Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Den største barriere for kvinder er, at de ikke må være kunstnere«

Det tog filminstruktøren Nønne K. Rosenring ti år at få lavet sin første film, »Stodderbarn«. I dag siger hun, at der er stor modstand i filmbranchen mod kunstneriske film lavet af kvinder.

»Jeg var meget stædig og insisterede på mit eget,« siger Nønne K. Rosenring. Foto: Karoline Lieberkind
»Jeg var meget stædig og insisterede på mit eget,« siger Nønne K. Rosenring. Foto: Karoline Lieberkind

»Vidste du, at Ang Lee gik hjemme med sine børn i seks år, inden han debuterede? At han ofte har refereret til dette som en vigtig del af sin dannelse som menneske og kunstner? Tror du, den var gået, hvis han havde været kvinde?«

Den danske filminstruktør Nønne K. Rosenring er en af de kvindelige filminstruktører, som er det brandvarme emne i filmbranchen lige nu. Hun er netop nu i Californien for at promovere sin selvfinansierede spillefilm »Stodderbarn« og kommunikerer derfor med Berlingske over Facebook. I San Diego er det ved at være sengetid, og Nønne K. Rosenring ammer sit barn, mens hun laver interviewet. Derfor falder det muligvis naturligt at nævne den store taiwanesiske filminstruktør Ang Lee og dennes mangeårige barselsorlov.

Nønne K. Rosenring har fulgt den hjemlige debat om den skæve fordeling af filmstøtten, hvor det er mændene der modtager broderparten. Af den grund ønsker foreningen Danske Instruktører og Det Danske Filminstitut (DFI), at der bliver lavet en analyse af årsagerne til, at for mange uddannede kvindelige filminstruktører ikke kommer i gang med at indspille film. Nønne K. Rosenring var i mange år én af disse kvinder.

»Da jeg kom ud fra filmskolen, var jeg gennem en række samarbejder med forskellige producenter, og jeg blev faktisk kontaktet af en del - også fra store selskaber. Men alle samarbejder blev afsluttet af producenten. Enten på grund af afslag på støtte fra DFI, eller fordi producenten efter et stykke tid ønskede at lave en andet type projekt,« siger Nønne K. Rosenring.

Hun kan med andre ord ikke genkende sig selv i billedet af kvindelige instruktører, der for hurtigt giver op på grund af afslag på støtte, sådan som det blandt andet er blevet foreslået af Danske Filminstruktørers formand, Christina Rosendahl.

Nønne K. Rosenring mener selv, at filmbranchen har sværere ved at acceptere kvinder end mænd i rollen som filmkunstnere.

»Jeg drømte om at være filmkunstner. At forene det filmkunstneriske og det bredt appellerende. Det gør jeg stadig. Jeg var meget stædig og insisterede på mit eget. Det gjorde det nok svært for mig at gå den traditionelle vej. Jeg oplever, at den største barriere for kvinder er, at de ikke må være kunstnere. En kvindelig Trier? Eller Leth? Hvorfor ikke?« siger Nønne K. Rosenring.

»Stodderbarn« tog ti års arbejde on/off, og i dag rejser Nønne K. Rosenring rundt med filmen, som hun præsenterer for udvalgte publikummer. Umiddelbart efter filmskolen arbejdede hun med skiftende producenter på en række spillefilmsideer, der alle blev lagt ned. Det krævede tid - og en masse frugtesløst skrivearbejde. Herefter fik hun mulighed for at instruere et såkaldt pilotafsnit til en TV-serie og nogle reklamefilm.

I dag arbejder hun dels på en spillefilm om hekseprocesserne i Danmark, dels på en filmatisering af en bog. Ved siden af dette driver hun sammen med en kollega en lille biograf på Islands Brygge, som laver særarrangementer i sommerhalvåret. Hun har altid prioriteret kunsten i sit filmarbejde.

Af samme grund mener hun, at der er behov for en kulturændring i dansk film. At man spørger dybere ind til, hvad der definerer en god fortæller? Og hvordan man undgår, at både mænd og kvinder bliver sat i bås på grund af deres køn. »Den dag ordet kvindelig ikke længere står foran ordet instruktør eller ordet kunstner er vi nået langt. Men læg mærke til, at langt de fleste kvinder, der er noget i dansk spillefilm, primært har været meget kommercielt orienterede. Det er der intet galt i, og det behøver ikke være i modstrid med det kunstneriske. Men min erfaring siger mig, at de kvindelige auteurs har det svært. Det har været op ad bakke for alle de seneste 10 år, men for kvinder har det været helt lukket. Jeg tror dog, at der er et tøbrud på vej. Som det er sagt flere steder ER kvinders blik og erfaring en anden end mænds, og det er væsentligt, at vores kollektive fortællinger spejler dette. Selvfølgelig. Vi er halvdelen af jordens befolkning, ikke en minoritet.«

Præcisering: En tidligere version af denne artikel indeholdt en misvisende formulering om antallet af kvinder og mænd er uddannes til filminstruktører. Der blev ved det sidste optag af elever i 2015 optaget lige mange kvinder og mænd. Optaget siden 2001 har dog været i mændenes favør: 32 mænd og 16 kvinder er blevet optaget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.