Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Datter hylder Michael Jackson med ny tatovering

Michael Jacksons datter, Paris Jackson, har fået en ny tatovering til ære for sin berømte far.

I maj afslørede filmmediet Deadline, at Paris Jackson har landet rollen som karakteren Nelly i en endnu unavngiven film af instruktøren Nash Edgerton. Scanpix/Angela Weiss
I maj afslørede filmmediet Deadline, at Paris Jackson har landet rollen som karakteren Nelly i en endnu unavngiven film af instruktøren Nash Edgerton. Scanpix/Angela Weiss

Los Angeles. Da popsangeren og musiklegenden Michael Jackson døde i 2009, efterlod han sin familie, sine venner og sine fans i chok.

Søndag 25. juni er det otte år siden, at popsangeren blev fundet livløs i sit hjem og hastet på hospitalet.

Dengang var Bad-sangerens datter, Paris Jackson, bare 11 år. Hun har tilsyneladende stadig minderne med sin berømte far, og nu hylder kendisdatteren ham med en ny tatovering.

Det viser hun på det sociale medie Instagram, hvor hun har delt et billede af tatoveringen, som hun har fået lavet på sin ene fod.

Her har hun fået skrevet Applehead med kursive bogstaver, der ifølge Daily Mail var et ord, som Michael Jackson ofte brugte som kælenavn til sine nærmeste.

- Med hvert skridt jeg tager, løfter du min fod og guider mig fremad. Elsker dig, skriver Paris Jackson til billedet og tilføjer et grønt æbleikon.

I slutningen af marts viste 19-årige Paris Jackson en anden tatovering på sin Instagram-profil. Hun havde fået lavet den sammen med sin storebror, Prince Jackson.

De to søskende fik dengang lavet matchende tatoveringer på anklen. De forestiller yin og yang, og Paris Jackson, som snart får sin debut som skuespiller, fortalte på det sociale medie, hvad søskendetatoveringen betyder for hende.

- Nogle gange føler jeg, at min storebror og jeg altid tænker de samme tanker, han har bare ikke noget filter, og han siger altid, hvad han tænker, skrev hun dengang til billedet.

Søskendeparret har også lillebroren, Prince Jackson II, der i dag er 15 år.

Se billedet af tatoveringen her:

https://www.instagram.com/p/BVtE5vCHBrH/?taken-by=parisjackson&hl=da

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.