Dansk krigsfilm til 42 millioner bliver episk kæmpedrama

Budgettet, holdet, følelserne. Det hele er større end normalt på optagelserne af »I Krig og Kærlighed«, den første danske spillefilm om Første Verdenskrig. »Vi bliver nødt til at prioritere det store format, hvis vi vil klare konkurrencen,« mener filmens producent.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uden for Havnbjerg Mølle står Thure Lindhart og fryser.

Hverken de blanke, sorte støvler eller den marineblå uniformsjakke kan holde dagens ti frostgrader ude, og det blæser stædigt på toppen af den sønderjyske bakke.

På den ene side af ham står cirka 20 brede personer i sorte dynejakker med mørke halstørklæder for munden. På den anden side 40 mænd og kvinder – i strikkede halstørklæder og camouflage-print.

Mændene til venstre udgør en del af det 60 mand store filmhold, der er i gang med at indspille »I Krig og Kærlighed«. Gruppen til højre er den store gruppe journalister, der har taget en bus fra København for at se processen skride frem. »I Krig og Kærlighed« er nemlig ikke bare den første store danske spillefilm om Første Verdenskrig. Med et budget på mindst 42 millioner kroner skal den også blive en af de dyreste danske film nogensinde.

»Vi har kaldt det et episk kærlighedsdrama, og det betyder blandt andet, at alting er lidt større,« griner producent Ronnie Fridthjof og ser ud over forsamlingen. Medieinteressen er tilsyneladende lige så stor som armbevægelserne.

»I Krig og Kærlighed« følger unge Esben, der flygter fra fronten og vender hjem efter tre år som soldat. I mellemtiden har en tysk officer overtaget hans rolle som familiefar, og Esben må gemme sig på loftet, hvor han bevidner, hvordan den anden mand kurtiserer hans hustru.

Manuskriptet er skrevet af instruktør Kasper Torsting og Ronnie Fridthjof, der også har fået ideen.

»Første Verdenskrig er frygteligt underfortalt. Jeg synes egentlig, at jeg fulgte meget godt med i historietimerne, men efter jeg er gået i gang med det her, har jeg opdaget, hvor mange spændende historier og konflikter den periode rummer,« forklarer Ronnie Fridthjof, der har baseret filmen meget løst på Karsten Skovs roman »Knacker«.

Til gengæld er han gået til opgaven med et ønske at om skildre perioden så nøjagtigt som muligt. I flere scener er der brugt lokale statister, som selv har mistet familiemedlemmer i det, som visse historikere har kaldt den »glemte krig«. Endelig bruger filmholdet hele fem uger i det sønderjyske, hvor mange unge mænd blev rekrutteret til at kæmpe på fjendens side.

»Vi har gjort et stort nummer ud af at læse på lektien. Hvordan gik man klædt, hvad man spiste. Det ville være arrogant på en uinteressant måde, hvis vi ikke vidste noget om den periode, vi skildrer,« siger Kasper Torsting og indrømmer med det samme sin egen begrænsning.

»Det er klart, at du også bliver nødt til at tage dig nogle poetiske friheder. Man talte næppe så drevent københavnsk i Sønderjylland på det tidspunkt, men vi var enige om, at vi ville gå glip af en oprigtighed i sproget, hvis vi forsøgte at rette det til. Man kan sige, at vi ville have mistet en endnu større sandhed, hvis vi havde insisteret på, at sproget skulle være historisk korrekt.«

»Publikum er så vant til at få store oplevelser derhjemme foran fjernsynet. Hvis de skal betale for at gå i biografen, skal der helt store oplevelser til. Jeg tror på, at det er en kombination af de billigere film og nogle få dyre, der vil forny dansk film«, siger producenten bag »I Krig og Kærlighed«.
»Publikum er så vant til at få store oplevelser derhjemme foran fjernsynet. Hvis de skal betale for at gå i biografen, skal der helt store oplevelser til. Jeg tror på, at det er en kombination af de billigere film og nogle få dyre, der vil forny dansk film«, siger producenten bag »I Krig og Kærlighed«.

»I Krig og Kærlighed« kommer på et særligt tidspunkt. Med sine 42 millioner og et budget, der muligvis ender lidt over, er den cirka dobbelt så dyr som en normal dansk film. Dermed er den et særsyn i en periode, hvor stadig flere spillefilm laves for endnu færre penge. Indtil videre er der givet støtte til 24 film under DFIs såkaldte lavbudget-initiativ. Benævnelsen lyver ikke. Filmene laves typisk for mellem 3 og 6 millioner.

Hverken Kasper Torsting eller Ronnie Fridthjof har lyst til at komme med bombastiske filmpolitiske udmeldinger, men de understreger, at de store og dyre produktioner stadig har deres berettigelse. Måske faktisk mere end nogensinde.

»Markedet går den vej, at film, der skal gå i biografen, skal kunne noget helt særligt. Det er hverken noget, du kan planlægge eller forudsige, og derfor må du tage nogle chancer,« siger Ronnie Fridthjof, der understreger, at man ikke kan tænkte sig til en succes. Det er bare om at prøve sig frem.

»Publikum er så vant til at få store oplevelser derhjemme foran fjernsynet. Hvis de skal betale for at gå i biografen, skal der helt store oplevelser til. Jeg tror på, at det er en kombination af de billigere film og nogle få dyre, der vil forny dansk film«.

Der er mange måder at se, om en film har været dyr at lave. De store flotte krigsslag kan være et kendetegn. I dette tilfælde er der også skruet op for følelserne. Både Ronnie Fridthjof og Kasper Torsting mener, at man kan give den mere gas, hvis formatet er til det.

»Ingen er interesserede i at lave et værk, der er patetisk. Hvor alle følelserne på lærredet er så store, at der ikke er noget tilbage til publikum. Men vi havde også en tro på, at denne film kunne gå lidt længere, end man normalt gør med danske film,« siger Kasper Torsting og nævner en scene, hvori to soldater forsøger at holde en tredje mand nede for at forhindre, at hans gråd vækker de tyske soldaters interesse. I forsøget ender de med at slå deres kammerat ihjel.

»Det er en ret voldsom scene, og en voldsom påstand. Men vi kommer til at filme den på en måde og spille det på en måde, der gør, at det virker sandsynligt. Men man skal have en rimelig høj hat på for at gå i gang med sådan en scene og tro på, at det fungerer.«

Ronnie Fridthjof supplerer.

»Vi har skrevet lidt flere følelser ind i dialogen, end man måske er vant til på danske film. Jeg tror på, at vi kan løfte nogle af scenerne følelsesmæssigt. Og heldigvis kan vores klipper nå at redde os, hvis det viser sig at blive for meget. Som Kasper siger, så er det vigtigste, at det virker, og ikke så meget hvad man har gjort før i andre film«.

Ronnie Fridthjof understreger, at det giver mening, fordi tingene i forvejen er sat på spidsen på grund af den historiske kontekst. Det er nemmere at vise de store følelser i en situation, hvor personernes liv alligevel er sat på spidsen.

»Samtidig er det Kaspers første film og den første film, vi laver sammen, og derfor har vi også set lidt mindre på, hvad andre gør, og fundet også egen vej«.

Og mens han taler, står Thure Lindhardt stadig og fryser. Nu i selskab med »Game of Thrones«-stjernen Tom Wlaschiha, der spiller filmens tyske officer, og Rosalinde Myster, der også er kendt som stjernen i TV2s »Badehotellet«.

Og i det øjeblik, mens den sønderjyske vind lægger et tyndt lag is hen over deres tynde jakker, betyder filmens budget ikke det fjerneste. Så er det hele bare film og is og en masse replikker. Men det kan komme til at betyde en hel masse, når »I Krig og Kærlighed« rammer biograferne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.