Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske Ida var Princes danske bassist: Nu taler hun ud om sin store sorg

Princes bassist, danske Ida Kristine Nielsen, udtrykker dyb sorg over popikonets død.
Princes bassist, danske Ida Kristine Nielsen, udtrykker dyb sorg over popikonets død.

Fem dage efter Princes pludselige død udtrykker hans danske bassist, Ida Kristine Nielsen, stor sorg over tabet af den legendariske stjerne.

»Du ændrede mit liv og gjorde min største drøm til virkelighed, og jeg vil altid bære dig med mig i mit hjerte.«

Sådan skriver Ida Kristine Nielsen på sin profil på Facebook i et langt opslag, hvor hun lader sorgen over Princes pludselige død få frit løb.

»Prince, jeg elsker dig, og jeg vil savne dig dybt, og det samme vil millioner af mennesker på denne planet.«

»Jeg har mistet en kær ven, en mentor, en storebror, en ping pong makker, en lærer, en ven, jeg kunne grine med, en omsorgsperson. Og min første musikalske inflydelse og inspirationskilde nogensinde.«

Ida Kristine Nielsens liv blev - som hun også selv antyder - fuldstændig forandret, da hun i 2010 fik en helt speciel telefonopringning. Det var Princes manager, der spurgte, om hun ville komme til prøve.

Det blev adgangsbilletten til tjansen som bassist på Princes Europa-turné, og siden har hun turneret over hele verden med popikonet som del af den faste trio, som Prince kaldte '3rd Eye Girl.'

Torsdag i sidste uge blev sangeren fundet død i en elevator i sit hjem. 57 år gammel. Dødsårsagen er endnu ikke kendt.

»Det har været nogle meget vanskelige dage - for mig og jeg ved, at det også har været det for mange andre,« skriver hun.

»Et ikon, en legende og et geni uden sammenligning er gået bort. En mand som elskede, levede og VAR musik.«

Og hun slutter opslaget:

»Jeg er dybt taknemmelig for at have haft dig i mit liv, og jeg vil fortsætte til ære om din geniale arv.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.