Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne er de onde i ny svensk film

Den svenske instruktør Johannes Nyholm blander sportsfilm, eventyr og socialrealisme i sin film »Kæmpen«, der handler om en vanskabt mand, der symboliserer det som svenskerne frygter allermest – det afvigende. Og så er svenskernes nabofolk for en gangs skyld de onde på film.

Den svenske filminstruktÔøΩr Johannes Nyholm har lavet filmen "KÔøΩmpen", der handler om en vanskabt mand der bliver nordisk mester i Boule. Her fotograferet ved interview i Boulebar i NÔøΩrregadei KÔøΩbenhavn
Den svenske filminstruktÔøΩr Johannes Nyholm har lavet filmen "KÔøΩmpen", der handler om en vanskabt mand der bliver nordisk mester i Boule. Her fotograferet ved interview i Boulebar i NÔøΩrregadei KÔøΩbenhavn

I 2011 skabte den svenske filminstruktør Johannes Nyholm kortfilm »Las Palmas«, hvori et spædbarn ‘spiller’ en svensk turist, der drikker sig sanseløst beruset i en taverna på Mallorca, så vinglas og borde bliver væltet rundt mellem de bambusbeklædte vægge. De øvrige medvirkende i »Las Palmas« blev spillet af marionetdukker, og filmen er indtil videre blevet set af næsten tyve millioner gange på YouTube.

Johannes Nyholm (billedet) er med andre ord en filmskaber, der går sine helt egne veje. Det gælder også hans nye spillefilm »Kæmpen«, der i dag har dansk biografpremiere.

Den svenske filminstruktÔøΩr Johannes Nyholm har lavet filmen "KÔøΩmpen", der handler om en vanskabt mand der bliver nordisk mester i Boule. Her fotograferet ved interview i Boulebar i NÔøΩrregadei KÔøΩbenhavn
Den svenske filminstruktÔøΩr Johannes Nyholm har lavet filmen "KÔøΩmpen", der handler om en vanskabt mand der bliver nordisk mester i Boule. Her fotograferet ved interview i Boulebar i NÔøΩrregadei KÔøΩbenhavn

Hovedkarakteren i »Kæmpen« er Rikard (spillet af Christian Andrén), en autistisk og vanskabt ung mand, der forsøger at få kontakt til sin mor via pétanque-sporten - altså det sydeuropæiske jernkuglespil, som er Rikards eneste styrkeområde. I Rikards egen fantasi er det nemlig kun, hvis han vinder det nordiske pétanque-mesterskab, at den mor der vendte ham ryggen i en fødselspsykose, vil komme tilbage til ham.

Berlingske møder Johannes Nyholm på Boulebaren i Nørregade, hvor vi skal have en landskamp i det ædle spil, som mange danskere har fattet kærlighed for på ferier i Frankrig, stående med en pastis i den ene hånd og de tunge kugler i den anden. Og hvis man er i tvivl: »Boule« er en fælles betegnelse for flere slags kuglespil, hvoraf pétanque er en af dem.

»Pétanque er også en klubsport, der har levet lidt uden for offentlighedens øjne. Men det fine ved sporten er, at alle kan være med, gamle som unge, halte og svagtseende. Og derfor er det en god sport at bruge til at skildre et land i miniature,« siger Johannes Nyholm, mens vi varmer op med nogle lange kast på boule-barens grusbaner.

Jeg noterer mig, at Johannes, der i årevis har været medlem af en svensk klub, har betydeligt bedre styr på teknikken end mig. Han knæler i den korrekte hugstilling, og kuglerne skruer sig ned i gruset med skræmmende nøjagtighed.

I »Kæmpen« kan Rikard bruge den lokale petanqueklub til at udmærke sig i et samfund, der ellers har usynliggjort ham og de øvrige beboere på et værested for handicappede. Men så en dag indtræffer katastrofen. Forud for det nordiske mesterskab i pétanque, der skal afvikles i København, beslutter klubbens bestyrelse, at Rikard ikke må deltage, selvom han er en af klubbens bedste spillere. Man frygter for Rikards sikkerhed, efter at han er blevet ramt en kugle i hovedet, men omsorgen handler måske i virkeligheden om, at klubben ikke vil optræde på udebane med den lille vanskabning.

»Det er en typisk svensk måde at handle på. Man bilder sig ind, at man gør noget godt for andre, men i virkeligheden fratager man dem ansvaret på en stedmoderlig og patroniserende måde. Og i stedet for at sige det, man mener, pakker man ens handling ind i en velvilje, der ender med at kvæle den, man vil hjælpe,« siger Johannes Nyholm.

Hvorfor gør I det?

»Det er sikkert også et universelt fænomen, og jeg bryder mig normalt ikke om nationale stereotyper, men der er klart en rædsel i Sverige for konflikter, og en måde at undgå konflikter, er at udelukke de afvigende. Man afstøder mennesker fra fællesskabet og kamuflerer det som omsorg,« siger Johannes Nyholm.

»Kæmpen« er en særlig blanding af socialrealisme, komedie og ikke mindst folkeeventyr, idet en tilbagevendende figur i filmen Rikards fantasiven, en 50 meter høj kæmpe, som vandrer gennem de øde svenske skove. Når Rikard har det værst i den betonforstad, han bor i, dukker kæmpen op og hjælper ham.

»Eventyrelementer er en smuk måde at finde på overraskende løsninger på realistiske konflikter, altså lidt som de guder der greb ind i handlingen i græske tragedier. Det er såre menneskeligt at sætte sin lid til det magiske. Man kan godt beskrive religion på den måde, men det er også et tilbagevendende fænomen i Astrid Lindgrens forfatterskab. Paralleluniverserne i »Brøderne Løvehjerte« er måske en af de tydeligste inspirationskilder for mig til »Kæmpen«,« siger Johannes Nyholm.

Vi skal ikke afsløre, hvordan det lykkes for Rikard at komme med til mesterskaberne i København, men vi kan godt fortælle, at der venter publikum en skæg overraskelse i København. Da svenskerne møder danskernes pétanque-mestre, er de nemlig fremstillet i filmen som de ondeste modstandere, man kan forestille sig. Altså lidt den rolle som de tyske eller russiske hold plejer at blive tildelt i sportsfilm: uhyggeligt dygtige, men også parat til beskidte tricks, hvis alt andet glipper.

Hvorfor er det danskerne, som er de »onde« i filmen?

»Det er fordi, at Danmark er det land, hvor befolkningen tager sig selv mindst højtideligt. Det skaber en humoristisk ramme i filmen, der er virker befordrende for fortællingen. Havde jeg gjort Frankrig, der selvfølgelig har mange gode pétanque-spillere, til de onde modstandere, havde det trukket historien i en forkert retning,« siger Johannes Nyholm.

Efter vore øvekast, begynder vi et rigtigt spil, og utroligt nok ender det med en kneben sejr til Danmark. Jeg er sikker på, at Johannes med vilje har ladet mig vinde, men han forsikrer mig at alt er gået hæderligt til, og jeg tror næsten på det.

Hvem synes du egentlig er de bedste tabere? Danmark eller Sverige?

»Det må være Danmark. Og det er nok fordi, at I er mere vant til at tabe, end vi er,« siger Johannes Nyholm med et glimt i øjet.

»Kæmpen« har premiere i dag i en række biografer.

krl@berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.