Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk superarkitekt bag Londons nye park-kunstpavillon

Årets kunstpavillon i Serpentine i Kensington Gardens er lavet af BIG - og fremhæves af engelske arkitekturanmeldere som både elegant og typisk Ingels.

Bjarke Ingels foran pavillonen ved Serpentine gallery i Londons Hyde Park.
Bjarke Ingels foran pavillonen ved Serpentine gallery i Londons Hyde Park.

Som en forvreden pyramide af fiberglas-kasser, der leder tankerne hen på en blanding af et overdimensioneret Ikea-kasse system og en bygning i en lo-fi version af computerspillet Minecraft - bare med en smart kaffe-bar i hjørnet.

Sådan lyder nogle af beskrivelserne i The Guardian af Bjarke Ingels nyeste bygningsværk - sommerpavillonen i Serpentine Gallery i Londons centrale Hyde Parks Kensington Gardens-del. Hvert år siden år 2000 har park-galleriet inviteret en eller flere verdenskendte arkitekter til at lave en midlertidig sommerpavillon ved galleriet, og gennem årene har folk som Frank Gehry, Daniel Liebeskind, Zaha Hadid, Ai Weiwei og også Olafur Eliasson været blandt de navne, der har sat sit præg på sommeren i London-parken.

I år er turen så kommet til Bjarke Ingels, og det er der grund til at bifalde, mener The Telegraphs arkitektur-anmelder om pavillonen, der åbner for publikum fredag den 10. juni. Sommeren igennem vil den huse diverse kunst-arrangementer, den nævnte kaffebar og være en oplagt »photo-opportunity« for selfie-glade turister - lige til de sociale medier.

Pavillonen er bgygget op som to kurvede vægge af kasser, der møder hinanden 14 meter oppe, og det gennemsigtige materiale giver et stort lysindfald, mens man gennem de åbne kasser kan se ud på parken i en elegant pixeleret effekt, skriver The Telegraph.

I Evening Standard hæfter man sig ved at »årets pavillon er mere bygningsagtig end skulpturel - det ligner noget man kunne bo i, men vinder i anvendelighed, hvad det taber i poesi«.

Inden åbningen af pavillonen har Bjarke Ingels selv sagt, at BIG har taget de helt grundlæggende elementer i arkitektur og »unzipped it« - lynet det ned. Og fra en vinkel ligner pavillonen faktisk en nedlynet lynlås.

Samtidig er pavillonen udtryk for BIGs sædvanlige »bigami«-tankegang, noterer The Guardian. »Det er en væg der bliver til en sal, en port, der bliver til et rum - hvorfor nøjes med en, når man kan få to,« som avisen citerer Bjarke Ingels for.

Bjarke Ingels er heller ikke selv kendt for at nøjes, og med typisk forretningsmæssig sans er åbningen af Serpentine Pavillonen ifølge The Guardian kædet sammen med åbningen af BIGs nye London-tegnestue med 20 ansatte. Ud over kunstpavillonen har man gang i flere store projekter allerede - blandt andet en ny offentlig plads ved det ikoniske Battersea Power Station og Googles nye hovedkvarter i King’s Cross.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.