Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske Pia spiller hovedrollen i Berlinalens sødeste romance

»At elske Pia« handler om den udviklingshæmmede Pia Skovgaard fra Langeland. Filmen rejser etiske spørgsmål, der ikke er lette at besvare, indrømmer instruktøren, Daniel Borgman.

60-årige udviklingshæmmede Pia Skovgaard, spiller sig selv i filmen »At elske Pia«, der er danmarks bidrag til filmfestivalen i Berlin.
60-årige udviklingshæmmede Pia Skovgaard, spiller sig selv i filmen »At elske Pia«, der er danmarks bidrag til filmfestivalen i Berlin.

Det må være den mest stilfærdige og sødeste filmromance, som dette års filmfestival i Berlin kan byde på.

Den 60-årige Pia Skovgaard har hovedrollen i Daniel Borgmans »At elske Pia«, som er den eneste danske spillefilm, der i år er udtaget til at deltage i festivalens officielle program. Filmen fortæller historien om den udviklingshæmmede Pia, der bor alene med sin 84-årige mor Guittou på Langeland, og selv om filmen ligner en dokumentarfilm, er historien om Pias søgen efter en kæreste ren fiktion.

Pia Skovgaard var fredag aften i Berlins store biograf Delphi Palast for at deltage i gallapremieren på filmen sammen med instruktøren og producer Katja Adomeit, samt hendes mor, hvis virkelige navn er Céline. Efter interviewet skulle hun ud og købe en kjole til at have på i biografen, hvor alle billetter er udsolgt.

Pia fortæller selv om filmens tilblivelse og er ikke til at skille fra sin karakter i filmen. Hun går lige til sagen i sine svar, men laver også pludselige observationer om sine oplevelser med filmholdet.

»Jeg har aldrig været i Berlin før. Den ser lidt rodet ud,« siger hun.

I filmen er Pia bange for at blive alene, når moren dør, og derfor begynder hun at lede efter en kæreste, der kan elske hende og tage sig af hende. Hun møder Jens, der er en venlig, men meget menneskesky mand. De indleder et venskabeligt forhold, og filmen kulminerer, da de begge overvinder deres medfødte skavanker og tager på en sightseeingtur alene til København.

»Men vi er ikke kærester i virkeligheden. Det er bare film,« siger Pia Skovgaard til Berlingske, der har sat filmholdet stævne forud for filmens verdenspremiere på festivalen i Berlin.

Instruktøren Daniel Borgman er newzealænder, men filmuddannet i Danmark, hvor hans film flere gange er blevet udtaget til festivaler og har modtaget priser. Med inspiration fra dokumentaristiske spillefilmsinstruktører som Pedro Costa, Roberto Minervini og afghanske Shahrbanoo Sadat (sidstnævnte samarbejder med filmselskabet Adomeit Film ligesom Borgman selv), er hans film tæt på virkeligheden i den forstand, at deres historier tager udgangspunkt i virkelige personer.

»Jeg ville finde to personer »uden for samfundet«, men det viste sig at det faktisk er svært i Danmark, hvor det sociale system er så finmasket. I stedet valgte jeg at fokusere på forholdet mellem Pia og sin mor Céline. Jeg kan vældigt godt lide dem, og det blev afgørende for, at filmen handler om dem,« siger Daniel Borgman.

Selv om filmens handling er simpel, er dens koncept og de etiske spørgsmål, den rejser, langtfra enkle. For hvordan sikrer man sig, at de medvirkende, som Pia og andre beboere på det værested, hvor hun har sin daglige gang, er indforståede med alle faser, som en filmproduktion omfatter?

Dette var udgangspunktet for mange samtaler mellem Pia, hendes familie, værestedet, filmholdet og Det Danske Filminstitut, der støttede filmen.

»Vi kan ikke være sikre på, hvordan Pia opfatter tingene, men jeg ved, at Pia har været glad for at have deltaget i forberedelserne og optagelserne,« siger Daniel Borgman.

Forud for den færdige film blev udvalgte scener vist for et testpublikum, så at filmholdet kunne få indtryk af, om der var indhold der kunne virke stødende.

»Man kan ikke give en endegyldig garanti for det etiske, og man kan indvende, at vi involverer Pia i noget, som hun måske ikke helt forstår rækkevidden af. Men i en vis forstand er alle i et samfund afhængige af magtrelationer, og derfor synes jeg ikke, at denne filmoptagelse etisk set er kategorisk anderledes,« siger Daniel Borgman.

I øvrigt var Pia selv med til at sætte grænser, siger han.

»Ja, Jens (Pias kæreste i filmen) spurgte, om han måtte kysse mig. Men det ville jeg ikke have,« siger Pia.

I stedet nøjes parret i filmen med at holde hånd og opfinde en slags lydløs dans. Og selv om Jens hverken bryder sig om at spille kort eller høre musik, får de i filmen opbygget en relation, der minder ikke så lidt om det, man kender fra virkeligheden derude.

»At elske Pia« bliver vist i Danmark senere på året.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.