Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ordret

Den ondeste unge inden for meteorologi kan hedde mange ting

Amerikanerne døjer med orkanen Florence for tiden. Storme i Danmark fik først navn for få år siden - og de har af og til været orkaner.

Florence på vej ind over South Carolina i torsdags. Den tropiske orkan har allerede anrettet store ødelæggelser. Foto: Alex Edelman / AFP
Florence på vej ind over South Carolina i torsdags. Den tropiske orkan har allerede anrettet store ødelæggelser. Foto: Alex Edelman / AFP

Orkan, tyfon, storm, cyklon, tornado. Kært barn har mange navne, siger man gerne. Men den ondeste unge inden for meteorologi kan hedde mindst lige så mange ting!

De amerikanske myndigheder døjer for eksempel med Florence for tiden og har sat evakueringen af omkring en million mennesker i gang. Florence begyndte som et gigantisk lavtryk ud for Afrika sidst i august og vil så ramme den amerikanske østkyst lige om lidt med vinde på op til 220 kilometer i timen.

Og den hører til de tropiske orkaner. Som både er og ikke er det samme som en tyfon. Meteorologerne har faktisk et oprørt hav af begreber for dårligt vejr - alt efter dets styrke og geografiske herkomst:

Man kalder grundlæggende hvirvelstorme i den vestligste del af Stillehavet og Det Indiske Ocean for cykloner. Ordet blev opfundet i 1848 af kaptajn Henry Piddington fra den britiske handelsflåde og bygger på det græske kyklos i betydningen »cirkel« eller »cyklisk«.

Tyfon og tyfus

 

Samme slags vejrlig i det sydøstlige Asien og den nordvestlige del af Stillehavet hedder som regel tyfoner. Dét ord findes første gang i en rejsebeskrivelse af købmanden Caesar Frederick fra Venedig og kommer igen fra græsk: Typhein betyder i overført forstand »tilrøget« eller »omtåget« og findes også i eksempelvis ordet tyfus.

Og når fænomentet opstår i det østlige Stillehav eller Atlanterhavet, kalder man det så en orkan. Begrebet har rod i spanieren Oviedo y Valdés' store naturhistorie fra 1549 og er for en gangs skyld ikke groet fra græsk - men fra et truet sprog på de vestindiske øer:

Søfolk og meteorologer gennem tiderne har kaldt det huracan, furacan, herrycano, harrycain og mange andre ting.
Man kender faktisk op mod 40 stavemåder af »orkan« eller »hurricane«. Shakespeare bruger ordet »hurricano« i hele to dramaer.

Årsagerne og de forfærdende konsekvenser er under alle omstændigheder de samme: Den lette luft over et hav med varmt vand stiger og trækker kold og tung luft ind forneden med kæmpe gnidninger og roterende bevægelser til følge.
Uvejret på dansk jord når som regel kun op på storm.

Vi har af gådefulde grunde givet dem navne efter amerikansk forbillede siden Stormen Allan i oktober 2013. Men vi har faktisk også haft egentlige orkaner over os - som da Decemberorkanen ramte i december 1999 med syv dræbte og op mod 1.000 danskere kvæstet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.