Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk skuespiller ramt af sygdom: Aflyser stor rolle

En cyste tvinger skuespiller Nicolaj Kopernikus til at aflyse sin rolle i en stor forestilling, skriver BT.

Nicolaj Kopernikus er blandt andet kendt for sin rolle som Niels i Klassefesten-filmene. Scanpix/Nils Meilvang
Nicolaj Kopernikus er blandt andet kendt for sin rolle som Niels i Klassefesten-filmene. Scanpix/Nils Meilvang

Opsætningen af teaterforestillingen "Vredens Druer" på Betty Nansen Teatret i København bliver uden skuespiller Nicolaj Kopernikus.

Den 49-årige skuespiller er nemlig ramt af en sygdom, der nu er skyld i, at han har set sig nødsaget til at aflyse sin medvirken i forestillingen. Det skriver BT.

Det er en cyste på stemmelæberne, der har tvunget "Klassefesten"-skuespilleren til at melde fra, og han står til at skulle opereres inden for de nærmeste dage, udtaler Vibeke Windeløv, teaterdirektøren for Betty Nansen Teater, til BT.

Hun understreger, at sygdommen ikke er farlig.

- Men det betyder desværre, at Nicolaj skal holde kæft i de næste seks uger efter operationen, og så er det svært at lave teater, siger Vibeke Windeløv til BT.

Allerede fredag kunne Nicolaj Kopernikus mærke, at der var noget galt med hans stemme. Derfor besluttede han i samråd med teaterdirektøren at droppe rollen.

- Det er klart, at hans helbred går forud for alt andet, så jeg sagde til ham, at han skulle få det fikset hurtigst muligt, og at han ikke skulle have det dårligt med at melde afbud, udtaler Vibeke Windeløv ifølge BT.

Nicolaj Kopernikus skulle have spillet rollen som prædikanten i opsætningen af "Vredens Druer", der har premiere 4. marts. I stedet er skuespiller Olaf Johannessen nu hentet ind som afløser til rollen.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.