Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk sangkomet kåres til verdens værst klædte stjerne

Magasinet GQ har udråbt danske Lukas Forchhammer til at være den dårligst klædte mandlige kendis.

Den danske sangstjerne Lukas Forchhammer har i 2016 for alvor opnået international berømmelse, efter han har turneret verden rundt med sit band, Lukas Graham.

Nu er 28-årige Lukas Forchhammer endnu engang i mediernes søgelys, dog ikke for sit sangtalent. Han er nemlig kåret til at være den dårligst klædte stjerne i hele verden.

Det fremgår af en ny liste i den britiske udgave af magasinet GQ. Listen rangerer mandlige verdensstjerner efter deres evner til at iklæde sig smart og moderigtigt tøj.

På listen topper den canadiske rapper Drake, som magasinet udråber til at være verdens bedst klædte mandlige stjerne.

"Hotline Bling"-kunstneren er efterfulgt af skuespilleren Eddie Redmayne, der i 2015 indtog førstepladsen.

GQ har udarbejdet listen i samarbejde med et panel bestående af både berømtheder og professionelle modeskabere, heriblandt Elton John og Giorgio Armani.

Det er langtfra første gang, at Lukas Forchhammer er at finde på en international liste.

I 2016 valgte det amerikanske magasin Times nemlig at udnævne Lukas Graham-nummeret "7 Years" som en af årets 10 værste sange.

Samme år lå "7 Years" dog nummer to på den prestigefyldte amerikanske hitliste Billboard Hot 100 i flere uger.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.