Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk stjerne uddeler politiske klaps med modegiganter

Den danske hitmager Alex Vargas samarbejder med Diesel om en ny kontroversiel jeans-kampagne.

Den danske sanger Alex Vargas.
Den danske sanger Alex Vargas.

Den danske superstjerne Alex Vargas stormer frem på musikscenen herhjemme og i udlandet, og nu indgår den 28-årige sanger et nyt samarbejde, der kan bringe ham yderligere frem i verden.

Jeans-giganten Diesel har nemlig indgået et samarbejde med danskfødte soul-sanger om en ny kontroversiel reklamekampagne, hvor han leverer musikken.

Det skriver Alex Vargas' danske pladeselskab Copenhagen Records i en pressemeddelelse.

Det er hitmagerens single "Higher Love", der danner den musikalske ramme om video-kampagnen, som er instrueret af amerikanske David LaChapelle, og den danske sanger er meget beæret over, at blive udvalgt til samarbejdet.

»Først og fremmest var det vildt at se min egen musik, som jeg egentlig synes er ret melankolsk, associeret med noget så ekstremt opløftende og positivt,« siger Alex Vargas i pressemeddelelsen.

Kampagnefilmen går under sloganet "Make Love Not Walls", som i den grad kan tydes som et stærkt politisk budskab fra denim-skaberne i tid, hvor den amerikanske præsident Donald Trump er i vælten for sine planer om at bygge en mur mod Mexico.

Men Alex Vargas er ikke i tvivl om, at kampagnens provokation er vigtig.

»Da Diesel og LaChapelle ville have mig involveret i projektet, var jeg da heller ikke i tvivl, om hvorvidt jeg skulle være med eller ej. For med alt det, vi ser ske rundt om i verden, så er "Make Love Not Walls" om muligt 2017's vigtigste budskab,« mener den 28-årige hitmager.

Se Diesels kampagnevideo her.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.