Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske skuespillere i nyt show: Vi har længe villet arbejde sammen

I flere år har de ønsket at få lov til at arbejde sammen, og nu bliver drømmen endelig en realitet.

Anders W. Berthelsen og Peter Frödin spiller sammen i Tivoli. Scanpix/Liselotte Sabroe
Anders W. Berthelsen og Peter Frödin spiller sammen i Tivoli. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Det er et ensemble af nogle af Danmarks mest rutinerede skuespillere, som i anledningen af Tivolis 175-års jubilæum har slået deres kreative kræfter sammen i en kvartet.

Mia Lyhne, Peter Frödin, Anders W. Berthelsen og Kirsten Lehfeldt udgør kernen i showet "Mor og far sidder i Grøften", der får premiere til maj, og som er et bud på, hvad der sker, når Tivolis porte lukker i om aftenen, og haven overlades til natten.

Det fortæller Peter Frödin og Anders W. Berthelsen ved et pressemøde i anledning af Tivolis jubilæumsår.

- I det her show slår vi ned i forskellige tidsaldre i Tivolis historie i de perioder, vi synes, er interessante, siger Peter Frödin.

Showet bliver en blanding af humor, musik og gys, fortæller showets to mandlige skuespillere, og samarbejdet kalder de en drømmekonstellation.

- Vi har arbejdet sammen på kryds og tværs, men lige præcis vi fire har ikke arbejdet sammen før, men vi har snakket om det igennem nogle år, og så kom den her mulighed, siger Anders W. Berthelsen og bliver suppleret:

- Vi har valgt hinanden. Vi har alle sammen arbejdet i denne branche i mange år og har meget erfaring. Vi har meget respekt for, hvad hinanden laver, og det har været en vigtig brik i at vælge hinanden. Men når det er sagt, vil jeg også sige, at vi kan nogle meget forskellige ting, lyder det fra Peter Frödin.

Selv mener de, at deres tætte venskab og tilvalget af hinanden er med til at skabe et bedre show, for når de kreative kræfter først får frit løb mellem dem, kan de være svære at stoppe.

- Det kan være, det tager lidt længere tid, men det er et kollektiv, og vi bliver enige om, hvad der er sjovt, siger Peter Frödin.

Begge har de som børn været i Tivoli med deres forældre og løbet rundt mellem parkens forlystelser med restauranten Grøftens kendte kasket, der har påtrykt teksten: "Mor og far sidder i Grøften".

Den blev inspiration til det kommende show, og begge påpeger de, at Tivoli har en særlig plads i Københavns historie.

- Det er rigtig sommer, når man er herinde og lytter til folk og duften fra boderne - candyfloss og æbler sammen med den der lyd af skrigende mennesker. Der er noget hyggeligt og trygt ved det, fordi det minder mig om min barndom, siger Anders W. Berthelsen.

Forestillingen "Mor og far sidder i Grøften" får premiere 23. maj i Glassalen i Tivoli.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.