Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De syge bøger

Jeppe Bangsgaard, kulturjournalist.
Jeppe Bangsgaard, kulturjournalist.

Russiskfødte Wladimir Kaminer, der er en succesforfatter i Tyskland, fortalte engang i et interview med Weekendavisen, at han nærede stor sympati for sin kollega Günther Grass. Han kunne f.eks. godt lide, at den nu afdøde forfatter gik rundt på bogmesserne og røg pibe. »Men hans bøger er noget kedelige,« tilføjede han, »og det er nok, fordi ordentlige mennesker sjældent skriver gode bøger... En smule uorden må der være i hovedet.«

At affeje en af Tysklands mest markante forfattere i det 20. århundrede som »kedelig« er temmelig fladpandet, men der er nu alligevel noget tankevækkende i betragtningen om, at der skal være en smule uorden i hovedet for at skabe stor litteratur eller for den sags skyld anden kunst.

I dagens BØGER skriver Jeppe Krogsgaard Christensen om et af de mere ekstreme eksempler på en forfatter, der kæmpede med psyken, nemlig Sylvia Plath. I klassikeren »Glasklokken« fra 1963, som netop er blevet genudgivet, skrev den amerikanske forfatter så blændende udfra de erfaringer, der tydeligvis var et litterært brændstof for hende. Men det endte som bekendt også med at tage livet af hende. Allerede som 30-årig begik hun selvmord.

Man behøver naturligvis ikke at være angst eller at have andre psykiske problemer for at kunne skrive læseværdig litteratur, og psykiske lidelser er selvfølgelig heller ikke i sig selv kvalificerende.

Som hjerneforskeren Tom Bolwig, professor emeritus og hovedkraften bag stiftelsen af Rigshospitalets Angstklinik, fortæller i Rasmus Nejst Jensens bog »Angsten i kunsten«: »Der er en dyb kløft mellem talent og angst. De to størrelser har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Men det er, som om talentet og angsten – når de går sammen – får en synergetisk effekt.«

Han nævner Proust, Dickens og Dostojevskij som eksempler på forfattere med skrøbelige sind.

Man kunne også nævne Tove Ditlevsen eller nutidige forfattere som Asta Olivia Nordenhof og Bjørn Rasmussen. Eller for den sags skyld Simon Grotian, hvis digte, bønner og salmer også ofte kredser om angsten. Som i en bøn fra samlingen »Citroner til Vorherre«: »Kære Gud, du, som ser i det skjulte, ser også min vældige angst, en hånd, der forsøger at knuse mit hjerte.«

Selv forklarede Simon Grotrian det sådan, da jeg talte med ham for nogle år siden:»Det gør ondt at være digter, der er meget smerte forbundet med det. Det har noget at gøre med, at man har alle antennerne ude, og det er uanset, hvor man befinder sig. Der er noget, der ikke går op. Det er for tungt for en, og så skal det alligevel løftes. Det kan det blive med nogle ord, men karret bliver aldrig tømt.«

Tom Bolwig nærmer sig en lignende forklaring i »Angsten i kunsten«: »Kunstnerens opgave er at rokke båden. Og det kræver formentlig, at man er så afvigende fra spidsborgerens konsensussøgning, at prisen hyppigt er angsten. Eller også har kunstneren ikke de stærke fortrængningsmekanismer, som den gemene hob har, og så kommer der et eller andet frygteligt frem, som mange af os godt ved er rigtigt, men også uhyggeligt.«

For os andre kan den syge kunst, når den er bedst, vise os verden, som den er. Tilværelsen som den ser ud. Også når den gør allermest ondt. Og det bliver aldrig kedeligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.