Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Galleri

Dem kan du møde i Bornedals TV-serie om 1864

I DRs nye serie »1864« blandes fiktion og fakta. Vi hører historien om krigen, der mærkede Danmark, og vi møder to brødre, som er med i slaget på Dybbøl, og som begge er forelsket i den samme kvinde.

Krig og kærlighed er grundstoffer i masser af gode fortællinger.

Det gælder også DRs nye TV-serie »1864«.

Serien handler om Danmarks krig med Preussen og Østrig i 1864. Danmark tabte krigen. 3.000 soldater mistede livet, og Danmark tabte en tredjedel af sit areal. Nederlaget blev et nationalt traume, som i årtier definerede Danmark som en småstat, der skulle tilpasse sig sine naboer.

Det er denne historie, som instruktøren Ole Bornedal fortæller i TV-serien, hvor han blander fakta og fiktion. Krig og kærlighed.

Fakta bygger bl.a. på forfatteren Tom Buk-Swientys bøger om krigen. Og ind i disse fakta bygger Bornedal så fiktionen, som er en historie om de to unge brødre Laust og Peter, der deltager i krigen, og den unge kvinde Inge, som de begge elsker.

Serien fortæller historien om det overmod, som prægede de danske politikere efter Danmarks militære sejr over Tyskland i krigen i 1848-50, og man møder bl.a. historiske personer som den danske statsminister Monrad, de danske generaler Gerlach, de Meza og Wangel (tysk), den engelske udenrigsminister Lord Palmerston, kong Christian IX og den pragmatiske, intelligente tyske ministerpræsident, Otto von Bismarck.

Parallelt med denne historie fortælles om Claudia, der 150 år senere, i 2014, arbejder hos den gamle baron Severin. Claudia har mistet sin storebror i Afghanistan, og hendes familie er i opløsning. På godset finder Claudia Inges glemte dagbog, som er fortællingen om krigen i 1864. En linje er trukket mellem 1864 og 2014.

»1864« har premiere søndag kl. 20 på DR1.

Peter (Jens Sætter-Lassen) er – allerede fra barnsben – et følsomt og intelligent væsen. Han er en drømmer og føler en intens forbindelse med naturen. Serien følger Peter fra han er ti år gammel i 1851 og indtil 1864.

Laust (Jakob Oftebro) er Peters et år ældre bror. Meget mere fysisk end sin bror – altid i bevægelse. Laust føler sig næsten fysisk forbundet med sin bror og er der, når han har brug for hjælp.

Thøger (Lars Mikkelsen) er gift med Karen og far til Laust og Peter. Familien er tjenende hos baronen og bosat på godsets jord. Thøger blev alvorligt såret i den første slesvigske krig, Treårskrigen.

Inge (Marie Tourell Søderberg) er datter af godsforvalteren, der ejer det hus, som Laust og Peter vokser op i. Hun er en selvstændig, smuk og spontan sjæl og er rebelsk af natur – og dybt fascineret af de to brødre.

Baronen (Waage Sandø) ejer godset, er enkemand og far til Didrich. Baronen er begejstret ved tanken om at indlemme Slesvig i det danske kongerige og bidrager til, at godsets unge mænd rekrutteres hæren.

Didrich (Pilou Asbæk) er baronens søn. I 1851 vender han hjem fra krigen som en ung helt og kan i detaljer fortælle om sejre og soldaterliv. Men Didrich er et knust barn og ondskabsfuld. En uelsket og uregerlig dæmon lever i ham, og han er på evig jagt efter kærlighed og anerkendelse.

Monrad (Nicolas Bro), dansk konseilspræsident og tidligere teolog. Han har kastet sig ind i politik med en brændende ildhu og er besat af tanken om Danmark som bannerfører for de største idealer. Men han frygter også at blive ramt af den sindssyge, der er i hans familie. Johanne Luise Heiberg (Sidse Babett Knudsen) er dansk teaters førstedame, som begejstrer alle med sit lysende talent. Det gælder også Monrad, som går til talelære hos skuespilleren, så han med glød kan fremføre sine nationalistiske synspunkter.

Baron Severin (Bent Mejding) er – i 2014 – tæt 100 år, affældig og døende. Han nægter at forlade sit gods. Sidder nu tilbage i skyggen med alle minderne og ikke mindst sorgen over tabet af sin hustru.

Den 17-årige Claudia (Sarah Sofie Boussnina) har det hårdt og ryger for meget pot. Hendes barndomshjem er i opløsning på grund af sorg over hendes storebrors død i Afghanistan. Hun har job hos baron Severin, hvor hun – i 2014 – finder Inges dagbog fra 1864, som hun læser op for Severin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.