Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk skuespiller tilbageholdt i lufthavnen på vej til Oscarshow

Roland Møller, der er med i den Oscar-nominerede »Under Sandet«, blev fredag tilbageholdt i LA International Airport. Årsagen var hans plettede straffeattest.

Roland Møller er blevet tilbageholdt på vej til Oscar-fest
Roland Møller er blevet tilbageholdt på vej til Oscar-fest

Selv om man er nomineret til verdens største filmpris, kan man ikke nødvendigvis bare rejse ind i USA.

Tidligere i dag blev den danske skuespiller Roland Møller, der har hovedrollen i Martin Zandvliets Oscar-nominerede »Under Sandet«, tilbageholdt af de amerikanske myndigheder i Los Angeles International Airport. Problemet var tilsyneladende, at den 45-årige skuespiller har fået 10 voldsdomme og sammenlagt fire et halvt års fængsel.

»Der skete jo det, som man næsten kunne forvente - at jeg lige blev revet til side, da de tjekkede mit visum. Og så var jeg inde og sidde to timer og blive krydsforhørt og skulle fortælle, hvad jeg laver, og hvem jeg var,« fortæller Roland Møller til dr.dk.

Han understreger, at lufthavnens betjente ikke troede på, at han skulle til Oscar-overrækkelse.

45-årige Roland Møller har tidligere givet flere interviews om sin kriminelle fortid, der sluttede med hans seneste løsladelse i 2002. Han var dengang 30 år.

Siden har skuespilleren dedikeret sig til skuespillerfaget, hvilket har givet ham flere store filmpriser - blandt andet en Bodilpris for bedste mandlige birolle i filmen »Nordvest«.

Sidste år vandt Roland Møller Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen »Under sandet«. Rollen har ekstra stor betydning for Roland Møller netop på grund af hans fortid.

»Den handler jo i virkeligheden om en mand, der går rundt i mørket og ser lyset og kæmper med, hvad der er rigtig og forkert. At gøre det rigtige er ofte det sværeste, og det gør han i den her film. Det har jeg også gjort i mit eget liv, hvor jeg har gået rundt i noget mørke og bevæget mig hen i lyset,« siger han til dr.dk.

Roland Møller er nu blevet lukket ind i USA, hvorfra han kan være med til at hive en Oscar hjem til Danmark søndag aften.

Berlingske arbejder på at få en kommentar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.