Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

David Camerons tidligere taleskriver kræver Refn-film totalforbudt

Forud for filmens britiske premiere frygter den britiske kommentator Clare Foges, at det britiske censurråd vil se med for milde øjne på volden i Nicolas Winding Refns film “The Neon Demon”.

Nicolas Winding Refn poserer til filmfoto i anledning af »Neon Demon«.
Nicolas Winding Refn poserer til filmfoto i anledning af »Neon Demon«.

Endnu inden filmen har haft officiel biografpremiere, vækker Nicolas Winding Refns film “The Neon Demon” vrede følelser i Storbritannien.

Clare Foges, konservativ kommentator og tidligere taleskriver for den engelske premierminister David Cameron, har i anledningen af dens forestående britiske premiere, skrevet en opsang i avisen The Daily Mail til British Board of Film Classification (BBFC), der administrerer den engelske filmcensur.

“The Neon Demon” er i øjeblikket ved at blive vurderet af BBFC, og Clare Foges skriver i sin kommentar, at hun frygter, at censurrådet vil lægge sig fladt ned på ryggen for filmen, trods dens voldsomme scener, med det hun beskriver som »vold, kannibalisme og lesbisk nekrofili«.

»Det er et faktum, at BBFC gennem fire årtier er blevet slappere, når det drejer sig om at tillade film med ekstrem vold,« skriver Clare Foges, der også nævner Batman-filmen “The Dark Knight” som en film, der burde have haft en strengere alderscensur. “The Dark Knight” fik en såkaldt 12A-censur, hvilket betyder at filmen kan ses af 12-årige børn i følgeskab med voksne.

Clare Foges fremhæver, at BBFC i 1970erne og 1980erne totalforbød en række horror- og voldsfilm såsom Tobe Hoopers “Motorsavsmassakren” og Sam Peckinpahs “Køterne”, men at det samme censurråd i dag tillader film, der er “syge og umenneskelige”, heriblandt Lars von Triers “Antichrist”.

Clare Foges anerkender, at voldsscener kan være kunstnerisk nødvendige i en film, og nævner blandt andet en piskescene i den nylige “12 years a slave”, men understreger, at dette er noget andet end film, der alene er lavet for at chokere.

»Når ekstrem vold bliver mainstream, forøger det ikke vores moralske velvære - det forringer det. Vi skal nok ikke regne med det, men ville det ikke være vidunderligt, hvis BBFC tog et standpunkt og forbød film, der kun vil chokere, sygeliggøre, korrumpere og depravere?« slutter Clare Foges.

Det fremgår ikke af kommentaren, hvorvidt Clare Foges rent faktisk har set “The Neon Demon”. I kommentaren forholder hun sig udelukkende til beskrivelser af filmens modtagelse ved den premiere under filmfestivalen i Cannes, samt blodige stillbilleder af filmens hovedskuespiller, Elle Fanning.

Berlingske anmelder Jacob Wendt Jensen gav “The Neon Demon” fem stjerner efter dens visning i Cannes i sidste måned. Filmen får dansk premiere den 9. juni.

Nicolas Winding Refns film »The Neon Demon« vækker vrede i Storbritannien. Her præsenterer instruktøren filmen under filmfestivalen i Cannes i sidste måned. Til venstre Refns hustru Liv Corfixen og til højre filmens hovedrolleindehaver Elle Fanning.Foto: REUTERS/Regis Duvignau
Nicolas Winding Refns film »The Neon Demon« vækker vrede i Storbritannien. Her præsenterer instruktøren filmen under filmfestivalen i Cannes i sidste måned. Til venstre Refns hustru Liv Corfixen og til højre filmens hovedrolleindehaver Elle Fanning.Foto: REUTERS/Regis Duvignau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.