Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

David Holt Olsen: Thomas fra Kultur og Fritid i kommunen afsporer kulturdebatten

Kulturlivet selv-djøfiserer og opfinder alle mulige instrumentelle mål. Det kaldes at gøre sig relevant. Men kulturen har en værdi i sig selv. Vi har kultur, fordi vi er et land.

David Holt Olsen.
David Holt Olsen.

Jeg var på Kulturmødet på Mors i sidste uge. Den bedste oplevelse var helt simpel: Jeg overværede en forfattersamtale med filosof Anders Fogh Jensen om de bøger, der havde gjort størst indtryk på ham. Tiden fløj afsted, mens der blev talt om de fælles livsbetingelser, litteraturen kan gøre os klogere på. Vi sad i et privat hjem Monas Hus, hvilket gjorde det ekstra intimt. Her var kultur et mål i sig selv, der kan gøre os klogere på os selv og verden.

I debatterne på Kulturmødet blev kultur ofte udlagt som et middel til at nå andre mål om at skabe vækst, tiltrække ressourcestærke skatteborgere, turister, brande byer og bidrage til kreative mindset. Der blev talt til Thomas fra Kultur og Fritid i kommunen. Thomas kører på cykel. Føler sig 25 år yngre, end han er. Er af den overbevisning, at han har fingeren på pulsen. Vil gøre verden til et bedre sted og gerne gøre noget godt for kulturen. Kulturlivet skal bare fodre ham med nogle begrundelser, der også kan overbevise de der skeptiske økonom-typer i borgmesterens afdeling.

Positive bieffekter

Argumenterne efterlader mig død indeni. For mit vedkommende burde man holde sig til en slags no bullshit-basisbegrundelse om, at vi har museer og kultur, fordi vi er et land. Og rigtige lande har museer og steder, hvor de viser deres kulturelle og kunstneriske frembringelser og historie. Så er de andre ting positive bieffekter, men de må aldrig gøres til de primære rationaler.

6. juli var kultursociolog Peter Duelund inviteret i Deadline. Han sagde, at man havde indført armslængdeprincippet i Danmark, da man etablerede Kulturministeriet og Statens Kunstfond i starten af 1960erne – hvor politikerne uddeler pengene, mens det er faglige udvalg, der bestemmer, hvordan de skal bruges – for at skabe fri kunst og kultur i modsætning til den instrumentaliserede kulturpolitik i Nazityskland og Sovjetunionen. Duelund fik sagt i en bisætning, at det i dag var omvendt. At kunsten og kulturen har fået helt specifikke mål.

Den udvikling er tydelig. I dag er målet at blive instrumentaliseret. Kulturlivet selv-djøfiserer og opfinder alle mulige instrumentelle mål, som man måske endda får nogle forskere fra noget med kultur og læring til at vise, der er evidens for. Det kaldes at gøre sig relevant. Det modsatte – at fremhæve, at kultur har værdi i sig selv – kaldes at lukke sig om sig selv.

Resultatet ser vi, når kulturen prioriteres med 400 millioner over fire år. Midlerne er øremærket politiske prestigeprojekter, mens man stadig suger frie driftsmidler med grønthøsteren.
Det er imidlertid instrumentalisterne, der lukker sig om sig selv sammen med Thomas fra Kultur og Fritid. Findes der en almindelig borger i Danmark, der efterspørger kultur pga. dens brandingværdi for kommunen, eller fordi kultur faciliterer udviklingen af innovative mindset?
Vi har mistet evnen til at sige, at nogle politikområder prioriterer vi, fordi de har værdi i sig selv. Heldigvis kunne vi mærke det den fredag i Monas Hus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.