Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk realitydarling fik angstanfald på den røde løber

Bloggeren Irina Olsen blev ramt af et angstanfald, da hun trådte ind på den røde løber til Zulu Awards.

København. Hun er vant til at deltage i store arrangementer og posere for fotograferne på den røde løber, men torsdag aften fik kendisbloggeren Irina Olsen en meget ubehagelig oplevelse.

Sammen med flere af de store danske kendisser var hun mødt op til prisuddelingen "Zulu Awards" for at feste og hylde vinderne af de mange priser.

Men da realitydarlingen trådte ind på den røde løber, blev hun ramt af et angstanfald. Det skriver hun på sin blog www.irinathediva.dk.

- Jeg kan slet ikke mærke mine fødder, og det summer over det hele. Heldigvis kan jeg nogenlunde kontrollere min vejrtrækning, for jeg får også de slemme angstanfald, når jeg flyver, og jeg prøver jo at skjule det, så ingen bemærker det, skriver Irina Olsen i sit blogindlæg om oplevelsen.

Bloggeren, der er kendt fra programmer som "Mig og min mor" og "Fristet", fortæller, at hun ikke er klar over, hvorfor angsten ramte i netop det øjeblik, men hun tror ikke, at det var forbundet med blitzlysene og de mange mennesker.

I blogindlægget kæder hun i stedet angstanfaldet sammen med de travle og lange dage, hun har haft de seneste uger.

- Jeg synes jo selv, at jeg næsten er sluppet af med angsten og ellers har lært at kontrollere den. Men søvnmangel og stress kan til tider udløse et angstanfald hos mig, skriver realitypersonligheden i indlægget og tilføjer, at hun nu vil finde en psykolog, der kan hjælpe hende med at slippe angsten helt.

Irina Olsen har tidligere skrev åbent om, at hun i en årrække har lidt af angst, og i tv-programmet "Slip angsten - sig det højt" på Kanal 4 fortæller hun også om en af angstepisoderne.

Læs hele blogindlægget her: http://irinathediva.dk/2017/02/kan-man-se-at-jeg-ikke-har-det-godt/

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.