Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den moderne opdagelsesrejsende

Den moderne opdagelses-rejsende

Men én ting er, hvor meget jeg bruger min telefon. En anden ting er, hvad jeg bruger den til. Og ikke mindst hvad der sker, hvis jeg lægger den fra mig. Det oplevede jeg på egen krop i sidste uge, da hele familien var på tur.

En europæisk storbyweekend i forårsmånederne plejer at være en fast del af årets rejseplaner, og i forrige weekend gik turen til Barcelona.

Er man i den spanske storby uden børn, er tidspunkter ikke så vigtige: Man går ud og spiser kl. 21.30, sover længe, slentrer rundt på må og få, tager lidt tapas, hvis man er sulten, og et glas cava fordi man ikke kan lade være, og tempoet er helt i bund.

Rejser man derimod med børn, som vi gjorde denne gang, er der ingen vej udenom: Op kl. 06.30 med den yngste på seks måneder, nøje arrangerede udflugter med på forhånd planlagte spisesteder og velfortjente hvil af de syv- ogtiårige ben, mens solen går ned. Succes er lig med planlægning. Hvor skal vi hen, hvor er nærmeste metro, hvornår åbner museet, hvornår lukker tøjbutikken, hvor lang er køen til La Sagrada Familia kl. 15 om eftermiddagen (umuligt lang), og hvor langt er der herfra, hvor vi står, og ned til Barceloneta? Det korte svar:

Kig på din mobil, Kristoffer.

Det gik op for mig, da jeg stod i de små kringlede gader i El Born og ledte efter svar på et af ovenstående spørgsmål: På farten er telefonen en sand ven.

Herhjemme kender vi byens gader som vores egen bukselomme. Vi ved, at SMK har lukket mandage. Vi ved, at metroen kører nonstop til lufthavnen fra vores nærmeste station, Forum. Vi ved, at isen er bedre i Skydebanegade end på Vesterbro Torv. Vi kender de spisesteder, hvor bordreservation ikke er nødvendig, og hvor der altid kan klemmes en lille børnefamilie ind.

Men i udlandet er vi på udebane. Og det mest naturlige, når vi leder efter svar, er at trække telefonen op af lommen. Men måske sidder det jyske stadig for dybt i mig, for jeg tænker på roamingafgiften, hver gang jeg bruger min telefon. Og i Barcelona blev den lille alarmklokke automatisk til en påmindelse til mig selv om, hvor afhængig jeg er blevet af den lille maskine.

Det er fast rutine, at telefonen har svar på stort set alt. Og i takt med at mine apps kender mig bedre og bedre, får jeg efterhånden også skræddersyede anbefalinger til steder, der minder om dem, jeg i forvejen kender og synes godt om.

Det blev næsten for forudsigeligt. Det gik op for mig, at charmen ved at opdage et nyt kvarter i en ny by var gået fløjten, fordi jeg kunne studere alt på forhånd. På Google Maps kan jeg endda gå en interaktiv tur fra punkt A til punkt B og dermed få garanti for ikke at gå forkert, når jeg bevæger mig ud i den virkelige verden.

Den sidste dag fik vi nok og slukkede telefonen. Og så fór vi ellers vild i Barcelonas små gyder, spiste mad, vi ikke tidligere havde læst om, og tog os tid til at opdage alle de vildveje, vi kunne bevæge os ud på, når sikkerhedslinen i lommen var slukket. Hvor befriende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.