Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk producer om forpasset Oscar: »Jeg har hele tiden følt, at vi har vundet«

De danske deltagere måtte gå tomhændede hjem fra Oscar-overrækkelsen. En af dem understreger, at nomineringen er en sejr i sig selv.

Holdet bag »Last Men in Aleppo«, Søren Steen Jespersen, Feras Fayyad og Kareem Abeed, fik ingen Oscar søndag nat
Holdet bag »Last Men in Aleppo«, Søren Steen Jespersen, Feras Fayyad og Kareem Abeed, fik ingen Oscar søndag nat

Nattens Oscar-fest blev en skuffelse for dem, der havde håbet på danske statuetter.

Først blev den dansk-syriske dokumentarfilm »Last Men in Aleppo« forbigået, da priserne i kategorien Bedste Dokumentarfilm blev uddelt kort før klokken tre dansk tid. I stedet vandt »Icarus«, der omhandler doping blandt russiske atleter.

Dernæst vandt den chilienske film »En fantastisk kvinde« prisen som Årets Udenlandske Film foran svenske »The Square« med danske Claes Bang i hovedrollen. Og i kategorien for filmfotografering vandt Roger Deakins foran Dan Laustsen, der repræsenterede filmen »Shape of Water«.

Søren Steen Jespersen, der har produceret »Last men in Aleppo«, understreger dog, at alene nomineringen er »et enormt skulderklap for hele holdet«.

»Jeg har hele tiden følt, at vi vandt, allerede da vi blev nomineret, og sådan har jeg det stadig. Vores film er et stærkt vidnesbyrd om krigens grusomhed med eller uden en Oscar,« udtaler Søren Steen Jespersen, der i Oscar-sammenhæng deltager sammen med filmens syriske instruktør, Feras Fayyad.

»Last men in Aleppo« har modtaget 18 priser. I januar modtog filmen TV-Prisen 2018 for bedste dokumentar. Tidligere har den fået en hovedpris under Sundance-filmfestivalen i USA. De seneste fem år har tre danske dokumentarfilm været nomineret til en Oscar.

Opdateres af redaktionen...

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.