetet viser i hvert fald soldater bære et rødt flag med hvidt kors. Soldaterne kunne jo være hærføreren Vilhelm Erobrerens danske aner. Flaget har i så fald lignet Dannebrog så tidligt som omkring 1070!

Det nuværende Dannebrog er et flag med helt bestemte farver og mål og masser af traditioner for skik og brug.

Man hejser det eksempelvis først ved solopgang og haler det ned igen ved solnedgang.

Og nej, man lader det så vidt muligt ikke røre jorden.

For det kommer jo fra oven, ikke? Lad os bare sige det.

 

Note: En tidligere version af artiklen havde  udtrykket »... og stryger det igen ved solnedgang«. Men at stryge flaget betyder at overgive sig. Så vi har overgivet os og rettet til »... haler det ned igen ved solnedgang.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.