Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den Kolde Krig og braget, der udeblev

Ingen kunne forudse, at Den Kolde Krig ville ende med Sovjetunionens opløsning og ikke med et nuklear krig. Nu har Informations Forlag hevet en gammel bog om supermagtens fald op af skuffen. Læs i stedet Robert Services nye udgivelse.

USAs præsident, Ronald Reagan, og Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov, mødtes flere gange – her i Genève 1986
USAs præsident, Ronald Reagan, og Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov, mødtes flere gange – her i Genève 1986

Der er stadig vild uenighed om, hvorfor Sovjetunionen ophørte med at eksistere. Borgerlige medier og forskere hælder til den teori, at Vestens sammenhold og Ronald Reagans beslutsomme opgør med kommunisterne var hovedårsagerne til regimets økonomiske ruin og Sovjetunionens endelige opløsning. Venstrefløjen foretrækker at tro på, at Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov, der stod bag forsøg på at reformere kommuniststaten, var den egentlige helt i den udvikling i slutningen af 1980erne, der endte med afspænding, Murens fald og overgangen til et demokratisk styre i Rusland.

Man kan få et bud på årsagerne til Sovjetunionens fald i journalisten Michael Dobbs bog »Sovjetunionens fald. Den kolde krigs slutspil.« Dobbs er en af de erfarne journalister fra Washington Post, der var udsendt til Østeuropa og Sovjetunionen, og han mødte personligt mange af de førende beslutningstagere og aktivister. Han så også personligt de dramatiske begivenheder, som da Mikhail Gorbatjov i en tale opløste Sovjetunionen, og da Gorbatjovs afløser, Boris Jelsin, sprang op på en tank i Moskva for at forhindre, at kupmagere førte Rusland tilbage til mørket.

Det giver ikke sig selv, at det kommunistiske Sovjetunionen automatisk ville kollapse, blot fordi Reagan pressede regimet eller fordi der var et folkeligt ønske om reformer. Tænk blot på, at regimerne i Kina, Cuba og Nordkorea eksisterer endnu! Sovjetunionen havde oplevet hungersnød, krige, interne opgør og undertrykkelse, som let kunne have ført til kommunistregimets endeligt eller landets opsplitning, men som ikke gjorde det. Så hvorfor i 1991 og hvorfor så hurtigt og lydløst uden et stort brag, men blot med en klynken?

Michael Dobbs søger forklaringen i den økonomiske udmattelse, som den fortsatte oprustning i kapløbet med USA, tvang Sovjetunionen ind i. Dets produktionsapparat var forældet og dets samfund stivnet i en sådan grad, at man ikke kunne følge med, når Ronald Reagan oprustede. Hans anden forklaring er, at Mikhail Gorbatjovs reformer i sig selv førte til systemskiftet. Dobbs ser ikke Gorbjatov som den reformivrige politiker, som vi kan takke for afspænding og kommunismens fald, men som en ideolog, der troede, at han kunne forny det kommunistiske system, men som i forsøget på at vitalisere systemet kom til at underminere det – mod sin egen hensigt.

Portrættet af Gorbjatov er nuanceret hos Dobbs. Han beskriver ham sådan her: »Med en besynderlig blanding af intellekt og inkompetence, idealisme og egoisme, naivitet og snuhed tilføjede bondedrengen fra Privolnoje det mest vedholdende diktatur, menneskeheden har kendt, et dræbende slag. Ved at ville indgyde det kommunistiske system ny energi, lykkedes det Gorbatjov at ødelægge det.«

Gorbatjov er en svær person at lægge på politologers briks som en anden patient, for han var uberegnelig, og måske skyldtes denne uberegnelighed, at han næppe selv var klar over sin rolle under kommunismens nedtur. Selv i den afsluttende fase i 1991 under kupmagernes forsøg på at tilrive sig magten i Moskva, agerede han, som om han endnu ikke havde forstået, hvor det bar hen. Dobbs skriver: »Ved en pressekonference næste dag fastholdt han stadig, at kommunistpartiet var en »progressiv kraft« på trods af ledelsens forræderi. Han sagde, at han personligt ville forblive tro mod det »socialistiske valg«. Det blev tydeligt, hvor meget Gorbatjov havde fejlbedømt stemningen i landet, da titusindvis af mennesker deltog i en antikommunistisk demonstration på pladsen foran KGBs hovedkvarter Lubjanka. De råbte »frihed, frihed« og »Ned med KGB« ...«

Michael Dobbs underspiller ikke Gorbjatovs centrale rolle i opløsningen af Sovjetunionen, men han tildeler ham heller ikke nogen helterolle. Uanset hvad er det tankevækkende, at hvis Gorbatjov virkelig havde haft held med sine reformplaner og havde været mere realistisk politisk set, så havde vi stadig måtte slås med et kommunistisk Sovjetunionen. (Nogen vil måske syrligt bemærke, at forskellen på det og Putins Rusland ikke er stort!)

Centralt i Sovjetunionens slutfase står også Boris Jeltsin, politikeren, der undergravede Gorbjatovs magt og i sidste ende gav kommunismen og det sovjetiske imperium dødsstødet. Jelsin troede ikke mere på kommunismen, selv om han var kommet til magten gennem dets system. Her er Michael Dobbs inde på en af de centrale årsagsforklaringer, for kommunismen magtmonopol baserede sig ikke kun på rå magt, men også på tiltroen til dens legitimitet. Den tiltro var løbende blevet undermineret under Josef Stalin og fortsatte sin deroute i tiden efter ham. Idelogisk set var kommunismen til sidst blot en tom skal og i virkeligheden mere en russisk nationalisme, maskeret som internationalistisk solidaritet. Ved invasionerne af Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet i 1968 smed regimet masken og viste sit sande chauvinistiske ansigt, og sideløbende med, at kommunismen mistede sin legitimitet, kom der et voksende krav fra befolkningen om et bedre liv. Da Gorbjatov begyndte at lege med reformplanerne, kunne dette folkelige pres sammen med kommunismens svindende magtmonopol omsider bane vejen for Jelsins opløsning af systemet.

Michael Dobbs bog er fra 1996. Der er altså tale om en gammel bog, og den danske udgave er ikke opdateret. I det vedlagte pressemateriale står der intet om, at Dobbs bog er en gammel sag, og det nærmer sig falsk varedeklaration, selv om man kan finde årstallet med småt inde i bogen. Det svarer til gammelt kød i fryseboksen med et næsten usynligt datostempel. Siden 1996 er der udgivet et væld af bøger om Sovjetunionens fald, så hvorfor vælger forlaget en gammel bog? Svaret synes at ligge lige for, nemlig at Informations forlag har udgivet tre andre bøger af Michael Dobbs, og så greb man tilbage i hans gamle udgivelser.

Det er for sløvt. Forlaget kunne have valgt andre bøger med større aktualitet og bredere perspektiv. Jeg selv har netop fået den højt anerkendte historiker Robert Service bog »The End of the Cold War: 1985-1991« hjem. Her er der nyt arkivmateriale, og bogen er i sit sigte med til at forklare den overgang fra Sovjetunionen til Putins Rusland, der har bragt os ind i en ny og anderledes kold krig. Robert Service skildrer samarbejdet mellem Ronald Reagan og Mikael Gorbatjov og forklarer, hvordan Reagan, der ikke kun var en hård koldkriger, valgte at forhandle og indgå kompromiser med Gorbatjov. . I sidste ende var det det hans mål at fastholde USAs supermagtsrolle, og han havde ingen intentioner om at redde sovjetisk økonomi eller dets kommunisme.

Robert Service fremstiller Gorbatjov i et fordelagtigt lys, for også han måtte kæmpe med en hjemlig opposition, der ønskede at sætte hårdt mod hårdt, men den egentlige helt i Robert Services bog er Ronald Reagan. Service har nået af få Ukraine-krisen med i et afsluttende kapitel, og han skriver her: »Konflikten i det østlige Ukraine giver grund til akut bekymring for Europas fremtid, men endnu forbliver konflikterne dværge i forhold til de trusler, som eksisterede under hele Den Kolde Krig (...) Alle, der lever i dag, står i gæld til den generation af ledere, der bragte Den kolde Krig til en afslutning og gjorde det mindre sandsynligt, at deres efterfølgere vil starte en nuklar krig. Meget blev nået; men mere behøver straks at blive gjort.«

Det er vanskeligt at vide, hvor den nye kolde krig vil føre os hen. Vi har en indbygget tendens til at tro, at historiens gang er forudbestemt, og at Sovjetunionens fald lå i kortene. Det var på ingen måde tilfældet, og Den Kolde Krig kunne nemt være endt med et brag. Det er måske det eneste, vi kan lære af historien: At vi ikke kan tage noget for givent.

Titel: Sovjetunionens fald. Den kolde krigs slutspil.

Forfatter: Michael Dobbs. Sider: 540. Pris: 350 kr.

Forlag: Informations Forlag.

Stjerner: 3 ud af 6


Titel: The End of the Cold War.

Forfatter: Robert Service.

Sider: 643.

Pris: 35 dollars.

Forlag: Public Affairs.

Stjerner: 6 ud af 6

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.