Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Der vil altid være korruption i Rusland

Filminstruktøren Andrey Zvyagintsev har impo­neret med den stærkt fædrelandskritiske film »Leviathan«. Berlingske ville gerne tale Vladimir Putin med instruktøren, og det var han ikke meget for. Men han kom alligevel til det.

Andrei Zvyagintsev er kritisk overfor sit hjemland Rusland i "Leviathan", der fik en pris for Bedste manuskript på filmfestivalen i Cannes.
Andrei Zvyagintsev er kritisk overfor sit hjemland Rusland i "Leviathan", der fik en pris for Bedste manuskript på filmfestivalen i Cannes.

Den 50-årige, russiske instruktør Andrey Zvyagintsev er systemkritiker, men han vil helst lade sine film tale for sig selv. Man fornemmer også, at han kan få meget svært ved at fortsætte med at lave film, hvis han siger sin mening ligeud. Hans internationale gennembrud, »The Return« fra 2003 handler om to drenge, der tager til ødemarken med deres strenge far, og i 2011 kom »Elena«.

På filmfestivalen i Cannes sidste år var Zvyagintsev tilbage i det internationale søgelys med en film, der ikke kan misforstås som systemkritisk: Den erfarne russiske skuespiller Alexeï Serebriakov spiller en mand ved navn Kolya, der holder til i et af Ruslands randområder, ved Barentshavet i den nordlige del af det store land. En korrupt borgmester forsøger at overtage Kolyas hus og den flotte udsigt over sundet, og tingene bliver blot mere indviklede, da Kolya sender besked efter en ven, der er advokat.

I pressematerialet til »Leviathan« skriver Andrey Zvyagintsev følgende:

»Den besværlige alliance mellem borger og stat har til alle tider været et tema i Rusland«.

I filmen, hvor der i øvrigt drikkes vodka i spandevis, skydes der også til måls med geværer efter billeder af tidligere russiske statsoverhoveder. Vladimir Putins billede er ikke med i bunken, men symbolikken er ikke til at tage fejl af. I »Leviathan« er Vladimir Putin elefanten i rummet, og derfor var det naturligt at spørge Zvyagintsev, som vi mødte forud for filmuddelingen af The European Film Award i Riga midt i december, følgende:

Hvilke positive ting har Vladimir Putin gjort for Rusland det seneste par år?

Spørgsmålet fik jeg lejlighed til at stille efter de første to til tre høflighedsspørgsmål om russiske landskaber og glæden ved at modtage en nominering til Golden Globes. Der gik både undskyldende og bebrejdende suk gennem forsamlingen af internationale journalister, hvor der typisk er ganske forskellige holdninger til, hvor direkte man kan gå til sagen og til interviewpersonen. Tolken rømmede sig. Andrey Zvyagintsev tog sig god tid og sagde så tøvende:

»Jeg havde ikke forestillet mig et spørgsmål a la det her. For at være helt ærlig, så er du nødt til at give mig noget tid til at overveje det. Lad os gå videre med andre spørgsmål, og jeg lover at komme tilbage til dig«.

Mikropolitik og storpolitik

Status på »Leviathan«s vej verden rundt er, at den i disse uger får premiere i flere europæiske lande, men først 15. februar i hjemlandet Rusland. Filmen har allerede været ved at give anledning til nogle kontroverser. Især da den blev udvalgt til at være Ruslands kandidat til Bedste udenlandske film ved Oscar-uddelingerne 28. februar i år. Siden er filmen avanceret til at være blandt de ni film på den shortlist, hvorfra de fem nominerede udvælges.

Selv om den russiske Oscar-komité sendte filmen med i konkurrencen, udtalte formand­en for komitéen, Vladimir Menshov, at han ikke var tilfreds med valget, og der var stor overraskelse blandt observatørerne, der så det som noget sjældent, at en kritisk film blev udvalgt til at repræsentere et land, der på den anden side også har støttet den officielt med 25 pct. af dens budget. Den russiske kulturminister udtalte på filmfestivalen i Cannes, at han godt kunne se, at filmen havde sine kvaliteter, men at han samtidig ikke kunne lide den.Andrey Zvyagintsev, er du bange for, at det officielle Rusland tager afstand fra filmen?»I overvurderer autoriteternes rolle i forhold til kulturen. Måske ser nogle af politikerne filmene, og måske gør de ikke, men under alle omstændigheder er det for det meste russisk stil at tie stille fra officielt hold, hvis man kan slippe afsted med det. Putin har tidligere sagt noget positivt om både »The Return« og »Elena«, men det har været i forbindelse med nogle generelle udtalelser om filmindustrien i Rusland. Han ville gerne have flere film af min slags. Uanset hvad, så er publikums interesse i sidste ende vigtigere for mig,« siger Andrey Zvyagintsev.Er det nødvendigt at udøve selvcensur for at få lov til at lave film som dine i Rusland? »Mit ønske er helt generelt at udtrykke mig i forhold til befolkningens humør og tilstand og de sociale aspekter i samfundet til enhver tid. Men man skal ikke altid som filmmager være alt for direkte og alt for eksplicit. På den anden side skal man altid forsøge at sige sandheden. Jeg kan i øvrigt kun huske to tilfælde af censur i Rusland de seneste syv år, »Russia 88« og en dokumentarfilm om Pussy Riot«, siger Zvyagintsev og henviser til en episode, hvor »Russia 88« – en mockumentary om skinheads – efter et telefonopkald fra en regeringspolitiker blev henvist til at få den næststørste pris på en filmfestival i Moskva.

»Det er trods alt kun to kendte sager. I lande som Kina og Sydkorea ville mine film nok slet ikke få mulighed for at blive til noget. Jeg synes egentlig ikke, at jeg fra starten er en politisk instruktør, men det er klart, at når politik siver ind i vores hverdag, så bliver man det uvilkårligt. Kulturministeren i Rusland har på den ene side sagt, at alle talentfulde projekter vil få hans opbakning, men han har også sagt, at en dokumentarfilmfestival, der ikke står bag den ideologiske mainstream-tankegang, ikke får økonomisk støtte længere.«Bliver du aldrig fristet af at lave film i udlandet?»Jeg har gennem tiden fået tilbud, men hvis de havde været fristende nok, havde jeg allerede gjort forsøget«.

Forenklet billede af Rusland

Drikker russerne lige så meget vodka, som de gør i din film?»I Toronto var det første interview, jeg lavede, med en mexicansk journalist, der sagde, at hvis man erstattede vodka med tequila i filmen, ville den være en historie om Mexico. »Leviathan« er to og en halv time lang, og den foregår over flere dage, så nej, folk drikker ikke fra morgen til aften, men det er da rigtigt, at folk drikker mere vodka end andre steder. Det er nok også, fordi det er så koldt i Rusland. Det kræver noget stærkere end rødvin.« Nu er det tid til at spørge ind til Vladimir Putin, inden det er for sent.Hvordan ville »Leviathan« være anderledes, hvis Putin ikke havde været præsident? Hvis I havde haft en anden præsident?»Det er et godt spørgsmål. Mine film ville være de samme. De er ikke blevet sådan, som de er, på grund af Putin. Vi havde en forfatter, der levede for 100 år siden. Han sagde, at hvis han lagde sig til at sove i 200 år og derefter blev vækket, kunne han kigge ud ad vinduet og se, hvad der foregik: Løgne og tyverier. Der vil altid være korruption i Rusland. Men en anden sandhed er også, at Europa og USA i øjeblikket forenkler billedet af Rusland. Den politiske situation er ved at blive ubehagelig, javel, men paradigmet om det udemokratiske regime i Rusland er også på vej tilbage, og det kan USA og Europa være i deres gode ret til at pege på set fra deres synspunkt, men livet er jo mere kompliceret og rigere i Rusland, end det billede, som Europa og USA skaber af os,« siger Andrey Zvyagintsev og går tilbage til at besvare spørgsmålet fra før:

»Og for at komme tilbage til Putin...«

»Jo tak«, mumler flere af journalisterne.

»Jeg må sige, at det er meget let at kritisere Rusland set udefra, og jeg ved selv bedre end de fleste, at Rusland såvel som resten af verden er på vej gennem hårde tider, og de ting bekymrer mig mere end autoriteternes mulige reaktion på min film. Jeg ved, hvor hårdt livet er for helt almindelige mennesker i Rusland. Europas reaktion på, hvad der sker i Rusland, gør også europæerne skyldige i at forenkle billedet, men i realiteten er vi jo alle del af den samme melting pot«.Men hvad er din holdning til Vladimir Putin?»Angående Putin så forsvarer jeg ikke hverken hans politik eller ham som person, men at 85 procent af russerne står bag ham, er der dog en grund til. Jeg vil undgå at komme med et jugement af ham, men jeg er mere optaget af problemstillingen Putin, som I spørger til, end jeg ser ud til at være. Jeg føler meget dybere for den, end jeg har lyst til at tale om den. I stedet for vil jeg hellere udtale mig mere generelt. Vi står alle midt i en hård kamp, og alle står med blødende næser, og alle synes, der kun er problemer hos modstanderen. Kun historien – et sted langt ude i fremtiden – kan fortælle os, hvem der i dag er skyldige i hvad. Mere vil jeg ikke sige.«

»Leviathan« har dansk premiere på torsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.