Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk kunst på Netflix

»Alias Grace« på Netflix er fuld af malerier fra dansk guldalder. Seriens producenter har printet billederne ud og selv sat ramme om – alt sammen fuldt lovligt og til SMKs store tilfredshed.

Sarah Gadon yder en gådefuld, fascinerende præstation i miniserien i seks afsnit over Margaret Atwoods roman "Alias Grace."
Sarah Gadon yder en gådefuld, fascinerende præstation i miniserien i seks afsnit over Margaret Atwoods roman "Alias Grace."

Det er dansk, det er dejligt – og det har fundet vej til en af tidens mest sete serier.

Når millioner af mennesker verden over åbner Netflix for tiden, møder de dansk kunst til den store guldaldermedalje:

To huse med centrale placeringer i succes- serien »Alias Grace« har værker af Jens Juel, Christen Købke, Constantin Hansen og flere andre på væggene.

»Alias Grace« bygger på Margaret Atwoods meget læste roman og handler om stuepigen Grace og hendes liv i 1830ernes kvindefjendske samfund.

Den grumme historie udspiller sig på amerikansk jord og har ingen danske vinkler af nogen art. Så hvor kom alle de flotte malerier fra dansk guldalder lige ind? Hvad laver »Parti af Østerbro i morgenbelysning« her?

Billederne ejes af Statens Museum for Kunst og ligger til download kvit og frit på museets hjemmeside. Producenterne på Netflix har altså printet billederne ud, sat tilpas troværdige rammer om dem og hængt det hele op i begge historiens bærende huse.

Og fremgangsmåden er på alle måder i orden. Statens Museum for Kunst glæder sig faktisk stort og kalder brugen af billederne for helt legitim.

»Vi er glade for det her,« siger kunsthistorikeren Merete Sanderhoff fra museet. »Det var lige præcis sådan noget, vi havde håbet på: At vores samlinger i digital form får en ekstra dimension som kreativ værktøjskasse.«

Forudsætningen er et stort arbejde med digitalisering af museets billeder. Statens Museum for Kunst har ladet sig inspirere af særligt Rijksmuseum i Amsterdam og sat et arbejde med digital deling af samtlige værker uden ophavsret i gang – ligesom Thorvaldsens Museum, Nivaagaards Malerisamling og Den Hirschsprungske Samling har gjort det.

Ikke alt på museet ligger på internettet endnu. Man har nået en tiendedel af samlingen og leder efter midler til digitalisering af resten. Resultatet indtil nu er flere end 25.000 malerier fra mange århundreder og i meget høj opløsning.

Og de skal være i bedst mulige kvalitet, understreger Merete Sanderhoff – for print som dem i »Alias Grace« ville ellers bliver alt for grynede.

Men hvilken interesse har museerne i det her?

»Det holder kulturen levende og nærværende for mange mennesker,« siger hun.

»Det er jo ikke alle verdens syv milliarder borgere, der har mulighed for at besøge museet. Men vi kan dele værkerne digitalt og dermed åbne endnu fleres øjne for dem.«

Statens Museum for Kunst håber også på interesse fra almindelige mennesker. Kunsten inspirerer allerede designere og byudviklere og bliver brugt på eksempelvis Wikipedia og i folkeskolen. Kun omkring én procent af museets værker er udstillet til daglig – så digitaliseringen vil inden længe blive en vigtig søjle i arbejdet med deres udbredelse.

Når seriens producenter lige præcis har valgt danske billeder, handler det måske om maleriernes mangel på berømmelse. Kendte værker som »Pige med perleørenring« eller Vermeers mælkepige ville virke knap så overbevisende i den amerikanske provins.

At producenterne på Netflix har printet flere af billederne ud i forkert format, må man bare tage med. Originalværkerne kan sagtens bære en fri og kreativ genbrug.

Statens Museum for Kunst har overdraget billederne til det offentlige domæne. Alle må altså bruge dem uden restriktioner. Merete Sanderhoff havde da gerne set en kreditering af museet fra Netflix’ side.

»Vi opfordrer folk til at angive, hvor billederne kommer fra – men vi kræver det på ingen måde,« siger hun. »Digitalisering handler om fri og lige adgang til information for alle. Så vi er lykkelige hver gang, vi ser vores samlinger gøre nytte derude.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.