Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Søforklaringer

Den Blå Planet bryder glasset

Penisfægtende fladorme, piratfiskefodring i bare tæer og selfies med en forvokset hammerhaj. Den Blå Planet går nye veje for at lukke op for hele den forunderlige verden, der gemmer sig bag akvarieruderne.

Den Blå Planet. I Den Blå Planet på Amager mødes de besøgende af nogle særlige guides, kaldet Fortællere.
Den Blå Planet. I Den Blå Planet på Amager mødes de besøgende af nogle særlige guides, kaldet Fortællere.

Det helt store tilløbsstykke på Den Blå Planet hedder Oceanet. Akvariet rummer hele fire millioner liter saltvand og udgør et prægtigt syn, der maler hele synsfeltet i havets blå. Den blå farve brydes af et mylder af eksotiske havdyr i alle størrelser: Zebrahajer, leopard-rokker, guitar-fisk og gule hestemakreller.

»Hvis man ét menneske alene skulle drikke fire millioner liter vand, ville det tage 5.000 år. Akvariet er så stort, at det ville kunne indeholde 40 bybusser,« forklarer en ung kvinde til forsamlingen, der har taget plads i det sparsomt oplyste amfiteater foran akvariet.

Hun taler animeret. Gør store armbevægelser. På hendes blå polo står der »Den Blå Planet« og »Fortæller« i hvide versaler. Hun hedder Nete, og det er hendes job at bygge bro mellem fiskene i akvariet og gæsterne på den anden side af den 70 ton tunge rude, der måler 16x8 meter og er knap en halv meter tyk.

I løbet af formiddagen har hun og hendes kolleger både fodret piratfisk, fortalt eventyr med indlagte quizzer, lavet fysikshow og trukket i dragten som børnenes favorit, hammerhajen Hik. De er hverken dyrepassere, havbiologer, museumsguides eller skuespillere. De er kort og godt Fortællere, og de kan lidt af det hele.

»Fordi dyrene er bag glas, har vi en ekstra udfordring formidlingsmæssigt,« forklarer Sara Kalkerup, teamleder for Program og Event i Den Blå Planet, om baggrunden for Fortællerne.

»I Zoologisk Have f.eks. har de jo sådan nogle stensikre hits som tigerne, løven og elefanten. De er ude og bare det at se dem, fortæller næsten hele historien i sig selv. Vi har nogle rigtig fine dyr, men vi er nødt til at bryde glasset og så at sige få dyrene ud af akvariet. Og det gør vi altså ved at gøre rigtig meget ud af fortællingen,« siger hun og fortsætter:

»Hvis folk bare kommer og ser fiskene – »ej hvor er den flot – det ligner den fra »Find Nemo«...« – uden at blive begejstrede, så husker de det ikke. Man husker både fisk og fakta, hvis man samtidig får den gode historie. Det er vores filosofi. Fortællerne er til for at bryde ruden. Hvis Den Blå Planet er en skattekiste, så er det Fortællerne, der bærer nøglen til den.«

Ambitionen om at gentænke formidlingen har ligget fast lige siden Den Blå Planet slog dørene op på Amager for knap to år siden. For at få sammensat det helt rette hold af Fortællere, blev der i stedet for traditionelle jobsamtaler holdt auditions, hvor ansøgerne skulle stille sig op og på et par minutter underholde med deres egen personlige historie og om hvorfor, de skulle have jobbet. I denne proces blev der både frasorteret oplagte kandidater som biologer og tidligere skuespillere.

»Vi har ansat alt fra undertøjsdesignere og franske filosoffer til arkæologer og casinodealere. Vi har selvfølgelig også biologer herude. Men folk er primært blevet ansat på deres evner som formidlere, om de kan optræde og fortælle en god historie. Det er vigtigt, at man hverken er bange for at trække i et kostume eller gå med bare tæer hos piratfiskene,« fortæller Sara Kalkerup, der selv har en fortid som balletdanser på Det Kgl. Teater og både kan bryste sig af at have arbejdet som Rasmus Klump i Tivoli og have en kandidatgrad i planetfysik fra Niels Bohr Instituttet.

Gennem de sidste to år har hun arbejdet med at finde på nye måder at få engageret gæsterne. Om morgenen og formiddagen er der en klar overvægt af børn på udflugt med institutioner, og derfor er det meste her målrettet dem. Hver halve time kan børnene opleve en ny mini-event i akvariets forskellige afdelinger.

Det helt store hit er Den Blå Planets maskot, Hammerhajen Hik, der optræder med et lille show to gange om dagen. Her trækker fortællerne på skift i Hik-kostumet og spasser ud sammen med de mindste, der elsker den store, frække hammerhaj. Denne formiddag foregår det nede foran Den Blå Planets færøske fuglefjeld, hvor de omkring 30 små størrelser kalder begejstret på Hik, skraldgriner, når han fjoller med en af Fortællerne, og til sidst får både kram og taget selfi’sh (mobil-selfies) med ham.

Lidt senere står den på de såkaldte søforklaringer henne ved Oceanet.

»Søforklaringer er små eventyr med indlagte quizzer undervejs. Her skal børnene f.eks. gætte, om sild prutter eller skærer tænder, eller om krabber tisser ud af øjnene eller kan skifte farve. Børnene synes, det er vildt sjovt. Og det er noget, der får dem til at huske de ting, de får at vide,« siger Sara Kalkerup.

Et andet populært event på Den Blå planet er den såkaldte Fortæller-Battle, der kan opleves i weekenden. Her mødes to fortællere i en boksering på en dyst om at være den bedste fortæller. De får udstukket en kategori, som de skal underholde med, og så vælger publikum bagefter, hvem der har fortalt den vildeste og sjoveste historie.

»Hvis temaet var kærlighed, kunne de f.eks. fortælle om, hvordan fladormene parrer sig. Det spøjse her er, at fladormene er hermafroditter. Så for at afgøre, hvem der skal være han, og hvem der skal være hun, mødes de i en decideret penisfægtning. De har to hver, så det går altså vildt for sig. Vinderen får så lov til at være han, mens taberen skal slæbe rundt på en stor gravid mave nede på havbunden,« forklarer Sara Kalkerup.

Netop Den Blå Planets Fortæller-Battle var med til at overbevise de andre medlemmer i den danske sammenslutning af zoos og akvarier, DAZA, om, at den nye måde at engagere publikum kunne noget. Her så de, at fagligheden ikke behøvede lide, selv om formidlingen på Den Blå Planet blev varetaget af folk, der ikke nødvendigvis var uddannede biologer.

»Vi er lidt den nye dreng i klassen. Så de skulle selvfølgelig lige se os an,« siger Sara Kalkerup.

Selv om der ikke helt er tale om amerikanske tilstande på Den Blå Planet – fagligheden er bestemt i højsædet – så lægger Sara Kalkerup heller ikke skjul på, at de læner sig op ad en mere underholdende og showpræget formidling, som man også møder i spektakulære amerikanske forlystelsesparker som Sea World. En måde at gøre tingene på, der står i skarp kontrast til den mere naturvidenskabelige tilgang, som traditionelt har kendetegnet de danske akvarier og zoologiske haver.

»Jeg ville da gerne lave et dansk Sea World herude, hvis vi kunne. Men både spækhuggere og delfiner kræver enorme mængder plads. Det kan vi slet ikke hamle op med. Men det ville da være fedt, hvis det kunne lade sig gøre. Jeg var for nylig i en udenlandsk forlystelsespark, hvor den fik fuld skrue på show-delen. Der var delfinfødsler med Mariah Carey for fuld udblæsning over højtalerne. Grin og tårer,« siger hun,

»Men den slags ville man nok blive for meget af de gode her i Danmark. Vi er nok mere stilfulde. Men det er da sjovt at lege med tanken. Vi vil for alt i verden ikke kaldes konservative herude.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.