Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den vilde rose slår nu kun hårdt på scenen

Den Axl Rose der er på vej til København virker som en moden udgave af den notoriske ballademager, som den exceptionelle sanger mange år var kendt som.

Axl Rose - en fantastisk sanger med stor spændvidde inden for heavy og rock-musikken - men ikke verdens nemmeste at omgås lyder det fra nuværende og tidligere medlemmer af Guns N' Roses.
Axl Rose - en fantastisk sanger med stor spændvidde inden for heavy og rock-musikken - men ikke verdens nemmeste at omgås lyder det fra nuværende og tidligere medlemmer af Guns N' Roses.

Axl Rose er i dag 55 år gammel og på andet år på vej verden rundt med den store comeback turne med Guns N'  Roses , og meget tyder på, at det er en Rose, der har tæmmet sit temperament i forhold til de mange historier, der gik om bandets forsanger  i de første mange vilde år. For i de tider var der ikke mangel på brændstof til rock'n'roll myterne.

Som dengang i 1991, godt inde i en koncert i St. Louis, hvor sikkerhedsfolkene efter Roses mening var lidt langsomme til at konfiskere et ulovligt videokamera blandt publikum. Hvorefter Axl Rose selv dykkede ned blandt folket, flåede kameraet til sig og vendte tilbage til scenen med ordene: »Takket være de røvlamme sikkerhedsfolk går jeg nu hjem.« Da han efterfølgende skred, lavede folk så meget ballade, at det kostede over en million i skader.

Eller dengang i 1989,  hvor David Bowie dukkede op og viste lige lovlig stor interesse for Roses daværende kæreste Erin Everly. Rose reagerede på vanlig vis, smækkede Bowie et par på kassen og smed ham ud. Det gik nu ikke Bowie på, han undskyldte senere, hvorefter de angiveligt gik på druk sammen.

Eller dengang i Stockholm i 2006, hvor en noget stegt Rose ud på morgenen havde et voldsomt skænderi med en sikkerhedsvagt, som ifølge vagten endte med, at Axl Rose bed ham i benet og i øvrigt smadrede et antikt spejl. Det førte til adskillige timer i Stockholms arrest og en bøde for at komme ud igen. Hvorefter turneen fortsatte.

Historier fra fortiden er der nok af, men denne gang? Forrige weekend spillede Guns N' Roses i London og det vildeste, The Sun kunne rapportere, var at naboerne klagede over, at Axl Rose og Tommy Jones råbte for højt ud på morgenen, da de sad og så en boksekamp.

Til gengæld kunne de øvrige medier berette om en Axl Rose i storform på scenen, der var i stand til bruge hele den store stemmes spændvidde og ramme selv de høje tone helt rent og med fuld styrke. Og endda kom til tiden - ja faktisk var på scenen før alle fra publikum kom på plads. Axl Rose har ellers haft et ry for notorisk at være sent på den, koncerter måtte tidligere vente op til flere timer på at komme i gang, og over for Rolling Stone Magazine indrømmede han, at han havde svært ved det med tider.

»Jeg kommer for sent til alting. Jeg har altid haft lyst til, at der i mit testamente skal stå, at når jeg er død, skal kisten dukke op en halv time for sent, og på siden skal der stå - skrevet i guld: »Undskyld jeg kommer for sent,« lød det fra Axl Rose.

Med sin klassiske kulørte bandana, store tatoveringer og tunge smykker har Axl Rose altid lagt det rigtige outfit til de mange kulørte historier om ham. Men også hans baggrund er velskåret til fortællingen en af rockmusikkens enere.

Han voksede op i Indiana under sin stedfars navn William Bailey - en stedfar af den ydertligående kristne type, der ifølge Rose forbød TV og musik, fordi det - ligesom kvinder og det meste andet - var satanisk og ondt.  Skolekoret var dog OK, og her lærte Rose sig at synge og spille klaver indtil han som 17årig opdagede, at han havde en anden far, skiftede navn til Rose og påbegyndte en karriere som ungdomskriminel.

Den bragte ham til Los Angeles, hvor han tog fornavn efter sit første band AXL, inden han lavede bandet Hollywood Roses sammen med barndomsvennen Jeff Isbell, nu kendt som Izzy Stradlin, der senere blev til Gun's N' Roses efter tilkomst af trummeslager Steven Adler, bassist Duff McKagan og guitaristen Slash.

I 1987 udgav bandet albummet »Appetite for Destruction« med numre som »Welcome to the Jungle« og »Sweet Child O' Mine«, der blev ved med at sælge - hjulpet af bandets kraftfulde sceneoptrædener, og i dag er udkommet i 30 millioner ekspemplarer og er det mest sælgende debutalbum i USA nogensinde.

Så kørte balladen - ikke mindst om Axl Roses person, der flere gange blev betegnet som maniodepressiv. Det har han selv afvist, men humørsvingninger kan han ikke løbe fra, og i 1997 var han det eneste tilbageværende medlem af det oprindelige Guns N' Roses - men fastholdt band-navnet. Ligesom han fastholdt sin perfektionisme, da han i 2008 udgav pladen »Chinese Democracy«, der havde været undervejs i 14 år og angiveligt er verdens dyreste album.

Succesen har dog været blandet og efter at Axl Rose med succes havde vikarieret som forsanger i AC/DC på deres verdensturne, har han nu i godt et år været i forgrunden for et »Guns N' Roses«, der har fået Slash og bassisten tilbage i det, der tirsdag spiller i København og hedder »Not in This Lifetime Tour«. Opkaldt efter Axl Roses gamle standardsvar på, om bandet nogensinde kunne blive gendannet.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.