Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske kunstnere tjener mere i udlandet

Danske komponister har stigende indtægter fra streaming og fra salg af kompositioner til udenlandske stjerner, viser nøgletal fra KODA

 Lukas Graham sammen bassisten Magnus Larsson ved en koncert på Papp Laszlo Sports Arena i Budapest.
Lukas Graham sammen bassisten Magnus Larsson ved en koncert på Papp Laszlo Sports Arena i Budapest.

Danske komponister tjener mere i udlandet og mere fra streaming af musik, viser nye nøgletal i KODA, der en den medlemsejede forening, der arbejder for at sikre musikskaberes rettigheder og betaling, når deres værker bliver spillet offentligt.

- Tallene viser, at danskerne er blevet villige til at betale for de gode streamingtjenester fremfor bare at benytte ulovlige fildelingssystemer, siger KODAs direktør Anders Lassen.

Nøgletallene fremgår af KODAs årsberetning for 2016, der viser en nogenlunde uændret samlet indtægt i forhold til 2015, men indtægterne fra streaming er til gengæld steget 49 procent fra 89,5 millioner kroner til 133,5 millioner kroner. 

Mens streamingindtægterne endnu ikke matcher de mange millioner kroner som danske komponister og musikere har mistet siden digitalt forbrug overtog CD-markedet, har mange kunstnere fundet nye indtægtskilder, når det handler om brug af deres musik.

- Der er kommet mange nye TV-kanaler i Danmark, og de bruger og betaler hver især mere og mere dansk musik, siger Anders Lassen.

Endelig stiger indtægterne fra udlandet, hvor danske kunstnere som Lucas Graham og Mø i stigende grad vinder frem. Samtidig er et antal danske komponister blevet dygtige til at afsætte sange til udenlandske sangstjerner. Indtægterne fra udlandet er steget fra 53,5 millioner kroner til 70,5 millioner kroner.

- Det er sket ved en masse hårdt arbejde fra kunstnere og pladeselskaber. Vi har i mange år været misundelige på svenskerne, der har været kendt som leverandører af god popsange, og nu kan vi selv, siger Anders Lassen.

Oversigter fra KODA viser, at Lukas Graham’ “7 years” var det det mest indtjenende musiknummer i både udland og i Danmark i 2016.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.