Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske forfattere lever for 8.333 kroner: »Det er ren wild west«

En tredjedel af de danske forfattere må klare sig for mindre end 100.000 kroner om året, og næsten halvdelen bliver forsørget af deres ægtefæller. Det viser en ny, stor undersøgelse. Både professor og forfattere håber på, at undersøgelsen kan bane vej for et mere smidigt system.

Forfatteren Mathilde Walter Clark forventer at ende med en indkomst i år på 120.000 kroner før skat. Foto: Pernille Ringsing
Forfatteren Mathilde Walter Clark forventer at ende med en indkomst i år på 120.000 kroner før skat. Foto: Pernille Ringsing

Hver fjerde danske forfatter tjener mindre end 8.333 kroner om måneden. Samtidig har komplicerede regler gjort det næsten umuligt at få supplerende dagpenge, hvilket betyder, at de fleste forfattere må tjene penge på alt muligt andet end deres kunst.

41 procent – altså næsten halvdelen af alle forfattere – har et arbejde, der ligger langt væk fra deres kunstneriske virksomhed. Det kan være alt fra taxakørsel over børnepasning til avisomdeling. Mange andre bliver forsørget af deres ægtefæller. Hele 31 procent af de skønlitterære forfattere over 40 år er afhængige af partnerens indkomst.

Det viser en rapport fra Bog- og Litteraturpanelet, der blev nedsat af tidligere kulturminister Marianne Jelved (R).

»Få tjener meget, og rigtigt mange tjener lidt. Men de fleste har det svært,« siger lektor fra Aalborg Universitet Rasmus Grøn, der sidder med i panelet.

Han understreger, at man bør gribe til handling.

Den vurdering er Dansk Forfatterforening enig i. Formand Jakob Vedelsby er meget overrasket over rapportens konklusioner:

»Jeg vidste godt, at danske forfattere har svært ved at få det til at hænge sammen, men jeg havde ingen idé om, at det stod så slemt til. Ingen ville leve under de forhold, hvis ikke det var absolut nødvendigt,« siger Jakob Vedelsby.

Undersøgelsen af danske forfatteres vilkår bygger på interview med 1.583 forfattere og oversættere om deres levevilkår. Svarene viser, at især de skønlitterære forfattere har svært ved at få tingene til at hænge sammen.

En af dem, der forsøger at leve af sin kunst, er forfatter Mathilde Walter Clark, der har udgivet seks bøger siden 2004. Med et legat fra Statens Kunstfond regner hun med, at årets indtægt havner på 120.000 kroner før skat.

»Ud af det skal jeg selv betale, når jeg bliver syg, eller hvis jeg skal holde ferie – og lægge til side til pension. Sidste år blev jeg syg i en længere periode – noget, jeg slet ikke havde troet kunne ske for mig. Det var hårde lærepenge. Der er ingen struktur for os, intet sikkerhedsnet. Det er ren wild west,« siger Mathilde Walter Clark, der blandt andet undrer sig over, at forfatterne ikke har del i det sikkerhedsnet, som dagpengesystemet udgør.

Forfattere, der søger legater, mister deres dagpengeret, fordi de betragtes som erhvervsaktive.

Har de en selvstændig forfattervirksomhed, skal den nedlægges, når man søger dagpenge. Ellers er det skjult erhvervsstøtte. De komplicerede regler betyder, at kun knap ti procent af alle forfattere er på overførselsindkomst.

»Det er jo fair nok, at der er en vis usikkerhed ved at være kunstner, men det er virkeligt tankevækkende, at de administrative vilkår er så dårlige. Det ville jo ikke koste noget at ændre, men det ville gøre en kæmpe forskel i en forfatters økonomi,« siger Rasmus Grøn.

Kulturminister Mette Bock (LA) er enig i, at forfatterne er udfordrede, men hun mener, at løsningen skal findes i den nedsatte dagpengekommission.

I et skriftligt svar til Berlingske siger ministeren, at hun »anerkender, at livet som forfatter kan være svært at passe ind i forhold til reglerne på dagpengeområdet og arbejdsmarkedet i det hele taget«.

»Derfor skal en løsning på denne udfordring også tænkes i bredere perspektiv. Af samme grund nedsatte den forrige regering en arbejdsgruppe, som ser på hele dagpengesystemet i forhold til selvstændige og freelancere – herunder også kunstnere. Jeg vil gerne se, hvad arbejdsgruppen anbefaler,« skriver Mette Bock.

I mellemtiden kan forfatterne glæde sig over, at de kan modtage støtte. Bog- og Litteraturpanelets undersøgelse viser nemlig klart, at de, der får mest kunststøtte, også er dem, der tjener mindst.

Ifølge Mathilde Walter Clark burde man gøre legaterne skattefri.

»En sum på 100.000 kroner er enorm, hvis den blev skattefri. Det ville så kun gavne de forfattere, der fik legater. Men hvis man dertil gjorde alle forfatterrelaterede indtægter som forskud, royalties, oplæsning og foredrag skattefrie op til f.eks. 100.000 kroner, og hvis reglen faldt væk, hvis man tjente mere end f.eks 280.000 kroner, så havde man et trappe­system, der tog højde for, at nogle ganske få tjener meget, mens langt de fleste tjener svimlende lidt,« mener Mathilde Walter Clark.

Hun understreger, at alle forfattere er meget glade for kunststøtten.

»Den er en livsnerve for os. På min gravsten skal stå: Tak til Statens Kunstfond«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.