Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De helt billige film høster roser: »Det er en magtdemonstration fra ungdommen«

Fire lavbudgetfilm – tre af dem skabt af debutanter – er med i kapløbet om Bodilprisen for Årets film. En demonstration fra ungdommen om at gå nye, egne veje og et bevis på, at man skal turde satse på talenterne, lyder det fra flere filminstruktører.

»Mens vi lever« er lavet for to mio. kroner uden offentlig støtte og er Avaz-brødrenes første spillefilm. Filmens instruktør Mehdi Avaz fortæller, at holdet bag måtte vende hver en krone for at få filmen hjem. Han husker en episode, hvor han havde fået skudt landskabsbilleder med et drone for at opdage, at optagelserne var blevet gemt forkert. Han måtte derfor bede sin far om at sende 300 kroner via Mobilepay for at få råd til at lave optagelserne om.
»Mens vi lever« er lavet for to mio. kroner uden offentlig støtte og er Avaz-brødrenes første spillefilm. Filmens instruktør Mehdi Avaz fortæller, at holdet bag måtte vende hver en krone for at få filmen hjem. Han husker en episode, hvor han havde fået skudt landskabsbilleder med et drone for at opdage, at optagelserne var blevet gemt forkert. Han måtte derfor bede sin far om at sende 300 kroner via Mobilepay for at få råd til at lave optagelserne om.

Når Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen, 17. marts skal uddeles til 2017s bedste film, er der en god chance for, at vinderen bliver en lavbudgetfilm.

Hele fire ud af de fem nominerede film er nemlig blevet til med et budget på omkring seks millioner kroner eller mindre, hvilket er noget lavere end det gennemsnitlige produktionsbudget, der ligger på cirka 20 millioner kroner for en dansk spillefilm.

»Det er ikke tilfældigt,« lyder det fra filminstruktør Mehdi Avaz, der sidste år havde premiere på sin første spillefilm »Mens vi lever«, som blev til på et budget på to millioner kroner uden offentlig støtte.

»Det er en magtdemonstration fra ungdommen. Fra os drømmere til systemet. Det er ikke svært at lave en film – man bliver bare begrænset af dem, som dikterer, at man kun må få penge til at lave en film, hvis man hedder Bier til efternavn. Du kan gå i Elgiganten og købe et kamera og i Silvan og købe nogle lamper, og så kan du altså skyde en film, smide den ud på nettet og blive opdaget. Nu tager vi sagen i egen hånd,« siger Mehdi Avaz.

Mens »Mens vi lever« er blevet til uden offentlig støtte, er både Hlynur Pálmasons »Vinterbrødre«, Annika Bergs »Team Hurricane« og Christian Tafdrups »En frygtelig kvinde« en del af Det Danske Filminstituts (DFI) lavbudgetordning, der blev etableret i 2015 som en del af Filmaftalen, der løber til og med 2018.

Derfor er nomineringerne en triumf, mener formanden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, som var en af kræfterne bag forslaget om, at den økonomiske krise i dansk film skulle løses med billige film.

»De lavbudgetfilm, vi har set de seneste år, har givet dansk film et markant kunstnerisk boost. De kan noget af det samme som dogmefilmene og er med til at vise det helt særlige, som vi kan i Danmark, hvor vi ikke har brug for vilde setups for at skabe noget, der er væsentligt og originalt,« siger Christina Rosendahl.

Adm. direktør for DFI Claus Ladegaard er enig med Christina Rosendahl i, at lavere budgetter har vist sig at være den rigtige måde at få nye instruktører tidligt i gang med deres første spillefilm. Det skyldes blandt andet, at den private risiko ved lavbudgetfilm er mindre, når budgettet er småt og den procentvise offentlige finansiering høj, forklarer han.

»Det har løftet en stor del af presset fra debutanterne, at det ikke har været en forventning, at filmene skulle sælge kolossalt mange billetter i biografen. Der har desuden været en tydelig opfordring om at gøre noget anderledes og tage nogle chancer. Det er efter min mening grunden til, at filmene er lykkedes så fantastisk. Og så selvfølgelig at vi har med store talenter at gøre,« siger Claus Ladegaard.

For at en film på lavt budget skal lykkes, kræver det ifølge Claus Ladegaard skarpe og konceptuelle historier, og at holdet bag er klar til at træffe konsekvente valg. Greb og tanker, der er udviklet i forbindelse med lavbudgetfilmene, og som han håber vil komme i spil i løbet af de kommende år, hvor DFI ønsker at se flere film med et middelbudget på seks til 12 millioner kroner.

»Begrænsninger øger kvaliteten, og det er bestemt også tilfældet her, men nogle gange har vi også haft film, hvor budgetstørrelsen ikke har været helt passende til den pågældende idé. Så derfor tænker vi, at vi vil fortsætte en satsning med lavbudgetfilm, men at vi gerne vil have en lidt mere fleksibel måde at gøre det på«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.