Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturblokken

DDR-løgnen

Kulturjournalist Bent Blüdnikow om mediers og politikeres renvaskning af deres forhold til DDR.

I forbindelse med årsdagen for Murens fald den 9. november bragte danske medier TV-udsendelser og artikler, hvor glæden og begejstringen over Murens og senere kommunismens fald var til at føle på. Den danske offentlighed fejrede sejren over et umenneskeligt system, der havde holdt sin befolkning som slaver i årtier.

Begejstringen hvilede dog på den modsætning, at store dele af den danske offentlighed ikke udtrykte væmmelse, da fangelejren rent faktisk eksisterede. De fleste regnede ikke med, at Muren ville falde, og det officielle Danmark, der havde anerkendt DDR i 1973, var i lange perioder ikke udpræget synlig i fordømmelsen af den undertrykkelse, der fandt sted. Der var en generel accept af, at det kommunistiske system nok var evigt, og at vi måtte finde en måde at leve på med denne nabo. Det var realpolitisk forståeligt.

Værre var det, at kredse i Danmark gav det østtyske regime legitimitet. Det var selvfølgelig ikke mindst medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, der var de ivrigste efter i ikke blot overført betydning at kysse regimets ledere, men medløberiet over for DDR gik videre. Det Radikale Venstre dyrkede tætte forbindelser til det østtyske Bondeparti, som blot var et fupparti, som regimet og Stasi stod bag. DDR opnåede, hvad man ønskede, for der var ingen kritik af forholdene fra de Radikales side.

Småt med kritik

Husker man udsendelser fra Danmarks Radio, vil man også erindre, at det var meget småt med kritik af DDR. Faktisk var fokus et helt andet sted i tiden efter 1968, for hvad DRs journalister var mest forargede over, var de påståede fascistiske tendenser i Vesttyskland. Man bragte hyppige udsendelser om det såkaldte Berufsverbot, der var et påbud, som de vesttyske myndigheder udstedte mod ansættelse af venstre­radikale folk i administrationen. Man kan diskutere fornuften i et sådant forbud, men man må forstå, at de vesttyske myndigheder kæmpede mod udbredt spionage fra DDR og dertil en voksende tysk terrorisme, der havde bund i en venstreradikal tendens blandt intellektuelle og studerende.

I dette Berufsverbot så den danske venstrefløj en fascistisk tendens, som den anså for værre end undertrykkelsen i DDR. Man forsøgte også at pynte på elendigheden bag Muren. Et typisk eksempel var kommunisten Kjeld Koplev, der havde fri mikrofonadgang i DR og i sit indslag i 1978 sagde om DDR:

»Materielt er landet ved at være mættet ... Ja, udbuddet er stort. Der mangler ikke noget. Produktionen af alting er steget. Priserne er ikke. Men lønningerne er gået op.«

Værst stod det til på venstrefløjsavisen Information, hvor der dårligt nok var artikler om de reelle forhold i DDR. Alle artikler om Tyskland handlede stod set om det undertrykkende vesttyske stats­apparat og Berufsverbot. I en leder fra 1976 skrev man, at Vesttyskland ikke var et rigtigt demokrati.

Lad os glædes over, at Muren faldt, men fald ikke for DRs og Informations renvaskning af sig selv. I de kritiske år stod de ikke sammen med de folk, der rent faktisk kritiserede undertrykkelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.